Mens DF og Morten Messerschmidt taler for at Danmark skal overveje at skrue ned for militærstøtten til Ukraine, så går regeringen den modsatte vej.

Danmark er nemlig klar med endnu en »stor og substantiel« donationspakke til Ukraine.

Det meddeler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter at have orienteret Folketingets partier på møde i Udenrigspolitisk Nævn fredag.

Løkke vil ikke løfte sløret for størrelse, men den indeholder blandt flere midler til at dansk forsvarsindustri kan forsyne Ukraine med våben, oplyser han.

Der afsættes flere penge til den såkaldte industripulje, som netop er oprettet at anskaffe nyt materiel til Ukraine ved at involvere bl.a. danske forsvarsvirksomheder, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

På forhånd var der afsat 2,6 mia. kr. til Industripuljen. Ministeriet sætter ikke beløb på den nye donation.

Kanoner klar hurtigere

Samtidig er det blevet muligt for Danmark i samarbejde med Frankrig at fremrykke leveringen af et uspecificeret antal Caesar-artillerisystemer til Ukraine.

De forventes nu at være klar næste år i stedet for i 2026, meddeler Løkke. 

Danmark donerede i 2023 samtlige af vores 19 nyindkøbte Caesar-artillerisystemer til Ukraine.

Siden har Danmark finansieret yderligere artilleripjecer til Ukraine i samarbejde med Frankrig samt artillerigranater i samarbejde med Estland og Tjekkiet.

Danmarks samlede militære støtte til Ukraine løber op i 52,7 mia. kr. i perioden 2022-2028, skriver Forsvarsministeriet.

Som mange andre af Folketingets partier stiller Danmarksdemokraterne sig ganske kritisk over for Morten Messerschmidts (DF) forslag om en mere lempelig dansk støtte til Ukraine.

Det tilkommer slet ikke andre at blande sig i, hvornår ukrainerne bør søge fred, lyder det fra partiet:

»Putin har overfaldet et demokratisk land. I Danmarksdemokraterne har vi fra dag et bakket op om Ukraines frihedskamp. Vi ser det ikke som Danmarks opgave at presse ukrainerne til forhandlingsbordet,« skriver Danmarksdemokraternes udenrigsordfører Charlotte Munch i en kommentar til Jyllands-Posten.

Ruslands præsident Vladimir Putin er fredag i Minsk, hvor Belarus' autoritære præsident Aleksandr Lukasjenko er vært.

De to allierede vil ifølge Kremls talsmand, Dmitrij Peskov indgå i en traktat om yderligere samarbejde inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Også Simon Emil Ammitzbøll-Bille, tidligere LA-politiker og økonomi- og indenrigsminister, advarer mod Morten Messerschmidts nye Ukraine-kurs.

Han sammenligner DF-formanden med to af nyere tids mest kontroversielle politikere.

»Er Messerschmidt Chamberlain eller Scavenius?« spørger Ammitzbøll-Bille på X.

Neville Chamberlain var en af de mest omdiskuterede britiske premierministre i det 20. århundrede (1937-40) på grund af hans eftergivelsespolitik over for Hitlers Nazityskland og hans forkerte tro på »fred i vor tid«.

Erik Scavenius var Danmarks statsminister under Anden Verdenskrig fra 1942-43 og stod dermed i spidsen for samarbejdspolitikken i dén periode af den tyske besættelse.

Ifølge Simon Emil Ammitzbøll-Billes bør Morten Messerschmidt afholde sig fra at opstille betingelser på Ukraines vegne, som han gør i dagens interview med Jyllands-Posten.

»Det er ikke snusfornuft at være politisk leder og give sådan et interview. Man er med til at skubbe i en retning,« skriver han.

Det er kun Ukraine, der skal beslutte, hvornår landet skal gå i dialog med Rusland. 

Sådan lyder meldingen fra den konservative udenrigsordfører Helle Bonnesen.

»Vi ønsker på ingen måde at gå Putins ærinde, og vi ønsker at Rusland bliver presset tilbage,« skriver hun til Jyllands-Posten.

Hun påpeger, at det vil få en konsekvens, hvis Danmark slækker på sin støtte til Ukraine.

