I det tidligere omtalte interview sætter den øverstbefalende for Ukraines militær, generaloberst Oleksandr Syrskyij, tal på Ruslands materielle tab i februar og marts.

Og hvis hærchefens påstande passer, så har det været en yderst omkostningsfuld tid for russerne.

Syrskyij hævder, at Ruslands styrker har mistet over 570 kampvogne, omkring 1.430 pansrede køretøjer og næsten 1.680 artillerikanoner og 64 luftforsvarssystemer de seneste to måneder alene.

Det er ikke muligt for Jyllands-Postens at verificere disse tal.

Syrskyij fremhæver også i interviewet med nyhedsbureauet Ukrinform, at de ukrainske styrker fortsat besidder taktisk vigtige højdepunkter og defensive zoner langs frontlinjen.

»Vores mål er at forhindre tab af territorium, udmatte fjenden så meget som muligt og påføre ham de størst mulige tab, samtidig med at vi former og forbereder reserver til offensive operationer,« siger han.

Ligene af 121 ukrainske soldater, som er faldet i kamp mod russiske styrker, er blevet returneret til Ukraine.

Det oplyser de ukrainske myndigheder, som er ansvarlige for udlevering og håndtering af krigsfanger ifølge mediet Kyiv Independent.

»Efter identifikation vil ligene af vores forsvarere blive udleveret til deres familier for en værdig begravelse,« oplyser Ukraines hovedkvarter for behandling af krigsfanger via beskedtjenesten Telegram.

Centret tilføjer, at 12 af de dræbte havde kæmpet i Luhansk-regionen, 107 i Donetsk-regionen og to i Zaporizjzja-regionen.

Det fremgår ikke præcis, hvordan de faldne soldater er blevet udleveret, men det må formodes at være sket i en form samarbejde med Rusland.

Flere ukrainske myndigheder herunder regerings- og forsvarsenheder indgår i arbejdet med at hjembragt ligene af dræbte soldater, så de kan blive begravet ordentligt. Desuden har International Røde Kors støttet med opgaven, lyder det.

I februar satte præsident Zelenskyj for første gang et officielt tal på Ukraines tab i krigen, da han sagde, at omkring 31.000 ukrainske soldater var blevet dræbt.

Ukraines mangel på soldater er muligvis ikke så alvorlig som tidligere antaget.

Den nyudnævnte øverstbefalende for Ukraines forsvar, generaloberst Oleksandr Syrskyij, siger i hvert fald nu, at behovet for at mobilisere folk til hæren er blevet reduceret signifikant.

»Efter en revision af vores oprindelige ressourcer og en klarlægning af militærets kampstyrke, er dette tal blevet reduceret markant. Vi forventer, at have nok folk, der er i stand til at forsvare deres moderland. Her taler jeg ikke kun om de mobiliserede, men også om frivillige soldater,« siger han.

Udtalelsen kommer i et længere interview med Ukraines nationale nyhedsbureau, Ukrinform, som kan læses her.

Syrskyij blev udnævnt til øverstkommanderende af Zelenskyj i februar.

Tilbage i 2023 lød det fra hans forgænger på poste, at hæren havde brug for en mobilisering på 500.000 mand - en udtalelse, som senere har udløst et politisk slagsmål i Ukraine og fået præsident Zelenskyj til at afvise en upopulær runde med tvungen mobilisering.

Syrskij stod blandt andet i spidsen for forsvaret af Kyiv i krigens første fase, og han førte an i Ukraines senere modoffensiv, som befriede millionbyen Kharkiv.

I interviewet understreger kommandøren, at situationen langs hele frontlinjen i øjeblikket er »meget svær«, men at russerne ikke har formået at rykke markant frem på trods af ukrainernes mangel på forsyninger.

Ikke desto mindre har Rusland fortsat det numeriske overtag hvad angår både mandskab og artilleri. Forholdet af granater er omkring 6:1 i Ruslands favør, forklarer han. 

