Tak for i aften!

I morgen er der kun to uger til, at Danmark spiller sin første kamp ved VM, og nu er vi blevet lidt klogere på, hvem vi skal se i den rødhvide trøje.

Tak fordi du fulgte med og på gensyn!


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix 

Her kan du se DBU's udtagelsesvideo
Tweet
Showet er slut

Vi må altså vente en uge med at få den endelige VM–trup at se. Foreløbigt er disse spillere udtaget:

Daniel Wass kommer på scenen

Brøndby–spilleren er blandt Kasper Hjulmands udvalgte og bliver af vært Camilla Martin spurgt, hvordan han har det med at skulle til VM.

– Det bliver en kæmpe oplevelse. Det er noget af det største, man kan opnå som fodboldspiller. Jeg glæder mig helt vildt og er spændt.


Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix 

VM-truppen er – indtil videre – i gennemsnit 27 år gammel

De 21 spillere har i gennemsnit 43 optrædener for nationalmandskabet på deres cv.

Simon Kjær og Christian Eriksen er de mest erfarne med henholdsvis 121 og 117 landskampe spillet. Oliver Christensen, Jesper Lindstrøm og Victor Nelsson er de mindst erfarne med én, seks og syv landskampe.


Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix 

Hjulmand begrunder foreløbig udtagelse

– Jeg følte, at det var bedst at vente med at udtage hele truppen (i dag, red.). Det rigtige at gøre er at sætte dem på, som vi er sikre på, og så kan det være, vi når helt frem til søndag, før vi bliver sikre på de sidste, siger Hjulmand.

Landstræneren har som nævnt tidligere til og med næste mandag til at færdiggøre sin trup.

Hjulmand har udtaget 21 spillere - fem pladser er stadig åbne

– Vi har stadig nogle spillere, vi skal have set an. 10–12 spillere er i spil til de sidste fem pladser, siger landstræneren.

Blandt de mest bemærkelsesværdige udeladelser indtil videre er Yussuf Poulsen, der har spillet et hav af landskampe de seneste år. Men RB Leipzig–spilleren kan altså stadig komme med.


Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix 

Syv angribere/kantspillere er udtaget

Kasper Dolberg – Sevilla, 25 år, 37 landskampe, har deltaget i to tidligere slutrunder (VM 2018 og EM 2021)

Andreas Skov Olsen – Club Brugge, 22 år, 23 landskampe, har deltaget i én tidligere slutrunde (EM 2021)

Andreas Cornelius – FC København, 29 år, 41 landskampe, har deltaget i to tidligere slutrunder (VM 2018 og EM 2021)

Jonas Wind – Wolfsburg, 23 år, 15 landskampe, har deltaget i én tidligere slutrunde (EM 2021)

Mikkel Damsgaard – Brentford, 22 år, 18 landskampe, har deltaget i én tidligere slutrunde (EM 2021)

Martin Braithwaite – Espanyol, 31 år, 62 landskampe, har deltaget i to tidligere slutrunder (VM 2018 og EM 2021)

Jesper Lindstrøm – Eintracht Frankfurt, 22 år, seks landskampe, kommer til at deltage i sin første slutrunde


Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix 

Kun fire midtbanespillere indtil videre udtaget

Mathias Jensen – Brentford, 26 år, 20 landskampe, har deltaget i én tidligere slutrunde (EM 2021)

Pierre-Emile Højberg – Tottenham, 27 år, 60 landskampe, har deltaget i én tidligere slutrunde (EM 2021)

Thomas Delaney – Sevilla, 31 år, 71 landskampe, har deltaget i to tidligere slutrunder (VM 2018 og EM 2021)

Christian Eriksen – Manchester United, 30 år, 117 landskampe, har deltaget i x tidligere slutrunder (VM 2010, EM 2012, VM 2018 og EM 2021)


Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix 

Hjulmand har udtaget otte forsvarsspillere

Simon Kjær – AC Milan, 33 år, 121 landskampe, anfører, har deltaget i fire tidligere slutrunder (VM 2010, EM 2012, VM 2018 og EM 2021)

Joakim Mæhle – Atalanta, 25 år, 31 landskampe, har deltaget i én tidligere slutrunde (EM 2021)

Rasmus Nissen Kristensen – Leeds, 25 år, ti landskampe, kommer for første gang med til en slutrunde

Daniel Wass – Brøndby, 33 år, 44 landskampe, har deltaget i to tidligere slutrunder (EM 2012 og EM 2021)

Jens Stryger Larsen – Trabzonspor, 31 år, 49 landskampe, har deltaget i to tidligere slutrunder (VM 2018 og EM 2021)

Andreas Christensen – FC Barcelona, 26 år, 58 landskampe, har deltaget i to tidligere slutrunder (VM 2018 og EM 2021)

Joachim Andersen – Crystal Palace, 26 år, 19 landskampe, har deltaget i én tidligere slutrunde (EM 2021)

Victor Nelsson – Galatasaray, 24 år, syv landskampe, kommer for første gang med til en slutrunde


Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix