Verdensetter sikkert videre

Det tog ikke lang tid for verdensetteren Jannik Sinner at spille sig videre til tredje runde.

I torsdagens opgør slog italieneren i tre sikre sæt australske Aleksandar Vukic med cifrene 6-1, 6-1 og 6-3 efter blot én time og 43 minutters tennis.

I næste runde møder Sinner spanske Pedro Martinez, som ligger nummer 51 i verden.

Britisk favorit i kæmpe problemer

Britiske Jack Draper, som er seedet som nummer fire, er i kæmpe problemer mod Marin Cilic.

Draper har tabt de første to sæt og skal dermed vinde de sidste tre, hvis han skal videre på hjemmebanen i London.

Polsk favorit videre

Polske Iga Swiatek tabte første sæt mod Caty McNally, men verdens nummer fire fandt formen og vandt de to efterfølgende sæt.

Så hun kan tørre sveden af panden. Hun er klar til tredje runde.

Swiatek nu foran 3-0 i tredje. Hun vil gerne være færdig, så hun kan nå afgørelsen på August Holmgrens kamp ovre på bane 12.

Jack Draper har tabt første sæt til Marin Cilic. Selvfølgelig. Kroaten spiller godt.

Andet sæt går til stærk polak

Afstemt spil fra Iga Swiatek, som virkelig er i balance nu. McNally er oppe mod overmagten i andet sæt. 6-2.

På Court Nr. 1 er Jack Draper udfordret. Det er han ikke den første til at blive mod kroaten Marin Cilic.

3-4 i første sæt lige nu.

Swiatek på rette kurs igen

Iga Swiatek har fået styr på spillet og er foran 4-1 i andet sæt mod McNally. Langt, langt bedre spil af polakken.

Nu ser vi, hvorfor hun har vundet fem grand slams.

Ny maratonkamp til franskmand

Arthur Rinderknech kan, åbenbart, kun spille lange kampe ved Wimbledon.

Franskmanden har for ikke længe siden vundet i fem sæt over Cristian Garin. 3 timer og 53 minutter tog det.

Forleden måtte han - i en kamp, der måtte stoppes og spilles færdig dagen efter - bruge 4 timer og 45 minutter på at slå Alexander Zverev ud.

Jeg har fået et svagt punkt for ham Rinderknech. Spiller en dejlig omgang tennis.