»Fjenden fortsætter med et udføre offensive operationer langs en bred front. De forsøger at nå grænserne af Donetsk- og Luhansk-regionerne for enhver pris og skubbe os tilbage på den østlige bred af Dnepr-floden i Zaporizjzja-regionen,« siger han.

Desuden kommer han med denne tankevækkende udtalelse:

»Jeg vil gerne have, at alle mænd af kampdygtig alder i Ukraine ved, at Ukraines overlevelse afhænger af deres vilje og handlinger.«

Ungarns kontroversielle premierminister Viktor Orbán argumenterer nu imod at Ukraine bliver optaget i EU og Nato.

Han tilslutter sig desuden det russiske synspunkt om, at Ukraine (eller i hvert fald en del af Ukraine) bør fungere som en "bufferzone" mellem Vesten og Rusland.

Det sker i en samtale med Østrigs tidligere kansler Wolfgang Schüssel, som er udgivet af magasinet European Voices fra Bruxelles.

Moskva vil aldrig gå med til, at Ukraine - en tidligere sovjetrepublik i den russiske interessesfære - bliver en del af Nato, påpeger Orbán, som selv har beholdt sine tætte forbindelser til Putin under hele krigen.

Desuden hævder han ifølge det russiske statsmedie Tass, at der ikke er risiko for et russisk angreb mod et Nato-land - noget som flere medlemmer af forsvarsalliancen ellers har advaret om risikoen inden for for de kommende år.

Tadsjikistans nationale sikkerhedskomité har tilbageholdt ni personer, der menes at have forbindelse til mistænkte fra angrebet mod et koncertsted nær Moskva i sidste uge.

Det siger en tadsjikisk sikkerhedskilde til Reuters.

De ni personer blev pågrebet mandag. De menes at have forbindelse til Islamisk Stat-Khorasan (IS-K), som har taget skylden for angrebet.

Gruppe opstod i det østlige Afghanistan i slutningen af 2014. Det er en af de mest aktive regionale underafdelinger af terrorgruppen Islamisk Stat.

Mindst 140 personer blev dræbt i angrebet i Moskva den 22. marts.

Fire mænd fra Tadsjikistan er nu varetægtsfængslet i Rusland sigtet for at have udført angrebet.

Nato-landet Rumænien har fundet hvad der kan være rester fra en drone tæt på grænsen til det sydvestlige Ukraine.

Det meddeler Rumæniens forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Om aftenen den 28. marts blev fragtmenter, der virker til at komme fra en luftenhed (drone, red.), identificeret på et landbrugsareal i Brăila-regionen,« lyder det i en skriftlig udtalelse.

Forsvarsministeriet vil igangsætte en efterforskning af hændelsen, lyder det videre.

I løbet af krigen i Ukraine har Rumænien flere gange fundet dronerester på sit territorium, som grænser op til Ukraine via Donau-flodens løb. Tidligere har delene stammet fra russiske angrebsdroner, som blev skudt ned over det sydligste Ukraine, hvilket har fået Rumæniens regering til at kritisere Rusland.

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj har givet et interview til den amerikanske tv-station CBS News.

Her siger præsidenten, at Rusland forbereder en stor offensiv, som kan blive indledt i slutningen af maj eller i juni. Og at Ukraine er dårligt rustet til at holde russerne tilbage:

»Vi har brug for hjælp nu. Vi behøver hjælp til at træne brigader, som kan kæmpe for vort land,« siger han.

Ukrainske generaler har den seneste tid givet lignende udmeldinger om, at de russiske styrker forbereder en mulig sommeroffensiv.

Der har blandt andet været forlydender om en større russisk troppeopbygning på den anden side af grænsen i Bryansk-regionen i Rusland, hvilket har fået Ukraine til at bygge kraftigere forsvarsværker i Sumy-regionen, der grænser op til Rusland.  

Situationen langs fronten er generelt alvorlig for Ukraine som i høj grad mangler ammunition til at holde russerne tilbage.

