Tak for nu!

Med resultatet 0-4 i 3F Superliga-kampen mellem Randers FC og FC København runder vi af herfra.

Tak, fordi I fulgte med undervejs!


Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix 

Stillingen efter kampen

FC København holder med sejren fast i førstepladsen, og københavnerne har nu fire point ned til FCM.

Midtjyderne spiller mod Brøndby i morgen, og hvis Vestegnsklubben vinder afgør det altså mesterskabsduellen til FCK's fordel.

Kilde: Bold

FCK banker Randers

FCK vinder med fire over Randers efter en kamp, som gæsterne kontrollerede fra start til slut.

Allerede i det 11. minut bragte Jordan Larsson københavnerne foran, efter et flot lob af Marcos López fandt svenskeren i feltet.

Kort før pausen lagde Andreas Cornelius bolden af til Larsson, og så slog offensivspilleren til igen med et skud over i det lange målhjørne.

I første halvleg delte de to mandskaber boldbesiddelsen lige over, og efter pausen fik Randers et lille overtag, men det var fortsat FCK, der som det eneste hold skabte målchancer.

Derfor kunne Rodrigo Huescas følge op på et skud fra Andreas Cornelius efter godt en times spil, og højrebacken øgede føringen til 3-0.

Et kvarter før tid var Andreas Cornelius også på spil i målscorerens rolle, idet angriberen prikkede bolden i mål fra nært hold.

Randers kunne ikke finde noget modsvar, og derfor slutter det altså med 0-4 på måltavlen.


Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix 

Kampen er slut!

Kampen mellem Randers FC og F.C. København endte 0-4. 

90': Rasmus Falk tester Paul Izzo

Rasmus Falk forsøger sig med et skud lige uden for Randers-feltet.

Bolden bliver rettet af på vejen mod målet, og så må Paul Izzo ud i fuld længde for at redde ved den ene stolpe.

90': Fire minutters tillægstid

Dommer Jakob Sundberg lægger minimum fire minutters tillægstid til anden halvleg.

89': Rolig afslutning

FCK-spillerne holder Randers fra fadet i kampens afslutning.

Værterne skal øjensynligt ikke have lov til at pynte på resultatet, og målscoren kan da i sidste ende også gå hen at få betydning for, om FCK eller FCM vinder mesterskabet.

86': Gult kort!

Gult kort til F.C. København!

Amin Chiakha forhindrer igangsætningen af et Randers-frispark, og angriberen får derfor et gult kort af dommer Jakob Sundberg.

84': Hjørnespark til Randers

Værterne får deres tredje hjørnespark i kampen, men FCK-forsvareren Gabriel Pereira header Mike Themsens indlæg væk.

82': Udskiftning

Randers FC har foretaget en udskiftning.

Björn Kopplin kommer ind til en sidste hyldest på Cepheus Park Randers, idet han erstatter Nikolas Dyhr på venstrebacken.

Den tidligere anfører forlader klubben efter denne sæson.


Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix