Årets afslutningsdebat i Folketinget er nu slut, efter Folketingets formand, Søren Gade (V), har ringet på klokken og hævet mødet.

Debatten blev afsluttet af Pia Kjærsgaard (DF), der gik på talerstolen og konkluderede, at "det ikke er værdigt for folkestyret", at afslutningsdebatten tager så lang tid.

– Det må ikke ske igen, siger hun og opfordrer Folketingets Præsidium til at gøre noget ved det.

Debatten startede klokken 09 onsdag og har dermed varet 17 timer og 41 minutter. Det er ny rekord.

I 1994 under statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) varede afslutningsdebatten 16 timer og 41 minutter, hvilket altså er blevet slået i år. Undervejs var der i alt to timers pause.

Selv om det hedder afslutningsdebatten og markerer afslutningen på dette folketingsår, går folketingspolitikerne ikke helt på officiel sommerferie. Et godt stykke ind i juni vil der fortsat være møder i salen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har nu forladt Folketingets talerstol igen efter at have svaret på en lang række spørgsmål fra folketingsmedlemmer.

Dermed nærmer afslutningsdebatten sig nu også sin afslutning her på 18. time.

Men inden da har løsgængere mulighed for at gå på talerstolen, og det har to ønsket. Den første er Jon Stephensen, og derefter er det Mike Fonseca. Begge er tidligere medlemmer af Moderaterne.

Der bliver ikke fjernet flere helligdage med Mette Frederiksen ved roret.

Det må man forstå på statsministeren, da Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt spørger hende ind til afskaffelsen af store bededag under Folketingets afslutningsdebat

Her retter Mette Frederiksen ham, da DF–formanden sagde, at regeringen havde fjernet helligdage og ikke én helligdag.

– Det kommer heller ikke til at være på tale, slår Mette Frederiksen fast.

Videre forsvarer hun igen regeringens beslutning om at afskaffe store bededag. Det handlede om øget arbejdsudbud, lyder det blandt andet.

Ifølge Morten Messerschmidt blev beslutningen truffet "hen over hovedet på kirken, fagbevægelsen og befolkningen". Det afviser statsministeren.

I sin afsluttende replik læser statsminister Mette Frederiksen (S) gamle citater op fra folketingsmedlemmer, der ikke troede på, at Danmark ville nå sit klimamål for 2025.

Men det viser regeringens seneste beregninger, minder statsministeren om.

– Det er vel og mærke, uden at vi har ofret vores sammenhængskraft. Det er uden splittelse. Det er uden polarisering, selv om flere forsøger at gøre det grønne til noget, der er sort/hvidt, siger hun.

Den samme metode skal benyttes, når en klimaafgift på landbruget skal vedtages som "det næste store skridt", lyder det.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Også statsminister Mette Frederiksen (S) finder de helt store ord frem i sin ros af Sjúrður Skaales tale natten til torsdag under afslutningsdebatten.

Hun er netop gået på talerstolen for at give sin afsluttende replik.

Skaale har ikke bare "holdt dagens absolut bedste tale", men "denne folketingssamlings indtil nu bedste tale", lyder det.

– Og hvor det plejer at være sådan, at det er humoren og de sproglige finurligheder, der betager og bjergtager Folketinget, når Sjúrður Skaale går på talerstolen, så var det i dag kløgt, vid, indsigt, insisteren på balancen og nuancen og et opråb om at huske historien for at forstå, hvad det er vi står i, siger Mette Frederiksen.

En række andre folketingspolitikere roste også Skaales tale som den bedste under afslutningsdebatten.

Færøske Sjúrður Skaales tale får de helt store roser frem hos hans kolleger i Folketinget.

Frederik Vad (S) kalder talen den bedste under afslutningsdebatten, og det samme gør Alex Vanopslagh (LA).

– Jeg har ikke hørt lignende i Folketinget, siger Inger Støjberg (DD) i sin ros til talen.

Alle roserne møder anerkendende nik fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Skaale brugte sin taletid på konflikten i Gaza mellem Hamas og Israel. Han siger blandt andet, at Israel blev blændet af det angreb, Hamas foretog i landet.

Derfor gik de i Hamas' fælde, siger Skaale, og Israels reaktion er nu gået for vidt, selv om de har ret til at forsvare sig.

Han undrer sig dog videre over, hvordan Israel bliver fordømt i det internationale samfund. Ansvaret for palæstinensernes forfærdelige lidelse ligger hos Hamas, lyder det.

Normalt er Skaale kendt for at holde taler med humoristiske elementer, men det var der intet af natten til torsdag.

I stedet gjorde han "Folketingssalen stille, som salen ikke har været længe", skriver Rasmus Stoklund (S) på X.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (Arkivfoto).

Både Rosa Lund (EL) og Liberal Alliances Sólbjørg Jakobsen, der er vokset op på Færøerne, spørger Anna Falkenberg ind til, at en ny abortlovgivning for nylig ikke blev vedtaget på Færøerne.

Da der var 15 stemmer for forslaget om fri abort frem til 12. graviditetsuge og 15 stemmer imod, blev forslaget forkastet.

Anna Falkenberg påpeger flere gange, at det er et anliggende for Lagtinget på Færøerne. Men hun støtter en ændring af Færøernes restriktive abortlovgivning, der stammer fra 1956.

– Det er kun et spørgsmål om tid, før lovgivningen bliver ændret, hvis du spørger mig, siger Anna Falkenberg, der sidder i Folketinget for færøske Sambandsflokkurin.

Hun siger videre, at hun er "dybt skuffet" over, at forslaget blev forkastet.

Anna Falkenbergs opbakning til en ny abortlovgivning får ros fra Sólbjørg Jakobsen:

– Det har bragt os tættere på et andet resultat til næste gang, siger hun.

De Konservatives Rasmus Jarlov har under afslutningsdebatten haft tid til at forfatte en ny, fiktiv paragraf i Grundloven med en lille stikpille til sine folketingskolleger.

Det fremgår af et billede, han har delt på det sociale medie X.

– Folketingets medlemmer skal undlade at trække debatten i langdrag med spørgsmål og taler, som alene har til formål at promovere dem selv, har Jarlov skrevet som paragraf 90 i en fysisk udgave af Grundloven.

I opslaget på X skriver han videre, at afslutningsdebatten "ser ud til at have et par timer foran sig endnu". Foreløbig har den varet 15 timer, og der er fortsat en række taler i vente.

På Færøerne lærer skolebørnene tidligt at tale det danske sprog, og de får viden om den danske kultur og historie.

Det kunne Danmark lære af.

Det siger det færøske folketingsmedlem Anna Falkenberg fra partiet Sambandsflokkurin.

– Jeg siger ikke, at danske skoler og børnene skal lære færøsk i skolen. Men mere undervisning i Færøernes kultur og historie vil gavne sammenholdet i Rigsfællesskabet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (Arkivfoto).