Zelenskyj siger dog, at det i nogenlunde grad lykkes de ukrainske styrker at stabilisere frontlinjen i øst.

»Putin bekymrer sig ikke om, hvor mange folk der bliver ofret for hans mål,« siger han.

Sverige udelukker ikke at følge efter andre europæiske lande som Danmark og Holland og donere kampfly til Ukraine.

Det siger Sveriges forsvarsminister Pål Jonson (M) til mediet Kyiv Independent i Stockholm.

»Overvejelserne er i gangværende,« siger han og understreger, at han ikke udelukker en donation.

Sverige har indtil videre afvist at sende de svenske Saab JAS Gripen-kampfly, men det var før landet blev optaget i Nato. Men nu kan piben altså muligvis få en anden lyd.

Det vil dog kræve, at ukrainske piloter bliver uddannet i et flyve de svenske kampfly, ligesom det i øjeblikket er tilfældet med de F-16-fly, som blandt andre Danmark er ved at donere.

Siden Rusland igangsatte den seneste, større offensiv i Ukraine i oktober 2023, har de russiske styrker indtaget et areal på i alt 505 kvadratkilometer.

Det skriver Institute for the Study of War (ISW) i sin seneste rapport om krigens gang.

505 kvadratkilometer er omtrent samme størrelse som Falster.

Alene i de første tre måneder af 2024 har Rusland tilkæmpet sig omkring 100 kvadratkilometers territorium. Det svarer rundt regnet til Samsøs størrelse.

Altså ikke en kæmpe gevinst i et land som Ukraine, der er Europas næststørste med en samlet landmasse på over 600.000 kvadratkilometer.

Men alligevel bør de russiske fremrykninger give anledning til bekymring, skriver ISW.

Manglen på forsyninger - særligt ammunition - betyder, at ukrainernes muligheder for at forsvare sig effektivt er begrænsede. Det giver Rusland gode kort på hånden til kommende fremstød, der kan gennemtrænge de ukrainske linjer.

»Muligheden for at udnytte Ukraines sårbarheder vil blive øget i takt med, at manglen på materiel fortsætter, og mens Ukraine forsøger at adressere udfordringen med mangel på mandskab,« skriver tænketanken.

Særligt Ukraines gradvist mere svækkede luftforsvar er problematisk på et tidspunkt, hvor Rusland har skruet markant op for luftangrebene mod ukrainske byer og energiforsyning, lyder det.

Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba har for nylig sagt, at Rusland har affyret mindste 190 missiler, 700 såkaldte glidebomber og 140 angrebsdroner mod Ukraine alene mellem 18. og 24. marts.

Også Polen melder om russiske propaganda-aktiviteter og forsøg på spionage rettet mod Nato-landet.

Den polske indenrigssikkerhedstjeneste ABW har i denne uge udført ransagninger som led i en efterforskning af russisk spionage, oplyste tjenesten torsdag.

»Der er dokumenteret forsøg på at organisere pro-russiske initiativer og mediekampagner i EU-lande,« skriver ABW i en udtalelse med henvisning til den nu blokerede pro-russiske nyhedsside "Voice of Europe."

Ransagningerne fandt sted i hovedstaden Warszawa og i Tychy i det sydlige Polen tirsdag.

Den polske sikkerhedstjeneste beskylder Rusland og Belarus for at forsøge at destabilisere landet, skriver Reuters.

Polen er blevet opmarchland for en stor del af de vestlige våbenforsyninger, som sendes til Ukraine, og dermed er landet blevet et ekstra interessant mål for russiske spionage, lyder det.

Tirsdagens operation var koordineret med andre lande, herunder Tjekkiet (se tidligere opslag her i livebloggen).

Tjekkiets premierminister Petr Fiala skriver på det sociale medie X:

»Vi har afsløret et pro-russisk netværk, som udviklede en operation for at sprede russisk indflydelse og underminere sikkerheden på tværs af Europa.«