Albaniens øverste domstol har mandag godkendt en aftale med Italien om, at migranter, der samles op af et italiensk skib på Middelhavet, bliver sejlet til Albanien.
Her skal der ifølge aftalen indrettes to centre, hvor migranterne kan søge om asyl i Italien.
Aftalen skal godkendes i det albanske parlament, inden den kan træde i kraft.
Her er oppositionspartierne imod. Det var dem, der havde indbragt spørgsmålet for Albaniens forfatningsdomstol.
Oppositionen mener, at aftalen skader Albaniens territoriale integritet. Men det har domstolen afvist mandag.