Institut for Menneskerettigheder træder nu ind i retssagen om juridisk faderløse i Grønland.
Her vil de støtte sagsøgerne.
Det skriver Institut for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse.
Det er Københavns Byret, der nu har godkendt indtrædelsen.
Institut for Menneskerettigheder træder nu ind i retssagen om juridisk faderløse i Grønland.
Her vil de støtte sagsøgerne.
Det skriver Institut for Menneskerettigheder i en pressemeddelelse.
Det er Københavns Byret, der nu har godkendt indtrædelsen.
Wagner-lederen, den 62-årige Jevgenij Prigozjin, har angiveligt mistet livet.
Det skriver den private hær Wagner-gruppen onsdag aften klokken 20.21 i et opslag på kommunikationstjenesten Telegram.
Wagner citerer den prorussiske embedsmand Vladimir Rogov fra Zaporizjzja-regionen. Dødsfaldet er altså ikke officielt bekræftet af russiske myndigheder.
Meldingen fra Wagner kommer, kort efter at russiske nyhedsbureauer skrev, at Prigozjin var på passagerlisten for et nedstyrtet privatfly nord for Moskva.
Wagner-gruppen oplyser onsdag aften, at grundlæggeren af Wagner-gruppen, Dmitrij Utkin, ligeledes meldes omkommet.
Klokken 20.33 skriver Wagner-gruppen, at man fortsat "håber på det bedste". Lidt senere - klokken 21.02 - lyder det, at gruppen fortsat ikke officielt har fået bekræftet, at Prigozjin og Utkin er døde.
Ved et stutteri nord for Viborg har myndighederne under en stor aktion onsdag fundet cirka 50 nedgravede heste.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi onsdag aften i en pressemeddelelse.
Politiet har stået for indsatsen i et samarbejde med både Fødevarestyrelsen og Viborg Kommune.
Med gravemaskiner er jorden blevet endevendt flere steder ved stutteri, som ligger nær Skals.
Gennem længere tid har politiet modtaget anmeldelser om mulig overtrædelse af dyreværnsloven på stutteriet, og myndighederne har flere gange tidligere i år været på kontrolbesøg.
På et pressemøde onsdag eftermiddag har Viborg Kommune oplyst, at nedgravning af døde heste kræver en tilladelse fra kommunen - og at der ikke er blevet søgt om tilladelse.
Der kan muligvis være en udvidelse på vej af det internationale BRIKS-samarbejde, der lige nu omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.
I hvert fald er de fem lande nået til enighed om, hvordan en eventuel udvidelse af alliancen skal foregå.
Det oplyser den sydafrikanske udenrigsminister, Naledi Pandor, onsdag i forbindelse med et BRIKS-topmøde i Sydafrika.
Wagner-lederen Jevgenij Prigozjin var muligvis blandt passagererne på et fly, der er styrtet ned nær Moskva.
Russiske luftfartsmyndigheder oplyser onsdag, at Wagner-lederen Jevgenij Prigozjin kan have været om bord på et nedstyrtet fly.
Det skriver det russiske statsmedie Tass.
Prigozjin skal have været på passagerlisten på flyet, der styrtede nord for Moskva.
Ifølge nyhedsbureauet AFP skriver russiske nyhedsbureauer, at Prigozjin er blandt de omkomne i flystyrtet.
Med oplysninger fra blandt andet kilder i Mærsk, myndigheder og på Aarhus Havn afslører Finans, at kriminelle grupperinger med forbindelser til rockermiljøet færdes frit i landets største erhvervshavn. Der er tale om, at en række medarbejdere på havnen, som har forbindelse til blandt andet Hells Angels.
Den Mærsk-ejede havneoperatør APM Terminals bekræfter Finans’ oplysninger, og virksomhedens direktør, Keith Svendsen, fortæller, at virksomheden nu aktivt forsøger at få fjernet de kriminelle.
Den danske stjerne Mads Pedersen måtte se sig slået af Quick-Step-rytteren Ethan Vernon, der på den blot 2,3 kilometer lange indledende prolog i Deutschland Tour onsdag var blot 1,27 sekunder hurtigere end Pedersen, som blev nummer to.
Pedersen har ellers set noget nær uovervindelig ud på det sidste. Lørdag vandt han den afsluttende enkeltstart i PostNord Danmark Rundt - og tog den samlede sejr - og søndag triumferede han i World Tour-løbet Bemer Cyclassics i Hamburg efter en imponerende præstation på den sidste kilometer.
Unge af forældre med lavere indkomst ender oftere på hospitalet på grund af druk.
Det viser nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed.
Studiet er baseret på data fra "Ungdomsprofilen 2014", som er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om sundhedsadfærd, helbred og trivsel blandt unge på ungdomsuddannelser i Danmark.
Her har over 70.000 unge mellem 15 og 19 år besvaret spørgsmål om blandt andet deres alkoholvaner, herunder hvor ofte de drikker sig fulde, og hvor meget alkohol de indtager i løbet af en gennemsnitlig uge.
Skuespilleren Robert Hansen har besluttet ikke at anke en dom på fængsel for vold mod sin tidligere kæreste.
Det skriver såvel bt.dk som eb.dk onsdag eftermiddag.
Retten på Frederiksberg fandt 9. august skuespilleren skyldig i to tilfælde af vold. Straffen blev fastsat til fire måneders ubetinget fængsel.
Den tiltalte nægtede sig skyldig og har haft mulighed for at anke til landsretten, men det opgiver han altså.
Til eb.dk siger Hansens forsvarer, advokat Erbil Kaya, at lang ventetid ved landsretten har haft betydning for beslutningen.
Onsdag morgen indfandt folk fra Viborg Kommune, politiet og Fødevarestyrelsen sig hos et omstridt, midtjysk stutteri i forbindelse med et uanmeldt besøg.
I samarbejde med Forsvarets maskiner har man i løbet af onsdag ledt efter nedgravede dyr ved 12 forskellige lokationer nær stutteriet.
- Vi kan sige, vi har fundet nedgravede heste derude, siger viceinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi Christian Toftemark ved et pressemøde onsdag eftermiddag i forbindelse med aktionen.
Der er ikke meget nyt, hverken politi, styrelse eller kommune kan komme med yderligere på dette tidspunkt. Men en ting står klart efter onsdagens aktion:
Der har ikke været tilladelse til at nedgrave på grunden, men heste er blevet gravet ned.