Jonas Vingegaard vinder Tour de France 2022.
Det står klart efter, at 25 årige Jonas Vingegaard slog 100-årstalentet Tadej Pogacar, ham ingen troede kunne blive slået.
Nu har Jonas Vingegaard udvidet vores virkelighedsforståelse i et historisk flot Tour de France, hvor Jonas Vingegaard, Magnus Cort og Mads Pedersen sikrede fire danske etapesejr.
Det hele startede i København, da Tivoli rørte Jonas Vingegaard til tårer, inden han kørte til Frankrig. Her knækkede Vingegaard og Jumbo - Visma Tadej Pogacar, og gentog mesterstykket på Hautacam, så Jonas Vingegaard kunne lade sig hylde som samlet vinder i Paris.
Som i et eventyr rejste Jonas Vingegaard ud i det ukendte, lærte på sin rejse og voksede i sin gule trøje, som han nu tager hjem til hvor det hele startede, på H.C. Andersens Boulevard.
Her skal hans hyldes onsdag formiddag på Rådhuset med pandekager og medborgere, fordi den 25-årige thybo har skrevet sig ind i evighedens annaler.
I Tour de France-historien vil han stå der side om side med løbets første vinder af dette prægtige løb Maurice Garin, af Octave Lapize, der vandt Tour de France før han blev skudt ned under Første Verdenskrig, ved siden af de største af dem alle, Fausto Coppi, Eddy Merckx til tid og evighed.
På egne og på vegne af Brian Nygaard vil jeg gerne sige tak for alle spørgsmålene til et uforglemmeligt Tour de France. Vi har nydt det hele vejen, og jeres kommentarer har varmet.
Alt godt, pas på jer selv.
vive le tour, dit prægtige fænomen.
Niclas Sten