SLUT: Danmark taber til USA

Det slutter med et hæderligt 6-3-nederlag til USA.

Danmark var med i to perioder, men kræfterne slap op. 

Op på hesten igen.

I morgen klokken 19.10 venter Letland.

Gode danske muligheder

Danskerne trykker på. Går efter en reducering.

Dansk powerplay

Boldy sender pucken ud over glasset fra egen zone, og det koster en udvisning.

Blichfeldt med frit mål

Joachim Blichfeldt alene med den amerikanske keeper. Han får egentlig lavet et træk rundt om ham, men misser så frit mål med baghånden.

Øv.

USA kan det hele nu

Amerikanerne suser pucken rundt mellem de danske spillere, som lige nu er statister.

Men amerikanerne får ikke valuta for det fine spil.

Så bliver det et dansk undertal

Christian Wejse må ud i to minutter. Nu skal Danmark passe på, det ikke bliver grimt.

Minus tre er vel egentlig ok. Men minus fire? Ej vel.

MÅL 6-3 til USA

Det ligner en afgørelse.

Jack Hughes med en smart detalje. Han skøjter forbi Dichow i det danske mål. Ned bag mål faktisk, men smider så pucken ind på den danske keepers ben og via det ind i mål.

Fin detalje. Og nu er det nok desværre slut med det danske sejrsforhåbninger.

Dichow med første redning

Frederik Dichow er stemplet ind i det danske bur. Her med første redning.