En 28-årig mand er anholdt og sigtet for drab på en 24-årig kvinde, som mandag aften blev fundet død på en adresse uden for Grenaa på Djursland.
Tirsdag aften blev han fremstillet i grundlovsforhør.
Læs mere her
En 28-årig mand er anholdt og sigtet for drab på en 24-årig kvinde, som mandag aften blev fundet død på en adresse uden for Grenaa på Djursland.
Tirsdag aften blev han fremstillet i grundlovsforhør.
Læs mere her
Onsdag begynder skyet og med en smule regn fra morgenstunden.
Det skriver DMI, Danmarks Meteorologiske Institut.
Senere vil der dog være mulighed for at se solen - dog stadig med risiko for en byge eller to.
Temperaturer mellem 11 og 16 grader.
Aftenen byder på en del sol - i nat mest klart.
Her falder temperaturerne til mellem 4 og 10 grader.
Den 41-årige mand og den 30-årige kvinde, der sigtet for drabet på en 26-årig polsk mand, er netop begge blevet varetægtsfængslet i sagen i fire uger frem til tirsdag den 24. juni.
Det oplyser Østjyllands Politi på X.
De to sigtede tog dog forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten og nægter sig skyldige i sagen, hvor en polsk mand blev fundet død i en kloak i Harlev i det vestlige Aarhus.
Læs livebloggen fra dagens grundlovsforhør her
En 24-årig kvinde blev mandag aften fundet død på en adresse uden for Grenaa på Djursland, og en 28-årig mand er anholdt og sigtet for drabet.
Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse tirsdag eftermiddag.
Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Randers tirsdag klokken 17.00.
Læs mere her
Efter 10 år som direktør for Aarhus og Horsens Taxa er Astrid Donnerborg færdig i virksomheden.
Læs mere
Der er fundet små metalstykker i ispinde.
Nu kaldes de tilbage, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om produktet Premier Isbjørn-ispinde jordbær-vanilje, der er solgt i pakker af fem styk.
De har en 'Bedst før-dato': 14.03.2027 og er solgt i Kvickly, Brugsen, SuperBrugsen, 365 discount, Bilka, Føtex, Menu, Spar, Min Købmand, Let-køb, og via Hjem Is bilerne over hele landet.
"Hvis du spiser ispinde med metalstykker i, kan det udgøre en potentiel sundhedsrisiko, da der kan opstå skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen," advarer Fødevarestyrelsen, der råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.
"Hvis du er i tvivl om eller har spørgsmål til symptomerne, skal du kontakte egen læge eller vagtlægen," lyder opfordringen.
En politibil blokerede tirsdag morgen den ene side af vejen ind mod Aarhus midtby i krydset ved Grenåvej/Dronning Margrethes Vej/Marienlunds Allé klos op ad Riis Skov.
Signalanlægget fejlede dog ikke noget, og der var heller ikke noget uheld at spore i krydset.
Forklaringen var dog også en ganske anden.
Læs mere her
En person - en 70-årig kvinde - er død efter at være blevet ramt af et tog ved Viborg.
Det skriver B.T.
Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at kvinden er fra lokalområdet.
De pårørende er underrettet.
Personpåkørslen har aflyst flere tog - blandt andet det klokken 11.48 fra Struer Station til Aarhus H.
"Der indsættes bus fra Viborg til Langå. Bussen kører fra Viborg kl. 12:40. Passagerer videre mod Aarhus henvises til næste afgang fra Langå. Aflysningen skyldes afledte virkninger af personpåkørsel," skriver Gocollective på sin hjemmeside.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt Danmark, efter en mand afgik ved døden i en benlås i Kolding Arrest i 2011.
Det fremgår tirsdag af dommen.
Ekrem Sahin var indsat i Kolding Arrest, og her opstod 11. januar 2011 en situation, hvor fængselsbetjente brugte magt.
Den unge mand blev holdt fast og lå i 13 minutter i en såkaldt brystvendt benlås.
Han mistede bevidstheden og blev ført til Odense Universitetshospital.
Efter tre dage i koma afgik han ved døden. Han blev 23 år.
Forløbet har flere gange været undersøgt. Politiets efterforskning fik anklagemyndigheden til at konkludere, at betjentene ikke havde brugt unødig magt, og derfor skulle de ikke retsforfølges.
Klagen blev indgivet af de pårørende, som mente, at hans død var en krænkelse af retten til liv.
Lige nu er toget mellem Struer St. og Aarhus H, afgang klokken 11.48, aflyst.
Det skriver trafikselskabet GoCollective.
Årsagen er en personpåkørsel - ifølge TV2 Østjylland skal ulykken være sket ved Viborg.
"Vi arbejder i øjeblikket på stedet, og tidshorisonten er pt. ukendt," siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Der er indsat togbusser, der kører mellem Langå St. og Viborg.