Tænketanken Institute for the Study of War (ISW) har i dets seneste rapport om krigen i Ukraine igen set nærmere på, hvordan Rusland forsvarer sig mod den ukrainske offensiv i russiske Kursk.

Og endnu engang er konklusionen, at der ikke er tegn på, at Rusland trækker tropper væk fra de intense kampe ved Prokrovsk i Donetsk for at hjælpe forsvaret i Kursk. 

ISW konkluderer i stedet, at russerne fortsat tager enheder væk fra frontafsnit med mindre intense kampe, såsom Robotyne i syd, for at støtte i Kursk. 

Det er ISW's vurdering, at Rusland vil fortsætte den kurs.

Jyllands-Posten talte i den forgangne uge med den fhv. australske general Mick Ryan om, hvilke taktiske overvejelser, der kan ligge bag de to hæres handlinger på slagmarkens to store fronter i Kursk og Donetsk lige nu. 

»Ukraine eller Rusland bliver nødt til at skrue ned for blusset et af stederne på et tidspunkt i de kommende uger. Det bliver et vendepunkt i krigen. Hvor store konsekvenser det får. Men nu må vi se, hvem der blinker først,« udtalte han blandt andet

Læs med, hvis du vil vide mere, her:

Wagner-gruppen påstår, at den ikke længere opererer med den russiske hær i Ukraine.

Det skriver Reuters, som ikke har været i stand til at bekræfte udmeldingen.

Wagner-gruppen oplyser på Telegram, at gruppens lejesoldater udelukkende er til stede i Belarus og Afrika.

En drone bevægede sig formentlig ind på polsk territorium tidligt mandag morgen under det store russiske angreb på Ukraine, hvor mindst fem nu meldes dræbt.

Det skriver Reuters.

En talsperson fra den polske hærs operative kommando udtaler til Reuters, at den formodede drone bevægede sig ind i polsk luftrum omkring den ukrainske by Chevonohrad.

Det er ikke første gang, at de polske myndigheder melder om fremmede fartøjer i deres luftrum. 

I december 2023 var der meldinger om et russisk missil i det polske luftrum, og igen i marts i år meddelte polske myndigheder, at Rusland havde krænket landets luftrum.

Ifølge Timofiy Mylovanov, som er rådgiver ved Ukraines præsidentkontor, har russerne ramt en vigtig dæmning, som er del af et vandkraftværk.

På X skiver han også, at dæmningen holder for nu, men at et kollaps ville betyde væsentlige oversvømmelser i Kyiv.

Lektor ved Forsvarsakademiet Claus Mathiesen skriver ligeledes på X, at følgerne, i tilfælde af et kollaps, ville være »meget alvorlige«.

Andrii Sybiha, en officiel repræsentant fra det ukrainske udenrigsministerium, skriver på X, at Rusland ved at angribe vandkraftværket har angrebet civil infrastruktur. Han kalder på global handling overfor, hvad han beskriver som »krigsforbrydelser«.

• Dagens største dagsorden er uden tvivl et omfattende russiske luftangreb mod Ukraine. Over 100 missiler og 100 droner blev benyttet i angrebet med mål over hele landet. Der er mindst 4 døde, og derudover er der store skader på energiinfrastruktur - blandt andet et vandkraftværk i Kyiv er ramt.
• Som reaktion på angrebet råber Ukraine igen på at få frie tøjler til at angribe militære mål overalt i Rusland - og til at få hjælp fra luftforsvar i vestlige lande til fremover at skyde russiske missiler og droner ned, hvis de er indenfor de landes rækkevidde.
• Der er også meldinger om ukrainske droneangreb nær en luftbase i russiske Engels og et olieraffinaderi i Jaroslavl. Begge steder melder de russiske myndigheder om, at angrebene blev afværget. Dette er endnu ikke uafhængigt verificeret.
• Der er kun meldinger om minimale ændringer på Kursk-fronten de seneste 24 timer.
• Der er meldinger om nye, små russiske fremskridt på slagmarken i Donetsk.

Der bliver mandag meldt om en brand på et olieraffinaderi i den russiske Omsk-region. Slukningsarbejdet er i gang.

Årsagen er ikke lagt frem. Siden årsskiftet har ukraine udført en løbende angrebskampagne mod russiske olieraffinaderier og lignende energiinfrastruktur. Men det står altså ikke klart, om branden i Omsk skal ses i det lys. Guvernøren for Omsk-regionen, Vitalij Khotsenko, kalder det en »hændelse«.

Mandagens russiske luftangreb mod ukrainske mål bag frontlinjen var et af de største af sin slags i hele krigens forløb.

Det står klart, efter Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ved middagstid har talt til folket og sat tal på angrebet.

