Præsidenten i Verdensbanken, David Malpass, træder tilbage 30 juni i år. Det oplyser Verdensbanken i en pressemeddelelse.
David Malpass er den 13. person til at besidde præsidentposten i Verdensbanken.
Det er uklart, hvem der skal overtage tøjlerne.
Præsidenten i Verdensbanken, David Malpass, træder tilbage 30 juni i år. Det oplyser Verdensbanken i en pressemeddelelse.
David Malpass er den 13. person til at besidde præsidentposten i Verdensbanken.
Det er uklart, hvem der skal overtage tøjlerne.
Manchester City slår på udebane Arsenal 3-1 i Premier League.
Dermed bliver Arsenal efter flere uger på toppen af ligatabellen skubbet væk fra førstepladsen af netop Manchester City.
De to hold er dog fortsat á point kun adskilt af en bedre målscore til Manchester City.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er ramt af medarbejderflugt og store problemer med stress hos dem, der er der endnu.
Det skriver dagbladet Information, som har fået aktindsigt i dataudtræk og trivselsundersøgelser, der blotlægger, at ca. en fjerdedel af de ansatte forlader ministeriet - hvert år.
Dertil oplever ca. en fjerdedel af medarbejderne stress, der får dem til at opleve utilpashed. Og oveni det svarer mange ansatte, at de har problemer med balancen mellem arbejds- og privatliv og med at have tid nok til arbejdsopgaver.
Clara Tauson er klar til anden runde i ITF-turneringen i tyske Altenkirchen.
Onsdag aften slog den 20-årige dansker britiske Emily Appleton 6-3, 6-4 efter godt fem kvarters spil.
Som nummer 128 i verden var danskeren storfavorit mod 23-årige Appleton, der rangerer som nummer 487, og den umiddelbare klasseforskel var til at få øje på i kampen.
Danskeren vandt sikkert sine egne servepartier og gav ikke en eneste breakbold væk.
Den amerikanske skuespiller Raquel Welch, der blandt andet blev berømt for sin rolle i filmen "Kæmpeøglernes kamp" i 1966, er død - 82 år.
Det oplyser hendes manager ifølge nyhedsbureauet AFP.
Et område under Resen Bro ved Gudenåen måtte onsdag afspærres, da en magnetfisker fik onsdag fat på en håndgranat i åen. Det skriver TV Midtvest.
Politiet og Forsvarets ammunitionryddere rykkede ud for at sikre stedet.
26 grønlændere har stævnet den danske stat og kræver til sammen knap 3,4 mio. kr. i erstatning, fordi de mener, Danmark har brudt menneskerettighederne. Det skriver DR.
Konkret vil de have godtgørelse, fordi de mener at have fået krænket deres ret til familieliv, idet retten til juridisk faderskab blev indført med mange års forsinkelse i Grønland ift. Danmark. Det betød, at nogle børn født uden for ægteskab ikke havde mulighed for at kende deres far og blev "juridisk faderløse".
Debatten om afskaffelsen af store bededag har fyldt meget, og nu indkalder Folketinget til en høring om lovforslaget, som har fået megen kritik.
Det fremgår af Folketingets hjemmeside, at beskæftigelsesudvalget er arrangør for høringen, som er åben for udefrakommende. Den finder sted onsdag 22. februar.
Flere politikredse skriver på Twitter, at trafikanter skal forberede sig på tågen, når de bevæger sig ud på vejene.
Sydøstjyllands Politi skriver på det sociale medie, at man skal være særligt opmærksom på at få tændt tågelygterne og opfordrer til at køre forsigtigt. Sydjyllands Politi skriver, at trafikanter skal forvente længere transporttid.
19-årige Payton Gendron er blevet idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse for ti racistisk motiverede drab i Buffalo sidste år.
Det står klart, efter at der onsdag har været strafudmåling i sagen.
Selve strafudmålingen forløb dog mere dramatisk end forventet.
En mand fra tilskuerrækkerne forsøgte undervejs at overfalde den 19-årige gerningsmand. Manden blev dog stoppet, inden han fik fat i Gendron, som blev ført ud af retslokalet. Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.