Rusland fortsætter angreb på Ukraine, selvom USA har lavet en aftale med begge lande om en delvis våbenhvile.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en opdatering på X.

- Disse massive droneangreb er nu blevet en næsten daglig realitet. Derudover er der fortsatte missiltrusler, herunder ballistiske missiler, siger Zelenskyj.

Præsidenten siger, at de russiske angreb ikke kun rammer "ukrainske civile, men også alle internationale bestræbelser, der bruges på at afslutte denne krig".

Han forventer nu et modsvar fra verdens ledere.

- Et stærkt svar er nødvendigt — fra USA, fra Europa, fra alle i verden, der har sat deres håb op for diplomati. Rusland skal tvinges til fred — kun pres vil virke, siger han.

Rusland beskylder omvendt Ukraine for at fortsætte angrebene mod landets energiinfrastruktur. Det sker i en udtalelse fra forsvarsministeriet ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, foreslår, at Ukraine kan få en form for midlertidig administration.

Det kan ifølge Putin gøre det muligt at afholde valg i landet, ligesom "nøgleaftaler" kan blive underskrevet for at nå frem til en løsning på krigen med Rusland.

Det siger han ifølge flere russiske nyhedsbureauer natten til fredag dansk tid, skriver Ritzau.

- I princippet kunne der selvfølgelig indsættes en midlertidig administration i Ukraine i regi af FN, USA, europæiske lande og vores partnere, siger Putin.

Hans udtalelser kommer, samtidig med at USA forsøger at få afsluttet krigen ved at holde separate møder med både Rusland og Ukraine.

Præsident Volodymyr Zelenskyj sagde tidligere i dag, at USA har sendt Ukraine et nyt forslag til en mineralaftale. 

Det var oprindeligt den aftale, præsidenten var i Washington D.C.  for at underskrive, da besøget endte med, at han blev skældt ud og rejste hjem uden resultat. 

Ifølge det amerikanske medie Financial Times har USA nu skruet gevaldigt op for kravene. Samtidig er der stadig ikke nogen sikkerhedsgarantier, som Ukraine har ønsket.

Et nyt udkast, som Ukraine modtog i søndags, omfatter alle Ukraines mineraler og også olie og gas. USA skal have halvdelen af alle indtægter og udpege tre af fem medlemmer i ledelsen af den fond, der skal styre forretningen. 

Unavngivne ukrainske topembedsmænd kalder forslaget  'uretfærdigt' og 'røveri', skriver Financial Times. 

Zelenskyj sagde tidligere i dag, at USA hele tiden ændrer vilkårene, og at Ukraine har brug for at se grundigt på forslagene. 

Den amerikanske finansminister Scott Bessent sagde ifølge Financial Times onsdag i Fox News, at han forventer at aftalen bliver underskrevet allerede næste uge.      

Bulgarien tilbyder nu at oprette et koordineringscenter til at overvåge kommerciel skibsfart – og holde øje med "alle potentielle fjendtlige handlinger" i Sortehavet.

Det siger Bulgariens premierminister, Rossen Jeliazkov, efter dagens møde i Paris.

Han siger, at genoprettelsen af den kommercielle skibsfart er af afgørende betydning, og at en koordineringsgruppe ville øge modstandsdygtigheden af kritisk undervandsinfrastruktur i Sortehavet.

- Målet er at etablere retningslinjer for navigation og udføre overvågningsaktiviteter - både fra luft og til vands - samt overvåge kritisk infrastruktur og alle potentielle fjendtlige handlinger i Sortehavet, siger premierministeren.

Ukraines udenrigsministeriums talsmand siger her til eftermiddag, at hverken Rusland eller Ukraine har angrebet hinandens energiinfrastruktur siden 25. marts, altså i to dage.

USA annoncerede tirsdag separate aftaler med Ukraine og Rusland om en 30-dages pause på angreb i Sortehavet og mod hinandens energiinfrastruktur. 

Der var dog forvirring om, hvorvidt aftalen kunne træde i kraft mens sanktionerne mod Rusland ikke blev lempet. 

Der har i løbet af eftermiddagen været en strøm af meldinger fra europæiske ledere efter dagens møde i Paris. Her er en opsummering for overblikkets skyld.

• Topmødets vært, Frankrigs præsident Emmanuel Macron, sagde, at Frankrig og Storbritannien fører an i bestræbelserne på at sende en sikkerhedsstyrke til Ukraine for at afskrække fremtidig russisk aggression.

