Ny operationskittel sparer miljøet for tonsvis af affald

Brug og smid væk.

Sådan har det været hidtil, når kirurger og sygeplejersker har trukket i arbejdstøjet i forbindelse med en operation.

Men nu har Region Midtjylland udviklet en genanvendelig operationskittel.

Brugen af kitlen vil ifølge en pressemeddelelse fra regionen spare miljøet for udledning af mindst 244 ton CO2 og 30 ton affald om året.

Dertil kommer, at kitlen er fri for svært nedbrydelige PFAS-stoffer.

»Jeg er stolt af, at vi som de første i Europa - måske i verden - er lykkedes med det. Og vi deler gerne vores viden med alle, der vil være med, i Danmark og internationalt,« siger koncerndirektør Anders Kjærulff i meddelelsen.

Kitlen, der betegnes som en multikittel, der kan bruges både på operationsstuer og som værnemiddel, kan vaskes, steriliseres og genbruges. 

Millionkup i Aarhus: Landsretten melder ud om afgørelse

To udenlandske mænd kommer ikke foreløbigt på fri fod i forbindelse med sagen om et voldsomt kup mod en urforretning i Aarhus og efterfølgende hæleri af ure.

Vestre Landsret har fredag stadfæstet byrettens kendelse torsdag om varetægtsfængsling. Det oplyser anklager Casper Nørgaard Petersen ved Østjyllands Politi.

Læs mere her:

Nye regler for tilskuere ved halvmaraton i Aarhus

Aarhus Motion forventer mange mennesker i Aarhus' gader 15. juni.

Snart kan aarhusianerne bade igen

I weekenden starter årets første sommer dag. Her kan aarhusianerne nyde et dyp, når havnebadet åbner igen. 

Læs mere her:

10-årig med som gæst i sit yndlingsprogram

10-årige Ludvig Paakjær Konge fra Hørning er en af de 100 danskere, der er med som gæst i sit yndlingsprogram på DR.

Her er sommerens tendenser uden procenter

Den alkoholfri bølge brager frem og er ifølge etnolog udtryk for en megatrend. Se her, hvad vi kommer til at fylde i glasset under sommersolen.

41-årig mand fængslet: Sigtet for manddrab efter knivstikkeri

En 41-årig mand er fredag 30. maj blevet varetægtsfængslet i fire uger ved et  grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. 

Han er sigtet for forsøg på manddrab i forbindelse med et knivstikkeri på på M.P. Bruuns Gade i Aarhus.

Knivstikkeriet fandt sted torsdag eftermiddag, hvor en 23-årig mand omkring klokken 16.45 blev stukket i halsen.

Da politiet ankom til stedet, pegede et vidne betjentene i retning af den formodede gerningsmand, som havde sat sig ind i et tog. Manden blev anholdt og lagt i håndjern.

Den 23-årige modtog livreddende førstehjælp fra et kvindeligt vidne på stedet, som hurtigt var henne ved ham, før også andre vidner kom til og hjalp til, inden myndighederne ankom og overtog behandlingen.

Det oplyser Østjyllands Politi i en mail til dette medie. 

Den 23-årig mand blev kørt med ambulance til hospitalet i alvorlig tilstand. Hans tilstand er fredag formiddag forsat kritisk, men han er umiddelbart stabil og uden for livsfare.

Den 41-årige mand nægter sig skyldig. Kendelsen om varetægtsfængsling blev ikke kæret til landsretten.

Østjyllands Politi har umiddelbart ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Som en konsekvens af hændelsen blev togdriften mellem Skanderborg og Langå først på aftenen torsdag 29. maj indstillet på grund af politiets arbejde på banegården. 

Senere på aftenen kørte togene igen som normalt. 

Eventuelle vidner der har overværet episoden og har brug for nogen at tale med den om, kan gratis rette henvendelse til Offerrådgivningen i Østjylland på telefonnummer 116 006. 

10.000 kroner i bøde: Restaurant lukker på ubestemt tid

Ved det seneste kontrolbesøg 7. maj får spisestedet Four Amigos i Mejlgade en sur smiley og en bøde på 10.000 kroner. 

Det skriver Århus Stiftstidende

»Vi tager selvfølgelig den sure smiley meget seriøst og har bestemt at lukke restauranten midlertidigt, til vi har fikset det hele og atter kan få en glad smiley fra Fødevarestyrelsen, siger Four Amigos direktør, Benjamin Seerup, til mediet. 

I restaurantens køkken og baglokaler blev der fundet gul, dryppende belægning, spindelvæv og skimmellignende plamager ved lågen til køleskabet. 

Det er uvist, hvor længe Four Amigos vil være lukket, men Benjamin Seerups hold vil nu komme i bund med rengøringen af spisestedet. 

Mor udlover dusør efter overgreb på legeplads

To mindreårige søskende blev i starten af april forulempet af en fremmed mand på en legeplads på Janesvej i Brabrand. 

Sagen er endnu ikke blevet opklaret af politiet, og moderen til de to forulempede piger har nu udlovet en dusør, hvis nogen kan komme med nye oplysninger i sagen.

Det skriver voresbrabrand.dk.

Episoden, hvor pigerne blev forulempet, fandt sted på en legeplads i Toveshøj søndag 6. april mellem kl. 16.30 og 16.45.

Manden rørte ved pigerne og forsøgte at kysse den ene. På et tidspunkt sparkede den ældste af pigerne manden, hvorefter de to piger løb væk fra legepladsen.

På grund af uskarpe billeder kan kameraovervågningen dog ikke afsløre, hvem gerningsmanden er, og moren til de to piger mener, at politiet efterfølgende ikke har gjort nok for at fange manden.

Dusørens størrelse er ukendt. Eventuelle vidner i sagen kan kontakte Østjyllands Politi.

Fire mænd varetægtsfængslet for urøveri

Fire mænd, der er mistænkt for at have røvet ure til en samlet værdi af godt fem millioner kroner, er varetægtsfængslet frem til 25. juni.

Det var udfaldet af dagens grundlovsforhør ved Retten i Aarhus i en sag om et røverisk overfald i en urforretning i samme by.

Anklageren begrundede sit ønske om fængsling med, at der var væsentlig flugtrisiko, samt at de anklagede ville kunne påvirke vidner. Det valgte dommeren altså at efterkomme.

Læs mere her: