Pressemødet er slut, og vi takker hermed af for denne liveblog.
Tak, fordi du fulgte med!
Foto: Steve Nesius/Reuters/Ritzau Scanpix
Pressemødet er slut, og vi takker hermed af for denne liveblog.
Tak, fordi du fulgte med!
Foto: Steve Nesius/Reuters/Ritzau Scanpix
Egentlig skulle Dragon–fartøjet være sendt ud i rummet allerede fredag, men med kort varsel besluttede Nasa og SpaceX af udskyde opsendelsen med et døgn.
På pressemødet efter lørdagens opsendelse blev det forklaret, at det skete af sikkerhedshensyn, fordi man havde mistanke om, at der kunne være problemer med de ventiler, der åbner og lukker for tilførslen af brændstof og ilt.
Det blev besluttet at gennemgå alle ventiler, og da det er et omfattende arbejde, kunne det ikke nå at blive gjort færdig i tide, før nedtællingen kunne gå i gang.
Det viste sig, at ventilerne virkede, som de skulle, men ifølge Benjamin Reed fra SpaceX blev der ingen taget chancer.
– I den situation er det ikke et spørgsmål, om vi når at blive færdig til den planlagte nedtælling. Det handler om sikkerhed, og så bruger vi den tid, som er nødvendig, sagde han på pressekonferencen.
Benjamin Reed, der er senior director for Space X's space flight–program, fortalte på pressemødet om en forstyrrelse, der opstod i forbindelse med opsendelsen.
Undervejs i forløbet op til opsendelsen opfangede en sensor en lille smule gas af typen dinitrogentetraoxid (N2O4) i udstødningen på løfteraketten.
N204 benyttes som raketbrændstof, og derfor var der mistanke om, at der kunne være tale om en læk fra brændstoftankene.
SpaceX–ngeniørerne gik derfor sideløbende med nedtællingen straks i gang med at analysere data for at vurdere, om der ville være tale om en sikkerhedsrisiko.
Tre af hinanden uafhængige teams nåede ifølge Benjamin Reed hver især frem til, at der var tale om så små mængder, at der hverken opsendelsen eller besætningen var i fare, og derfor gennemførte man som planlagt.
Steve Stich, der er ansvarlig for det såkaldte Commercial Crew–program i Nasa, konstaterer på pressemødet, at affyringen forløb perfekt.
Han fortæller, at de fire astronauter nu skal ud af deres rumdragter, hvile sig, have noget at spise og så ellers forberede sig på at blive sammenkoblet med ISS søndag eftermiddag.
Nasas pressekonference oven på den vellykkede opsendelse kan følges via nedenstående link
Andreas Mogensen er pilot på Dragon–rumskibet, der lige nu er i kredsløb omkring Jorden og gør sig klar til at blive koblet sammen med Den Internationale Rumstation (ISS).
Med sig har han tre kolleger, der kommer fra hver sit land og hver sin rumfartsorganisation (Mogensen selv er udpeget af Den Europæiske Rumfartsorganisation (ESA).
Kommandøren på rumskabet hedder Jasmin Moghbeli, er 40 år og fra USA. Hun har en fortid i USA's marinekorps og har fløjet i over 2000 timer i 25 forskellige fly. Hun har en mastergrad i rumfartsteknik, og dette er hendes første tur i rummet.
Satoshi Furukawa er 59 år og fra Japan. Han blev udvalgt som astronaut i 1999 og færdiggjorde sin træning i 2001. Han har en doktorgrad inden for medicin og tilbragte i 2011 165 dage på ISS.
Sidste mand på holdet er 39–årige Konstantin Borisov fra Rusland, der påbegyndte sin astronauttræning i 2018 og ikke tidligere har været i rummet.
Foto: Joe Skipper/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er af gode grunde ikke rindende vand i vandhanen, når Andreas Mogensen de kommende seks måneder befinder sig på Den Internationale Rumstation (ISS).
Men drikke, det skal han. Den danske astronaut tager på rumrejse med dansk teknologi, der skal filtrere hans urin, som han så kan drikke igen.
Aquaporin hedder den danske virksomhed, der har udviklet teknologien.Vi genbruger naturens måde at filtrere vand på. I naturen bliver vand filtreret gennem et protein, der hedder aquaporin. Det er det, vi producerer og bruger, siger Peter Holme Jensen, der er stifter af Aquaporin, til Ritzau.
Tilbage i 2015, hvor Andreas Mogensen var i rummet for første gang, blev aquaporins evne til at transportere vand i rummet, testet.
Nu er det så tid til næste test, som skal tjekke om filtreringen virker i rummet, og om vandet bliver rent nok.
Forløber testen som ventet, skal Aquaporins teknologi installeres på rumstationen Lunar Gateway. Den er en del af Nasas Artemis mission, der skal få mennesker tilbage på månen på sigt.
Den amerikanske rumfartsorganisation Nasa er i fuld gang med at evaluere affyringen og har planlagt et pressemøde om en halv time, hvor man vil gennemgå landingen. Det følger vi naturligvis med i herfra.
Der går som nævnt mere end et døgn, før Dragon–fartøjet kobles sammen med Den Internationale Rumstation, og i mellemtiden kan man fornøje sig med at lytte til en playliste, som Andreas Mogensen har lavet.
Det er nok tvivlsomt, om Andreas Mogensen har mulighed for at lytte til musik, mens han venter på sammenkoblingen.
Men hvis han havde, ville han formentlig have nedenstående sange i øret. Der er masser af hiphop–numre med kunstnere som Dr. Dre, Eminem, The Game og Snoop Dogg.
Og så slutter den selvfølgelig af med Led Zeppelins "Stairway to Heaven".
SpaceX, der har bygget Dragon–rumskibet og som står for opsendelsen af Endurance–fartøjet, som Andreas Mogensen befinder sig i, har lagt en lille video på Twitter, hvor man kan gense affyringen.