Med Brøndbys 3–0–sejr over Silkeborg takker vi af for nu. Tak, fordi I fulgte med!
Med Brøndbys 3–0–sejr over Silkeborg takker vi af for nu. Tak, fordi I fulgte med!
Med sejren sikrede Brøndby sig førstepladsen efter første spillerunde. Silkeborg er sidst.
Kilde: Bold
Brøndby IF slår Silkeborg IF med 3–0 i første spillerunde af den nye sæson i 3F Superligaen.
Sejren kunne faktisk være endt større, men hjemmeholdet får en perfekt start på sæsonen og snupper førstepladsen.
Allerede fra start satte Brøndby sig totalt på opgøret.
Filip Bundgaard stod for Brøndbys to første scoringer. Først flugtede han boden i nettet, efterfølgende var det med et smukt vip.
Fire minutter før tid lukkede og slukkede Nicolai Vallys med en scoring til slutresultatet 3–0.
Silkeborg IF havde næsten ikke en nævneværdig chance i hele kampen. Jeppe Andersen noterede sig for gæsternes største mulighed, men midtbanespilleren bragede sin afslutning over mål.
Det bliver en lang tur hjem for Silkeborg.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Kampen mellem Brøndby IF og Silkeborg IF endte 3-0
Gult kort til Silkeborg IF!
Midtbanespilleren Jeppe Andersen hiver Sean Klaiber ned og får et gult kort.
Der er lagt fem minutters tillægstid til anden halvleg.
Silkeborg går efter at pynte på resultatet, mens Brøndby er gået længere tilbage.
Det ser ikke ud til at lykkes. Brøndby er tilbage på bolden.
Hjemmepublikum afslutter opgøret med stående klapsalver.
Brøndby sprudler. Der bliver spillet med vip, hæl og tå. Hjemmeholdet er fortsat i fuld kontrol.
Det bliver ikke en god tur hjem for Silkeborg. Gæsterne har ikke været ret gode på Brøndby Stadion.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Nicolai Vallys sparker Brøndby foran 3–0!
Scoringen opstår efter et indlæg fra Sean Klaiber i højre angrebsside.
Vallys modtager bolden på kanten af feltet. Herfra sparker han stensikkert bolden i det lange hjørne med en halvflugter.
Brøndbys magtdemonstration fortsætter.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Brøndby IF har foretaget en udskiftning.
Clement Bischoff forlader banen. Ind kommer Mathias Jensen, som får sin debut.