550 grise er omkommet i forbindelse med en brand på en gård ved Bjerringbro.
Branden brød ud torsdag aften.
Det oplyser Midtjysk Brand til Viborg Folkeblad.
Nogle af grisene døde under selve branden, mens andre er blevet aflivet efterfølgende.
550 grise er omkommet i forbindelse med en brand på en gård ved Bjerringbro.
Branden brød ud torsdag aften.
Det oplyser Midtjysk Brand til Viborg Folkeblad.
Nogle af grisene døde under selve branden, mens andre er blevet aflivet efterfølgende.
Minkavlerne ærgrer sig over, at de fremover ikke længere må være med i de kommissioner, som fastsætter erstatninger til minkerhvervet.
Og det vil føre til yderligere forsinkelser i udbetalingen af erstatninger til minkavlerne, som mistede deres besætninger under coronapandemien.
Det forventer Tage Pedersen, der er minkavler og formand for brancheforeningen Kopenhagen Fur.
- Min første tanke er, at jeg er ærgerlig over det, fordi jeg synes, vi har haft et godt system, siger han.
Torsdag aften har der været en voldsom eksplosionsbrand på Nygade i Helsinge. Brandfolk, politi og redning er massivt til stede. Også en lægehelikopter har været på stedet.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Seks personer er kommet til skade som følge af den voldsomme eksplosion. Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Flemming Hansen til TV 2.
Fem af de seks er i kritisk tilstand, oplyser Nordsjællands Politi til B.T.
Der skal være tale om tre piger på 13 år, en pige på 11 år og en kvinde på 44 år. Den sjette tilskadekomne er anmelderen, som hjalp de andre med at komme ud af huset.
Nordsjællands Politi formoder lige nu, at eksplosionen er sket som følge af lightergas.
Forsvarskommandoens redegørelse om "Iver Huitfeldts" indsættelse i Det Røde Hav er udsat.
Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Det fremgår ikke, hvornår redegørelsen er udsat til.
Det er Forsvarskommandoen, der har bedt om mere tid. I pressemeddelelsen begrundes det med, at der er behov for at koordinere mellem Søværnskommandoen og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI.
Fungerende forsvarschef Michael Hyldegaard siger i meddelelsen, at en række oplysninger skal kontrolleres og efterprøves, hvorfor man har bedt om at få fristen udsat.
Rusland viser ingen tegn på at stoppe krigen. Og Rusland har ingen intentioner om at stoppe ved Ukraine.
Sådan siger amerikanske general Christopher Cavoli, som er øverstbefalende for USA's militære styrker i Europe (USEUCOM) under en høring i det amerikanske senats forsvarskomite torsdag.
»Rusland udgør en kronisk trussel for os,« siger han.
Cavoli tilføjer, at USEUCOM har reageret på truslen ved at styrke det militære beredskab i hele Europa, særligt på det østlige flanke.
»Vi har udvidet vores lagre og moderniseret vores
infrastruktur til at kunne håndtere hurtig modtagelse af styrker og vi har demonstreret vores evne til at forsyne styrkerne til lands til vands og i luften gennem talrige øvelser med flere lande,« siger generalen.
Tidligere på året gennemførte Nato den største militærøvelse i Europa siden Den Kolde Krig.
Stadionlyset på Ceres Park virker ikke, og derfor er pokalkampen mellem AGF og FC Nordsjælland udsat i minimum en halv time.
»På grund af strømsvigt mangler vi stadionlys.
Vi arbejder på højtryk og skal nok holde jer opdateret,« skriver AGF på det sociale medie X.
Returkampen skulle begynde kl. 21.30.
Selv om store bededag ikke længere officielt er en helligdag, men derimod en helt almindelig hverdag, så markerer en lang række kirker dagen med store bededags-arrangementer 26. april.
Det skriver Folkekirken.dk, der har lavet et opslag i kirkekalenderen, der viser over 100 arrangementer i store bededags ånd.
Nørremarkskirken i Vejle er en af de kirker, der markerer dagen i år. Det bliver med en aftengudstjeneste om torsdagen - dagen inden store bededag - med servering af varme hveder.
I regeringens bud på en ny værnepligtsmodel forventes det, at antallet af militærnægtere blandt værnepligtige vil stige markant fra tæt på nul til op mod 500 om året.
Samtidig vil det medføre en forventet udgift på omkring 470 millioner kroner de ti første år.
Det vurderer Forsvarsministeriet i en intern analyse.
Siden 2005, hvor der var 726 militærnægtere, er antallet dog faldet drastisk. I 2023 var der 11.
Det hænger blandt andet sammen med, at Forsvaret de seneste mange år har haft nok frivillige og dermed ikke har skullet tvinge nogen i værnepligt. Men den tid vil være forbi med den foreslåede model, forventes det.
Ukraine risikerer at kollapse under krigen mod Rusland, hvis ikke USA sørger for at have ukrainernes ryg.
Og hvis Ukraine falder, risikerer Kina at få blod på tanden, og en ny krise kan bryde ud i det østlige Asien.
Sådan lyder advarslen fra Japans premierminister, som torsdag taler til Kongressen i Washington D.C., som høster højlydte klapsalver fra salen.
»Det amerikanske lederskab er uundværligt,« siger premierminister Fumio Kishida.
»Uden USA's støtte, hvor længe vil der så gå, før Ukraine kollapser under Moskvas angreb?«
Du kan se klippet i videoen her:
Der er stor vrede i Sverige torsdag, efter en 39-årig mand, der var på vej til svømmehallen med sin 12-årige søn i Skärholmen i Stockholm kommune, er blevet skudt og dræbt i en gangtunnel.
Det skete tidligt onsdag aften, da den 39-årige forsøgte at henvende sig til en formodet ungdomsbande, der skal have råbt ukvemsord efter ham og sønnen, da de cyklede forbi, siger kilder ifølge TV4, TT og SVT.
Ingen er foreløbig anholdt.
»Vi vil vinde over banderne,« lover statsminister Ulf Kristersson.