Tak for i aften

Med det vil jeg lukke ned for aftenens liveblog.

Vi starter den sidste Superliga–runde inden landsholdsterminen med en udebanesejr til Viborg i Vejle på 2–1.

Tak fordi I kiggede med og hav en fortsat god aften. 


Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Viborg trækker fra

Med dagens nederlag så har Vejle tabt fire kampe i træk, og derfor er det svært for hjemmeholdet at komme væk fra den sidsteplads, som holdet er på lige nu. 

Omvendt er sejren rigtig vigtig for Viborg, som i stedet trækker væk fra bunden og Vejle, som viborgenserne nu har fem point ned til. 

 Kilde: Bold

Viborg lægger afstand til Vejle med sejr

Vejle finder ikke frem til en scoring, og i stedet fløjter dommer Lasse Graagaard for sidste gang i Nørreskoven. 

Det var ellers Vejle, der kom bedst fra start, da Andrew Hjulsager samlede en blokering af Viborg–forsvaret op og hakkede bolden i mål efter et kvarters spil. 

Men herfra mistede Vejle mere og mere grebet om kampen, og Viborg åd sig ind i opgøret og havde flere store chancer til Sami Jalal, Tim Freriks og en dobbeltchance til Charly Nouck. 

Det var kun store redninger fra Vejle–målmand, Igor Vekic, der holdte Viborg fra en scoring. 

Efter 40 minutter kunne han dog ikke stille noget op. Et godt frisparksindlæg fra Thomas Jørgensen fandt vej til Mads Søndergaards skulder, som var helt fri inde i Vejle–feltet. Med skulderen fik han "headet" bolden i mål, og så var Viborg tilbage. 

Den gode afslutning bragte Viborg med ind i anden halvleg, hvor gæsterne igen tog teten. Det var dog ikke Viborgs fortjeneste, at Charly Nouck fik scoret til 2–1. 

Jovist fik Nouck sparket bolden ind, men det var en stor fejl fra Lasse Nielsen i Vejle–forsvaret, der skabte scoringen. Han ville heade bolden væk, men fik slet ramt den, og så var Nouck alene igennem mod mål, og her svigtede han ikke. 

Vejle fik aldrig rigtig svaret tilbage, og hjemmeholdet smed bolden for nemt væk, hver gang de havde den. 

Først til allersidst fik Vejle trykket på, hvor Wahid Faghir blandt andet fik en stor chance, men Faghir fik slet ikke ramt bolden ordenligt tæt foran mål.

Dermed slutter det hele med en 2–1–sejr til Viborg.  


Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix 


Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix


Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix 

Kampen er slut!

Kampen mellem Vejle Boldklub og Viborg FF endte 1-2

90': Vejle i angreb

Vejle sværmer rundt oppe omkring Viborgs målfelt. 

Men der er ikke lang tid igen. Kan de finde en udligning?

Her får Vejle et hjørnespark. Det kan blive sidste mulighed.

90': Fem minutter lagt til

Der er i øvrigt lagt fem minutter til kampen. Men det hele er lidt hektisk hen mod afslutningen. 

90'

Hvilken chance til Wahid Faghir. 

Det er Christian Gammelgaard, som smider bolden ind i feltet, og så er Faghir helt fri, men han får simpelthen ikke drejet foden, så bolden får retning mod mål.

I stedet ryger forsøget på en afslutning til siden. 

90': Kæmpe chance til Faghir
90': Sørensen også gået ud

Hos Vejle er Christian Sørensen ligeledes gået ud.

Han er blevet erstattet af Giorgi Tabatadze. 

90': Viborg skifter to mand

Thomas Jørgensen og Mads Søndergaard har spillet færdig for Viborg. 

Asker Beck og Lukas Kirkegaard kommer ind.