Næste etape køres tirsdag

4. etape afvikles tirsdag.

Den er 189 kilometer lang og går fra Alberobello til Lecce.

Den er flad og ligner endnu en oplagt mulighed for dansk etapesejr til Mads Pedersen.

Tak for nu.


Foto: Luca Bettini/AFP/Ritzau Scanpix 

52 professionelle sejre

Mads Pedersen er med sin triumf noteret for 52 individuelle UCI–sejre som professionel.

Rolf Sørensen nåede i sin karriere 51.

Mads Pedersen sætter ord på sejren

– Det var planen fra morgenstunden at sætte et godt tempo på stigningen, så vi lagde pres, men ikke mere end at jeg kunne være med.

– Det gik, helt som vi ønskede det, lyder det i vinderinterviewet, efter Mads Pedersen på sin vej forcerede en ti kilometer lang kategori–2–stigning.

– Til sidst lavede Ciccone og Vacek et fantastisk leadout.

– At Ciccone, der har ambitioner på andre områder i løbet, sad der, siger meget om hans karakter og stemningen på holdet.

– Jeg kan ikke vente på, at vi kommer tilbage til bjergene, så jeg kan betale "Cicco" tilbage, siger Mads Pedersen i vinderinterviewet sendt på Eurosport.

Den samlede stilling
  1. Mads Pedersen (Trek)
  2. Primoz Roglic (Bora), + 9 sekunder.
  3. Mathias Vacek (Trek), + 14.
  4. Brandon McNulty (UAE), + 21.
  5. Juan Ayuso (UAE), + 25.


Foto: Luca Bettini/AFP/Ritzau Scanpix

Top-5 på etapen
  1. Mads Pedersen (Trek)
  2. Corbin Strong (Israel–Premier Tech)
  3. Orluis Aular (Movistar)
  4. Brandon Rivera (Ineos)
  5. Edoardo Zambanini (Bahrain – Victorious)


Foto: Luca Bettini/AFP/Ritzau Scanpix

Mads Pedersen vinder!

Mads Pedersen jubler, da han krydser stregen.

Han tager næppe fejl.

Og nu er det også bekræftet!!

En kæmpe, kæmpe bedrift af danskeren.

Han vinder 3. etape, når op på 52 UCI–sejre og er tilbage i førertrøjen – ligesom han udbygger føringen i pointkonkurrencen.

Den langsomme gengivelse set fra siden viser en forholdsvis sikker sejr.

Han har vel et halvt hjul ned til Strong, som aldrig nåede forbi.


Foto: Luca Bettini/AFP/Ritzau Scanpix

Strong kommer!!

Uh, det er tæt. Corbin Strong presser sig tæt på. Men kommer danskeren tilbage?

Det er svært at se forfra.


Foto: Luca Bettini/AFP/Ritzau Scanpix 

Vacek laver leadout

Og så kører Mads. 

Strong har hans hjul.

250 meter til stregen.

500 meter

Vacek sidder alene foran Mads P nu.

1000 meter

Så er det nu, Mads Pedersen!

Alle de andre hurtige folk holder sig bag ham.