Tak for nu!

Med Randers FC´s sejr på 1–2 mod AGF takker vi af for nu.

Tak, fordi I læste med!

Randers med flot comeback-sejr i Aarhus

Sikke en fredagskamp, vi blev forkælet med i Superligaens 2. runde.

AGF kom foran i det 5. minut, da Patrick Mortensen scorede på oplæg af Gift Links.

Patrick Mortensen gik fra helt til skurk, da han i slutningen af 1. halvleg brændte straffespark af to omgange.

AGF havde dermed kun en 1-0-føring med til pausen, og det blev dyrt.

Efter seks minutter af 2. halvleg sparkede Norman Campbell nemlig udligningen i kassen. Han modtog et fint indlæg fra Mohamed Toure og snød Jesper Hansen med et kort aftræk.

Blot to minutter efter blev kampen vendt totalt på hovedet, da Elies Mahmoud blev spillet fri i højre side og sparkede bolden fladt i det lange hjørne.

Resten af kampen forsøgte AGF at finde en udligning, men det var Randers, der havde de største chancer i 2. halvleg. Især Mathias Greve var tæt på en 3-1-scoring.

Det var en kamp, hvor holdene havde en halvleg hver – og Randers var mest effektive på sine chancer og kan dermed tage en 1-2-sejr med hjem fra Aarhus. De har dermed fire point efter sæsonens to første kampe, mens AGF fortsat har et enkelt point.

Kampen er slut!

Kampen mellem AGF og Randers FC endte 1-2

90': Kæmpe chance til Randers

Mike Themsen får en kæmpe chance for at lukke kampen, men sparker forbi mål.

90': Emmery tæt på at finde Mortensen

Frederik Emmery slår et flot indlæg fra venstrekanten, men Patrick Mortensen når lige akkurat ikke bolden.

90': Randers forsvarer flot

Randers afviser alt hvad AGF kommer med.

2 minutter tilbage.

90': 4 minutter tillægstid

Der lægges 4 minutter til kampen.

AGF har dermed travlt, hvis de skal have noget med fra kampen.

89': AGF presser på

Hjemmeholdet forsøger alt hvad de kan, men indtil videre uden held. De pumper boldene i boksen, men Randers forsvarer flot.

87': AGF skifter to

AGF har foretaget en dobbelt udskiftning. Nicolai Poulsen går ud og det giver plads til et comeback til Kevin Yakob, som spiller sin første betydningsfulde kamp i mange måneder grundet en alvorlig skade. Han får en flot modtagelse.

Sebastian Jørgensen kommer ind til sin AGF–debut og han erstatter Kristian Arnstad.

85': Randers står dybt

Siden Mathias Greves to chancer har Randers ingenting haft. Det lever de fint med så længe AGF ikke scorer, men tiden vil vise om det er den rigtige tilgang. De står med 11 mand på egen banehalvdel meget af tiden.