»Det kunne betyde, at Putin ikke stoppede her. Og det må altså aldrig kunne svare sig at invadere andre lande,« siger hun og fastslår:

»Ukraine har vores fulde støtte.«

Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Anders Puck Nielsen, følger krigen i Ukraine tættere end de fleste og ifølge ham er Dansk Folkepartis formand gået galt i byen.

Anders Puck Nielsen ser flere problematiske ting i, at Messerschmidt nu begynder at rokke ved den hidtidige politiske konsensus om at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt.

Dermed køber DF nemlig ind på en »hvad skal det nytte«-politik, som kan betyde, at Ukraine må forhandle med Rusland med »ryggen mod muren«, påpeger Anders Puck Nielsen på det sociale medie Bluesky.

Her advarer han også mod Messerschmidts melding om, at Ukraine må acceptere at afstå land for at opnå fred.

»Det er i store træk den russiske sejrsplan, han opridser som en god fredsløsning,« skriver han.

Analytikeren påpeger desuden, at Messerschmidt tager fejl, når han påstår, at danske støttekroner til Ukraine går fra danskernes velfærd.

Danmarks Ukraine-støtte regnes med i vores Nato-bidrag, hvor vi har lovet at bruge mindst to pct. af BNP på forsvar og sikkerhed. Det vil sige, at pengene allerede er øremærket til forsvar og ikke bare kan bruges på velfærd, påpeger Anders Puck Nielsen.

Hos Enhedslisten er man heller ikke begejstret for Morten Messerschmidts udmelding om at krigen må stoppes hurtigst muligt, også selvom det indebærer, at Ukraine tvinges til at afgive land til russerne.

I en besked til Jyllands-Posten skriver partiets forsvarsordfører Søren Søndergaard følgende:

»Det er Ukraine og kun Ukraine, som skal afgøre, om de vil afstå noget af deres land for at få fred.«

Og han fortsætter:

»Og så længe de vælger at kæmpe mod besættelsesmagten, så skal de have vores støtte. Så også her er vi uenige med DF.«

Liberal Alliances forsvarsordfører Carsten Bach udtaler, at Morten Messerschmidts nye vision for en dansk Ukrainepolitik er en forkert vej at gå.

»Jeg synes, udtalelsen er ærgerlig. Den stiller sig i rækken af andre højreorienterede holdninger, vi ser i Europa. Ærgerligt at Dansk Folkeparti tager den retning i Danmark,« fortæller han til Jyllands-Posten.

Han mener i stedet, at vi bør øge støtten til Ukraine, da situationen lige nu »skriger på handling.«

»Jeg vil opfordre regeringen til at søge og presse på for yderligere opbakning i Europa og Nato,« lyder det.

Efter snart tre års krig besidder Rusland i dag knap en femtedel af Ukraines territorium. Altså små 20 procent. 

Russernes langsomme fremrykning over det meste af frontlinjen kommer dog med en ekstrem høj pris i menneskeliv.

Storbritanniens forsvarsministerium anslår, at Rusland alenei november måned mistede anslået 45.690 mand, døde eller sårede.

Dermed steg de russiske tabstal for femte måned i træk.

Ifølge den amerikanske tænketank Institute for the Study of War (ISW) har Rusland hen over efteråret mistet ca. 53 soldater pr. kvadratkilometer land, man har indtaget i Ukraine.

Her kan du se vores senest opdatere kort over frontlinjen:

I et interview med Jyllands-Posten reagerer udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nu på Morten Messerschmidts opsigtsvækkende Ukraine-udspil.

»Det er meget, meget skuffende,« siger Lars Løkke, som mener, at Dansk Folkepartis udspil vil slå hånden af ukrainerne – og »den moralske overhånd af Danmark.«

I stedet for at neddrosle støtten, skal den opjusteres, siger udenrigsministeren. For selvom Trumps genkomst er en joker, står Lars Løkke fast på, at det, som Danmark og Europa udretter, kan gøre en forskel.

»Hvis Europa nu pludselig sender et signal om, at vi skruer ned for støtten til Ukraine, så bliver det jo en selvbekræftende profeti, hvor Ukraine taber den her krig. Vi vil have det modsatte. Vi vil have, at Putin skal lide et strategisk nederlag. Og vi vil have, at Ukraine får de stærkest mulige kort på hånden,« siger han.

Du kan læse mere her: