Slutter af mod Norge

Danskerne slutter VM af mod Norge, der har spillet stærkt.

Det giver i det mindste danskerne en mulighed for at lukke med bravour, nu hvor de kan spille frit.

Nervøst og bange

Phillip Bruggisser lægger ikke skjul på, at kampens betydning tyngede danskerne gevaldigt undervejs.

Spillet var nervøst og fejlbetonet, og den store back pakker ikke noget ind.

– Det var grind hele vejen igennem, og jeg tror godt, at alle kunne se, hvor bange man er i sådan en kamp, siger Phillip Bruggisser til Visplay.

– Tusind tak til Mads (Søgaard, målmand, red.). Han stod fantastisk og reddede os mange gange. Det var ikke godt, og dette VM har ikke været den succes, vi håbede på, men med alle skader og debutanter var det vigtigt, at vi overlevede dette her (og ikke rykkede ned, red.), og det formåede vi, siger Brugisser.

Stillingen i Danmarks gruppe
Canada           5 4 0 0 25-10 14
Tjekkiet         5 4 0 0 16-10 13
Slovakiet        5 3 0 1 18-10 11
Norge            5 3 0 1 17-10 10
Sverige          6 3 0 3 23-14  9
Danmark          6 1 0 4 12-22  5
Slovenien        6 0 0 4  8-24  3
Italien          6 0 0 5  4-23  1

Danmark er sikker på at undgå sidstepladsen og dermed rykke ned fra A–gruppen.

Nedrykningspladsen afgør Italien og Slovenien mellem sig i et direkte opgør i sidste spillerunde.

Danmarks VM-program
  • 15.5.: Tjekkiet – Danmark, 4-1
  • 17.5.: Danmark – Sverige, 2-6
  • 18.5.: Canada – Danmark, 5-1
  • 21.5.: Danmark – Slovakiet, 1-5
  • 23.5.: Danmark – Slovenien, 4-0
  • 24.5.: Danmark – Italien, 2-2 (3-2 efter straffeslag)
  • 26.5.: Norge – Danmark (12:20)
Søgaard redder Danmark

Danmark vinder over Italien efter straffeslag og bliver i A–gruppen, uanset resultaterne i den sidste spillerunde i gruppespillet.

Patrick Russell, der scorede på straffeslaget for Danmark, bliver kåret til kampens bedste dansker.

Mange vil nok kunne påpege, at uden storspil af målvogter Mads Søgaard ville den ordinære kamp aldrig være sluttet 2–2.

Også i den forlængede spilletid måtte keeperen levere store redninger, endda i dansk overtal.

Skudstatistikken for kampen: 29 – 36 (11–9, 8–17, 8–7, 2–3).

Danmark vinder på straffeslag
  • 0–0: Nick Olesen er første dansker. Italiens målmand Davide Fadani REDDER.
  • 0–0: Mantenuto får chancen for Italien. Han kikser sit træk på tværs af målmand Søgaard.
  • 0–0: Joachim Blichfeld er næste dansker. BRÆNDER. Forbi og over mål.
  • 0–0: Purdeller, den dobbelte målscorer, bliver totalt læst af målvogter Mads Søgaard. Griber pucken.
  • 0–0: Mikkel Aagaard får chancen. Italiens målmand Davide Fadani lukker af.
  • 0–0: Misley kan bringe Italien foran. Målvogter Mads Søgaard REDDER.
  • 1–0: Patrick Russell (billedet) SCORER!!! Klassemål. Langsomt tempo ned mod keeperen og sætter ham helt ud af spillet.
  • 1–0: Bradley for Italien. Målvogter Mads Søgaard griber igen.
  • 1–0: Frederik Storm kan lukke opgøret. Rammer stopen.
  • 1–0: Frycklund skal score!! Men nej, målvogter Mads Søgaard REDDER!!


Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix

Videre til straffeslag

DEN–ITA 2–2: Danmark får ikke et eneste skud på mål i den forlængede spilletid – på trods af overtal i to minutter. At det overhovedet kommer til en afgørelse på straffeslag, skal holdet takker målvogter Mads Søgaard for.

Stor chance

DEN–ITA 2–2: Italiens målmand Davide Fadani redder stort på skud fra Morten Poulsen tæt under mål. Syv sekunder tilbage.

Overtallet

DEN–ITA 2–2: Danmark spiller fire mod tre i overtallet. Alligevel er Italien først tæt på scoring. Nick Olesen forærer en frilløber væk med et dumt pucktab. Derefter kommer Italien afsted i en ny kontra. Gennemført elendigt overtalsspil af Danmark.

Udvisning

DEN–ITA 2–2: Italien har for mange spillere på isen. Kæmpe gave til Danmark (62:24)