Over 100 missiler og 100 angrebsdroner var ifølge præsidenten i spil i angrebet, der påvirkede over halvdelen af landets regioner og udløste luftalarmer i hele nationen.

»Desværre er der sket dødsfald og betydelig skade på energisektoren,« lyder det ifølge Zelenskyj.

Der meldes for nuværende om fire døde som følge af angrebet.

Zelenskyj opfordrer til, at dets allierede tager næste skridt i dets hjælp ved at lade luftforsvarssystemer i deres egne lande deltage i forsvaret af Ukraine, hvis missiler eller droner flyver tæt på deres grænser. Sådan har man med succes hjulpet Israel, så hvorfor ikke Ukraine, lyder en del af argumentet.

»Putin kan kun handle indenfor de rammer, verden sætter for ham. Svaghed og utilstrækkelige modsvar er brændstof for terror,« udtaler han.

Det russiske medie Kommersant skriver i dets dækning, at Ruslands Forsvarsministerium tidligere har udtalt, at dets angreb bag fronten har militær infrastruktur, energiinfrastruktur og lignende som mål.

Den russiske oppositionspolitiker og aktivist i eksil Garry Kasparov har kommenteret mandagens store russiske luftangreb, der har påvirket over halvdelen af Ukraine. Klokken 11 var angrebet fortsat i gang.

Kasparov, der også er kendt som skak-stormester, anlægger i sin kommentar en anklagende linje mod Vestens ledere for ikke at give Ukraine bedre chancer for succes i dets forsvar.

»Hallo, præsident. Hallo, bundeskansler. Hvor mange flere ukrainere vil I tillade Rusland at dræbe, før I gør det rigtige? Selvforsvar er ikke en eskalation. Det er straffrihed,« skriver Kasparov med USA's præsident, Joe Biden, og Tysklands kansler, Olaf Scholz, som modtagere.

Kasparovs anklagende indlæg kommer i halen på en lang debat om, hvad Ukraine skal have lov at få af våben - og hvordan det skal have lov at bruge dem. 

Ukraine og dets støtter argumenterer for at få frit udbud og brug af især langtrækkende våben, så man i højere grad kan angribe luftbaser og lagre langt inde i Rusland og dermed potentielt forebygge flere luftangreb og ikke kun forsvare sig imod dem.

I den debat har USA og Tyskland ofte, trods generelt stor støtte, stået som de mere tilbageholdene overfor Ukraines krav.

Man kan nu drage de første konklusioner, efter at Rusland i løbet af mandag morgen har udført et omfattende luftangreb med droner og missiler mod mål over store dele af Ukraine.

»I dag blev 15 regioner påvirket af et omfattende russisk angreb. Fjenden brugte forskellige typer af våben: droner, krydsermissiler og Kinzjal-missiler. Der er sårede og døde,« skriver Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal, på det sociale medie Telegram.

Mindst tre er blevet dræbt. Dertil er der strømafbrydelser i flere dele af landet og i hovedstaden Kyiv er vandforsyningen desuden afbrudt nogle steder.

Hvor mange missiler og droner, der har ramt deres mål, og hvor mange, der er blevet skudt ned, er uvist. Myndighederne har dog hurtigt delt en video, som de påstår er af en succesfuld nedskydning med et tungt maskingevær af et af luftmålene. Ifølge en ukrainsk udlægning er det et missil, skytten formår at ramme. Videoen og dens udlægning er ikke uafhængigt verificeret. Der kan også være tale om, at der ganske rigtigt bliver skudt et missil ned - men at det er sket med antiluftskyts fra en anden enhed tæt på.

I en opdatering på X fra Ukraines hær lyder der efter angrebet en opfordring til, at »den frie verden må forene sig for at sætte en stopper for den russiske terror.«

Ukraines præsident og hær har i en status opgjort, at russerne nu har sendt ca. 10.000 missiler, 14.000 droner og 33.000 glidebomber mod Ukraine siden fuldskalainvasionens indledning i 2022.

Det omfattende luftangreb mod Ukraine mandag morgen har sendt folk i hobetal i beskyttelsesrum. 

Især fra hovedstaden Kyiv deles der informationer om stuvende fulde beskyttelsesrum og undergrundsstationer, som også fungerer som beskyttelse. Jyllands-Postens korrespondent er selv søgt med under jorden og bekræfter billedet af ekstremt mange, der har søgt ly.

Selvom Ukraine næsten dagligt rammes af luftangreb fra Rusland, er der altid stor forskel på, hvor store angrebsbølger, der er tale om, og hvor de rammer.

Morgenens angreb har umiddelbart været til den store side og ramt mål bredt fordelt ud over lander.