• Ifølge Storbritanniens premierminister Keir Starmer skal Vladimir Putin have en tidsfrist til at gøre fremskridt mod en våbenhvile i Ukraine.

• Tysklands afgående kansler Olaf Scholz udtalte, at sanktionerne mod Rusland ikke bør ophæves, før der er fred i Ukraine – en holdning, som både Macron og Starmer støttede.

• Landene er enige om, at der ikke skal lempes på nogen sanktioner over for Rusland: "Det er ikke det rigtige tidspunkt, tværtimod", lød det fra Macron. Det er nødvendigt at øge presset på Rusland, ved at ramme de russiske indtægter fra energi-eksport. Det handler blandt andet om at slå til mod den skyggeflåde af skibe, der fragter Ruslands olie.

• Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj siger, at han er tilfreds med støtten til Ukraine, men at USA bør indtage en mere fast holdning til Rusland, og at USA skulle have indført nye sanktioner over for Rusland, da det stod klart, at Rusland ikke ville gå med til en fuld våbenhvile. 

Læs mere i denne overbliksartikel.

Regeringen har afsat en såkaldt innovationspulje på 300 millioner kroner til Ukraine.

Sådan lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget.

- Europa er nødt til at gøre mere, og det gælder også i Danmark.

Innovationspuljen skal blandt andet have fokus på teknologiområder, som anvendes i forbindelse med elektronisk krigsførelse og droneområdet, hvor der er højt tempo på udviklingen.

- Udviklingen af nye teknologiske løsninger på slagmarken er en af de måder, hvorpå ukrainerne kan balancere den russiske overmagt, hvilket midlerne til innovationspuljen vil være med til at understøtte, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse.

De 300 millioner kroner bliver finansieret af midler fra Ukrainefonden.

Mens mange journalister fra EU-lande spurgte til våbenhvile og sikringsstyrken, så handlede det første spørgsmål fra en ukrainsk journalist  om den mineralaftale, som  Zelenskyj rejste til Washington D.C. for at underskrive for omkring en måned siden. 

Dengang endte det med et møde i Det Ovale Værelse, hvor Zelenskyj blev skældt ud af vicepræsidenten og præsidenten og blandt andet beskyldt for ikke at vise tilstrækkelig taknemmelighed.  

Nu har USA fremsendt et nyt udkast til aftalen, kunne Zelenskyj bekræfte.

Ukrainsk presse har for nyligt rapporteret, at en ny aftale har skærpet betingelserne, så den er mindre gunstig for Ukraine. 

- Vilkårene bliver hele tiden ændret, sagde præsidenten.

- Det kræver en grundig gennemgang af jurister.

Zelenskyj gik ikke i detaljer med, hvordan aftalen er ændret.

Hvornår er tiden kommet til at russere og ukrainere kan sidde over for hinanden i forhandlinger?

Sådan lyder et spørgsmål til Zelenskyj fra en fransk journalist. 

- Jeg er ikke imod noget format for forhandlinger, svarer Zelenskyj først men tilføjer, at det skal være ud fra en stærk forhandlingsposition.

- Putin ønsker, at Ukraine mister sin suverænitet. 

- De er dinosaurer, der ønsker at æde os, siger Zelenskyj om Rusland. 

Og så vender han tilbage til spørgsmålet om, hvem der skal sørge for, at Ukraine står stærkt. Han siger, at Ukraine har brug for klare garantier, der "holder, uanset hvem der er præsident eller premierminister".

- Hvis I ikke giver os Nato, så giv mig noget, der er lige så stærkt. Det er nogle af de muligheder, vi har talt om i dag, lyder det fra den ukrainske præsident.   

Hvis USA er en del af en såkaldt sikringsstyrke (på engelsk: reassurance force), så vil flere lande deltage, mener Ukraines præsident Zelenskyj.

Under en pressekonference her til eftermiddag siger han,  at amerikansk deltagelse kan være at forsyne Ukraine med tilstrækkeligt mange luftforsvarssystemer.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron sagde tidligere, at styrkens mandat fortsat er til diskussion.

Zelenskyj siger, at det er udelukket, at organisationen OSCE kan stå for den, OSCE er verdens største regionale sikkerhedsorganisation.

- Det ønsker vi ikke. Det er ikke nogen garanti, Rusland er ikke bange for dem, siger Zelenskyj.

Præsidenten begrunder det blandt andet med, at OSCE få år tilbage var i Ukraine som observatører:

- De kunne ikke hjælpe os. Det skal være professionelle, der garanterer Ukraines sikkerhed.