En lang række vestlige ledere var i går samlet i London til et afgørende topmøde om Ukraine og Europas sikkerhed.

Her blev de blandt andet enige om at skrue op for støtten til Ukraine og udarbejde en fredsplan, man kan præsentere USA for, i kølvandet på det katastrofale møde mellem præsident Trump og Zelenskyj i fredags. 

Men topmødet kommer ikke til at hjælpe med at finde en fredelig afslutning på krigen i Ukraine, lyder meldingen nu fra Moskva. 

Her siger Putin-regeringens talsmand, Dmitrij Peskov, at resultaterne af topmødet - herunder britisk støtte til Ukraine i form af luftforsvarsmissiler for omkring 15 milliarder kroner - vil få krigshandlingerne til at fortsætte, beretter Reuters. 

Peskov siger i stedet, at det er vigtigt, at præsident Zelenskyj tvinges til at ændre sine standpunkter og søge fred, lyder det. 

Ukraine advarede i sidste uge mod at indgå fred på Ruslands præmisser. Det kan du læse mere om her:

Europa har længe talt om behovet for oprustning. 

Men i disse dage bliver stemmerne højere og højere, efter Trump-administrationen har slået fast, at Europa skal kunne forsvare sig selv og garantere Ukraines sikkerhed. 

Og det er på tide, at de europæiske lande satser stort på oprustning, men det er stadigvæk "kun ord", lyder analysen fra lektor på Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen. 

- Vi skal se noget handling, og det gør ikke noget, hvis våbnene begynder at komme hurtigere end om to år. Så vi har faktisk travlt, og det er vigtigt, at europæerne nu laver noget i fællesskab i stor skala, i stedet for alle sammen at lave en lille ting her og der, siger lektoren. 

Han efterlyser, at EU smider store mængder penge på bordet, og at man får produceret en masse militærudstyr hurtigt:

Frontlinjen i Ukrainekrigen "bliver ved med at komme tættere på os".

Sådan lyder meldingen fra den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, i et interview med radiostationen France Inter her til morgen.

- Aldrig har risikoen for krig i Europa og i EU været så høj, siger Barrot ifølge det franske nyhedsbureau AFP, beretter Ritzau.

- Truslen bliver ved med at komme tættere på os. Frontlinjen bliver ved med at komme tættere på os.

Frankrig og Storbritannien har foreslået, at man forsøger med en månedlang begrænset våbenhvile i Ukraine, der skal gælde krigshandlinger i luften og til søs samt angreb mod energi-infrastruktur - men ikke kampe til lands. 

I et interview med RTL siger den franske udenrigsminister, at en sådan våbenhvile kan vise, om Rusland er villig til at forhandle om en mere langsigtet fred, skriver Reuters. 

Guderne må vide, om en eventuel våbenhvile mellem Ukraine og Rusland overhovedet kan holde. 

- Men vi skal huske på, at freden stadig - tror jeg - er pænt langt væk. Russerne og ukrainerne er kilometer fra hinanden, lyder vurderingen fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, der tilføjer, at "amerikanerne kegler rundt".

Han siger, at der ikke er startet fredsforhandlinger, selv om USA og Rusland i sidste måned holdt møde i Saudi-Arabien. 

- Russerne er imod, at der skal indsættes en europæisk fredsstyrke i Ukraine. Russerne vil have mere land, og det er russerne, der stadig maser på. Så vi ved stadigvæk ikke, hvordan det her ender, siger Peter Viggo Jakobsen. 

Han siger, at det ville være bedst for Europa, at Rusland afviser Europas forslag, så det bliver præsident Putin og ikke Zelenskyj, der får skylden for den manglende fred. 

Det er ikke alle lande, der vil føle, at de kan bidrage, men der er brug for, at de vestlige lande, der kan, skruer op og hjælper Ukraine for at forsvare sig mod Rusland. 

Sådan lød det i aftes fra den britiske premierminister, Keir Starmer, der fortalte, at Storbritannien er klar til at bakke Ukraine op med britiske soldater på jorden og fly i luften ved indgåelsen af en eventuel fredsaftale med Rusland. 

- Europa må tage det tunge slæb, lød det fra Starmer, der dog understregede, at idéen om at danne en "koalition af villige" sker med udgangspunkt i, at man har amerikansk opbakning.

Men Rusland har ingen grund til at føle sig påvirket af gårsdagens stormøde i London, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

- Indtil videre er det kun snak, siger forsvarseksperten.

Læs mere her:

Det britiske forslag om at gå forrest og give sikkerhedsgarantier til Ukraine handler i høj grad om at få noget goodwill fra præsident Trump. 

Det vurderer Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet. 

Han peger på, at USA har slået fast, at man vil have Europa til at garantere Ukraines sikkerhed. 

- Derfor prøver man nu at spille sig selv god ved at sige: "vi vil gerne være konstruktive, vi vil gerne bidrage, og vi har stadigvæk Ukraines ryg". Og så er der nok nogle, der inderst inde håber, at det aldrig bliver til noget. 

