To studerende står bag nyt koncept: For 250 kroner får du 12 oplevelser

To studerende fra Aarhus har udviklet Sommerlågen, en oplevelseskalender med 12 aktiviteter i byen.

Kalenderen sælges for 250 kroner og støtter både lokale erhvervsdrivende og en social forening.

Læs mere her:

FC Midtjylland henter assistenttræner: Har købt ham fri af Randers FC

Superligaklubben FC Midtjylland har mandag styrket sin trænerstab med 33-årige Michael Ravn, der er købt fri af ligakonkurrenten Randers FC.

Hos kronjyderne var Ravn assistenttræner. Hos FCM bliver han ansvarlig for dødbolde.

"Michael er en dygtig specialist, der har bevist sig i Superligaen og udviklet sig stærkt i Randers. Han har store ambitioner for standardsituationer, og det passer præcist til vores strategi," siger sportschef Kristian Bak til FC Midtjyllands hjemmeside.

Morten Eskesen, der indtil nu har været ansvarlig for dødboldene i FCM, bliver assistenttræner for cheftræner Mike Tullberg.

Efterlod ungarbejder i gråd: Nu siger uddeler fra

En ungarbejder i Superbrugsen Solbjerg oplevede at blive overfuset af en kunde, hvilket fik uddeleren til at reagere offentligt.

Han understreger vigtigheden af ordentlig opførsel og opfordrer kunder til at tage ansvar for tonen over for personalet.

Læs mere her:

Dømt for 56 kg hash og seks kg skunk

En 27-årig mand er blevet idømt yderligere fængsel i en sag om omfattende narkotikahandel.

Sagen indgår i et større sagskompleks, hvor flere personer allerede er dømt.

Læs mere her:

Han snupper prestigefyldt skandinavisk krimipris

Dennis Nørmark modtager den skandinaviske krimipris Glasnøglen for sin roman 'Harare'.

Læs mere her:

66 p-pladser, ensretning og cykelstier: Nu skal Kongevejens fremtid afgøres

Når onsdagens byrådsmøde løber af stablen i Aarhus, er Kongevejen på dagsordenen.

I byrådsforslaget bliver Kongevejen ensrettet i sydgående retning fra Skovbrynet til Havreballe Skovvej for bilister. I forslaget er også 66 permanente skråparkeringspladser samt fortov og cykelsti på begge sider af vejen.

Siger politikerne ja tak til projektet, går det i gang på Kongevejen senere i år.

Det skriver Aarhus Kommune på siden 'Trafik i Aarhus'.

"Indsatserne på og omkring vejen skal gøre det lettere for de mange cyklister, der hver dag kører gennem Kongelunden, og så skal de ekstra parkeringspladser gøre det nemmere for bilister at besøge området," lyder det.

Hvis flertallet vender tommelfingrene opad, forventer kommunen at være færdig på vejen i god tid, inden det nye stadion er klar til brug i 2027.

45-årig mand tiltalt i grusom sag: Anklageskriftet er modbydelig læsning

En 45-årig mand står tiltalt for en række alvorlige forbrydelser, herunder grov vold og overgreb.

Sagen involverer flere ofre og er præget af særligt brutale anklager.

Læs mere her:

Dansk sko-mærke melder ud: "Vi har været så glade for at være her, men nu er det tid til at lukke vores butik"

Tilbage i 2019 kunne det danske sko-mærke Roccamore melde ud, at firmaet åbnede butik i Aarhus C, nærmere bestemt Volden 21.

Tre år senere rykkede den til større lokaler på Store Torv 18. Her ligger den stadig i dag, men ikke meget længere.

På Roccamores Facebook-side kan man nemlig læse, at butikken lukker:

»Tak for mange gode år i Aarhus, vi har været så glade for at være her, men nu er det tid til at lukke vores butik på Store Torv,« står der.

Sidste åbningsdag er 27. juni.

Butikken kører lukke-udsalg fra 19. juni.

»Kom forbi, kig på sko, drik et glas bobler og sig farvel til vores skønne personale,« skriver Roccamore videre.

Roccamore er grundlagt af den danske designer Frederikke Antonie Schmidt.

Hun designer komfortable høje hæle.

Advarer bilister om havredskaber tabt på motorvej

Opdatering: Der er igen ryddet op på stedet. 

Der ligger haveredskaber på motorvejen - Rute 15 fra Hornslet mod Aarhus N mellem <17> Hjortshøj og <18> Lystrup. 

Det oplyser Vejdirektoratet, der også opfordrer bilister på ruten til at være opmærksomme.

Vejhjælp er på vej til stedet. 

Daginstitution har fået strakspåbud: Kommune advarer om risiko for ulykker på legeplads

Leder af daginstitution undrer sig over påbud, da der aldrig er sket store ulykker på skrænt, Aarhus Kommune mener er farlig.