USA og EU overvejer, hvad næste skridt i arbejdet med at få stoppet krigen i Ukraine skal være.

Formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, sagde i dag, at EU og USA "koordinerer vores bestræbelser"på at tilpasse sanktionerne og øge presset på Putin.

Embedsfolk på øverste niveau fra EU er i dag rejst til Washington D.C. for at tale med amerikanske embedsmænd om mulige sanktioner mod Rusland. Det skriver mediet The Guardian.

Samtidig har en talsperson for Europa-Kommissionen bekræftet, at formand Ursula von der Leyen i fredags talte i telefon med den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, om krigen.

Drøftelserne sker, efter Rusland i weekenden angreb Ukraine i krigens hidtil største luftangreb, og siden præsident Donald Trump i går sagde, at han er klar til nye sanktioner mod Rusland.

Her ses den ukrainske premierminister, Julia Svyrydenko, i de brandhærgede regeringsbygninger ikke langt fra parlamentet.

- Sådan her ser Ukraines parlaments hovedkvarter ud nu efter morgenens russiske angreb. Hele vores team arbejder i denne bygning dagligt.

Det er første gang, at et så magtfuldt centrum bliver ramt af angreb under krigen, hævder de ukrainske myndigheder.

Det var kun et "ja" vi fik, da Donald Trump for lidt siden blev spurgt af pressen foran Det Hvide Hus, om han var klar til at sanktionere Rusland yderligere. 

Nu får vi lidt flere ord fra USA's finansminister, som også melder sig klar til at "øge presset på Rusland."

Det siger han i et TV-interview med den amerikanske TV-station NBC News her til aften.

Det sker i kølvandet på et russisk angreb i Ukraine i nat, som er krigens hidtil største angreb.

Ifølge ministeren bliver det dog nødt til at ske i samarbejde med EU, hvis presset skal virke, siger han.

- Hvis USA og EU kan komme ind, indføre flere sanktioner og sekundære toldsatser mod de lande, der køber russisk olie, vil den russiske økonomi være i fuldt kollaps, og det vil bringe præsident Putin til forhandlingsbordet, siger han i interviewet.

USA's præsident, Donald Trump, er klar til at sanktionere Rusland yderligere.

Det siger han til pressen foran Det Hvide Hus her til aften, skriver Reuters.

Meldingen kommer i kølvandet på, at Rusland i nat angreb Ukraine med krigens hidtil største angreb.

Ifølge Ukraines luftforsvar har Rusland affyret 805 droner og 13 missiler mod landet i nat.

Både regeringsbygningen i Kyiv blev ramt samt flere beboelsesbygninger. Tre mennesker blev dræbt, herunder et spædbarn.

Donald Trump har tidligere truet Rusland med "konsekvenser", hvis ikke Putin indvilgede i at sætte sig til forhandlingsbordet og finde en løsning på krigen i Ukraine. De er dog ikke blevet effektueret.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har efter dagens store russiske angreb på Ukraine talt med den franske præsident, Emmanuel Macron. 

- Vi har koordineret vores diplomatiske indsats, det næste skridt og kontakt til vores partnere for at sikre et passende svar, siger Zelenskyj i et opslag på beskedtjenesten Telegram ifølge nyhedsbureauet Reuters.  

Med nattens angreb vil russerne særligt gerne vise, at de fortsat er i stand til at producere droner og missiler.  

Det siger Johan Gröne Christensen, der er ph.d. studerende ved Aarhus universitet med speciale i dronekrig. 

- De vil gerne demonstrere, at deres produktionskapacitet af droner og missiler er stødt stigende. Det seneste store angreb var i juli med ca. 700 droner. Nu er vi allerede oppe på 800, så det kravler langsomt op, siger Johan Gröne Christensen

Se mere i klippet her: 

Kyivs borgmester har nu sagt, at branden i regeringsbygningen i hovedstaden ikke nødvendigvis skyldes, at russerne er gået direkte efter den. 

Det kan i stedet skyldes, at en drone er faldet ned på bygningen i forbindelse med, at luftforsvaret har opsnappet den, skriver han på Telegram ifølge BBC. 

- I Pechersk-distriktet brød en brand ud i en regeringsbygning som resultat af, at en drone muligvis er blevet skudt ned, skriver han. 

Rusland har nu sagt noget om nattens angreb i Ukraine. 

Ifølge landets forsvarsministerium har man ramt ukrainsk militær infrastruktur, lyder det i en udtalelse ifølge Reuters. 

- Operationelt-taktiske fly, ubemandede luftfartøjer, missilstyrker og artilleri har beskadiget mål i det militærindustrielle kompleks og transportinfrastrukturen i Ukraine, der anvendes i de ukrainske væbnede styrkers interesse, lyder det. 

Angrebet i nat er et af de mest omfangsrige siden krigens begyndelse og ifølge Ukraines luftforsvar har Rusland affyret 805 droner og 13 missiler mod landet i nat. 

Af dem har man forpurret 751 droner og fire missiler, lyder det. 

Og ifølge Anders Puck Nielsen, der er orlogskaptajn og militæranalytiker ved forsvarsakademiet, så vidner angrebet om en tendens, hvor de tager til i størrelse. 

- Det er tendensen i øjeblikket, at der kommer større angreb. Det kommer formentlig til at fortsætte, mange taler om, at vi inden for kort tid kan komme til at tale om 1000 droner på en gang, fortæller Anders Puck Nielsen til P1 Morgen. 

Ifølge militæranalytikeren, så er der en klar strategi fra russisk side ved at angribe med et stort omfang af droner og missiler. 

- Hvis man skal få noget igennem, så er man nød til at "mætte" det ukrainske luftforsvar. Altså sende så meget afsted på en gang, at det ikke er muligt at skyde det hele ned. For hvis de i stedet havde sendt nogle hundrede afsted hver dag, så har ukrainerne i dag et luftforsvar der er rimelig stærkt til at pille det ned, lyder det fra Anders Puck Nielsen. 

Også Ukraines førstedame har skrevet om nattens angreb, som er det hidtil mest omfattende siden krigens begyndelse. 

- De (dronerne, red.) tog igen uskyldige liv, skriver hun. 

- Beskydningen med missiler og droner fortsatte helt til morgenen. Min medfølelse til alle, der er sårede og har lidt tab. I dag er ukrainerne forenede i sorg og i styrken til at støtte hinanden, skriver hun på X.