Efter præsident Zelenskyj i fredags fik op til flere verbale mavepustere for rullende kameraer af den amerikanske præsident og vicepræsident, kunne man undre sig over, hvor stor den vestlige opbakning er til den ukrainske præsident.

Men det fik vi et ret godt svar på i går, hvor han stod skulder ved skulder med lederne af en lang række vestlige ledere i London, siger DR's EU-analytiker, Per Bang Thomsen. 

- Han står jo der, hvor det er tydeligt for enhver, at langt størstedelen af de europæiske lande – sammen med Canada og Tyrkiet – fortsat bakker fuldt og helt op om ham trods den skideballe, han fik af præsident Trump i Det Hvide Hus, siger han.

Foruden fællesbilledet i London peger Per Bang Thomsen på billederne, der efterfølgende kom ud fra præsident Zelenskyjs møde med Kong Charles i Sandringham senere på aftenen.

- Her kom Zelenskyj i et sort outfit, som nærmest var identisk med det, han havde på i Det Hvide Hus – og som Trumps folk latterliggjorde og kaldte respektløst for et besøg i Det Hvide Hus.

- Der kan man bare konstatere, at kong Charles ikke havde nogle problemer med det. Så opbakningen er der fortsat – og de kæmper for hans sag. Og de prøver fortsat at gøre sig selv relevante.

Storbritannien og Frankrig har sat sig i spidsen for at samle "en koalition af villige", der skal være med til at sikre en eventuel fred i Ukraine. 

Det kommer ikke til at ske i Nato-regi, hvor USA har slået fast, at man ikke har nogen interesse i at sende tropper til Ukraine. 

Derfor gør man som ved andre lejligheder: Man ser, hvem der kan og vil stille op. 

Danmark har ikke været afvisende over for at støtte op omkring en sådan indsats. 

Men det er ganske interessant at se, om Danmark kan finde soldater, hvis en fredsbevarende mission kommer på tale, lyder det fra Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet:

Ifølge Keir Starmer er der ”et antal af lande”, som bakker op om idéen om at sende fredsbevarende soldater til Ukraine i forbindelse med en eventuel fredsaftale det – uden at han dog vil gå i detaljer med det.

- Danmark kunne dog godt være et af de lande, som han tænker på her - mens vi ved, at tyskerne, spanierne og polakkerne har udtrykt sig kritisk.

- Blandt andet fordi de føler, at det er for tidligt overhovedet at tale om fredsbevarende styrker, når der endnu ikke er indgået nogen fredsaftale – og at det er vigtigere at bruge energien på at sikre end fredsaftale, end at tale om en tid efter den, fortæller DR's EU-analytiker, Per Bang Thomsen.

Derudover er der også sikkerhedselementet, understreger han.

- For Trump-administrationen har klart og tydeligt sagt, at der ikke kommer amerikanske soldater til Ukraine – og at en eventuel fredsmission ikke bliver en Nato-mission. Det vil altså sige, at amerikanerne ikke vil komme og hjælpe dem, hvis de skulle blive angrebet af russerne, fortæller Per Bang Thomsen.

- Men der holder man altså fast i fra europæisk side, at USA bliver nødt til at være med i den løsning. Altså at amerikanerne i yderste tilfælde står klar til at hjælpe, hvis russerne skulle finde på at angribe – hvilket så også kan afskrække Putin fra overhovedet at prøve på det.

En af de store nyheder fra gårsdagens europæiske stormøde i London er, at den britiske premierminister, Keir Starmer, vil samle "en koalition af villige". 

Men hvad betyder det egentlig?

- Det betyder, at der bliver arbejdet målrettet videre med ideen om at sende europæiske soldater – men i givet fald også soldater fra andre lande, som ikke er USA – til Ukraine for på den måde at sikre en given fredsaftale, fortæller DR's EU-analytiker, Per Bang Thomsen.

- Det betyder, at en fredsbevarende styrke med stor sandsynlighed bliver et centralt element i sikkerhedsgarantierne, man fra europæisk side vil tilbyde amerikanerne og ukrainerne – og som på den måde skal være med til at sikre, at præsident Putin ikke kommer til at angribe igen, fortæller analytikeren. 

Storbritannien står i spidsen for indsatsen med opbakning fra den franske præsident Macron, der tilbage i december selv foreslog at sende op mod 40.000 europæiske soldater til Ukraine.

Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) vil landene i løbet af de næste par uger begynde at tage konkrete skridt i forhold til sikkerhedsgarantierne. Det er dog fortsat småt med de konkrete detaljer. 

Men statsministeren understregede også, at en sådan sikkerhedsstyrke ikke vil kunne komme til at stå langs hele grænsen mellem Rusland og Ukraine og bevogte den – for det er den simpelthen for lang til. 

- Derfor vil soldaterne i givet fald komme til at bevogte kritisk infrastruktur – eksempelvis kernekraftværker og andre former for energiforsyning – og nogle andre vigtige samfundsinstitutioner, siger Per Bang Thomsen. 

Rusland gjorde det i sidste uge klart, at man ikke så idéen om europæiske tropper i Ukraine som spiselig.