Tak for i aften

Med det vil jeg lukke ned for aftenens liveblog. FC København vinder en uskøn fodboldkamp i Farum, og det betyder, at holdet ligger nummer et. 

Tak fordi I kiggede med. Hav en fortsat god aften.


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix 


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix 

FC København bryder stime og går på førstepladsen

Benjamin Nygrens spark blev det sidste, vi fik, fortæller Mads Kristoffer Kristoffersen via sin fløjte. FC København vinder dermed 1–0 og indtager nu Superligaens førsteplads. 

Kampen i sig selv var langt fra noget af det mest underholdende, vi har set i denne sæson. For chancer var der ikke mange af. Specielt ikke i først halvleg hvor den eneste reelle chance faldt til Sindre Walle Egeli kort før pausefløjt, da han sparkede på mål fra kort afstand. Diant Ramaj diskede op med super redning. 

I anden halvleg blev det i modsætningen til første åbnet en smule mere op, og det gjorde, at spille flød lidt hurtigere. Men chanceproduktionen steg ikke af den årsag. Men et frispark til FC København endte med at give pote lidt over en times spil. 

Frisparket, der blev begået lidt udenfor feltet, blev servet ind i feltet, hvor Gabriel Pereira headede bolden på tværs mod den anden stolpe, og der dukkede angriberen Amin Chiakha op og stangede bolden ind til 1–0. 

Og med kampens forløb og antallet af chancer in mente, så lignede det en vanskelig opgave for FC Nordsjælland, hvis de skulle få ét eller flere point ud af kampen.

Lige omkring det 90–minut fik vi dog drama på Right to Dream Park. Kevin Diks ramte bolden med hånden efter et hjørnespark, og så fik vi VAR–drama. Dommer Mads Kristoffer Kristoffersen var ude og kigge på skærmen, men han besluttede, at der var blevet begået et frispark på Kevin Diks inden, og derfor blev det til noget straffespark. 

Og så slutter vi, der hvor vi startede med Benjamin Nygrens halvstore mulighed, der blev kampens sidste spark. FCK vinder i Farum for første gang siden 2021 med 1–0 og indtager førstepladsen i Superligaen.


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix 


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kampen er slut!

Kampen mellem FC Nordsjælland og F.C. København endte 0-1

90': Stor mulighed til Nygren

Det blev sidste chance i kampen, og hvilken en det blev for Nordsjællands Benjamin Nygren.

Caleb Yirenkyi driblede rundt på kanten af feltet, inden han spillede Benjamin Nygren. Svenske Nygren tæmmede bolden og sparkede på mål, og det var ikke meget skuddet manglede for at ryge i mål. Nygren sparker dog forbi mål, og så slutter kampen altså 1–0 til FC København.

90': Nordsjælland forsøger at finde åbningen

Det er FC Nordsjælland på bolden i slutminutterne. De leder og leder, men det er svært for dem at finde en åbning. 

FC København står og sparker væk. De vil bare have sejren hjem og de tre point. 

90': Fem minutter lagt til med - nok lidt mere

Midt i VAR–dramaet fik vi også annonceret, at der blev lagt fem minutter til anden halvleg. Måske det nærmere bliver seks eller syv minutter, da VAR–tjekket tog et minut eller to.

90': Intet straffe til Nordsjælland

Konklusionen fra dommeren er intet straffe. Det bliver i stedet et frispark til FC København, da Kevin Diks rammer bolden, fordi der bliver begået et frispark på ham inden forseelsen, som han selv laver.  


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

90': Måske straffe til Nordsjælland

Det ligner, at Kevin Diks har hånden på inde i feltet, hvorefter bolden ryger tæt på mål. Den så man ikke lige i første omgang. 

Dommer Mads Kristoffer Kristoffersen er ude og kigger på skærmen nu. 

Kæmpe VAR–drama.


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

89': Nordsjælland centimeter fra udligning

Det var virkelig tæt på, at FC Nordsjælland fik udlignet. Et hjørnespark fra FC Nordsjælland kom tæt ind under mål, og så rammer den Kevin Diks og går lige forbi bagerste målstolpe. 

Umådeligt tæt på. Nyt hjørnespark til hjemmeholdet.


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

89': FC Nordsjælland har travlt

Hjemmeholdet har ualmindeligt svært ved at skabe chancer. FCK har stået rigtig fornuftigt på banen hele kampen igennem, og det ligner, at cheftræner Jacob Neestrup kan gå i seng i aften med visheden om, at FCK indtager Superligaens førsteplads.


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix