Er du en af dem, der skal ud i det fri og markere arbejdernes kampdag, så er der gode nyheder. I hvert fald på vejrfronten.
Dagen begynder dog både skyet, diset og tåget, men efterhånden bryder solen igennem og det bliver tørt vejr med en del sol de fleste steder.
Det skriver DMI, Danmarks Meteorologiske Institut.
Temperaturerne kommer til at ligge mellem 16 og 21 grader.
Også i aften vil der være tørt og sol de fleste steder.
I løbet af natten er der dog risiko for regn nogle steder.
Temperaturerne falder til mellem 7 og 11 grader.