I løbet af de fire år, der er gået siden den russiske invasion, er flere end 15.000 civile blevet dræbt i Ukraine. Det oplyser FN's generalsekretær, Antonio Guterres, på årsdagen.

Derudover er flere end 41.000 blevet såret, og af de dræbte og sårede er 3.200 børn.

FN-chefen kalder også krigen "en plet på vores fælles samvittighed".  

Flere steder er årsdagen for Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine blevet markeret. Også herhjemme, hvor der her til aften har været fakkeloptog i Københavns gader, hvor man blandt andet er gået fra den ukrainske til den russiske ambassade.

Her var min kollega Emma Meinhardt med, hvor hun talte med Alona Shevchuk, der er medstifter af velgørenhedsorganisationen Ukraines Fremtid. 

Hun mener, at en markering også er vigtig i Danmark, selvom det er meget langt fra frontlinjen i Ukraine. 

- Krigen rækker meget længere ud end Ukraine. Konsekvenserne kan vi allerede mærke i hele Europa. Vi har også set droner i Danmark, siger Alona Shevchuk, som er meget berørt over det store fremmøde ved fakkeloptoget. 

Se mere i klippet her: 

Også i den ukrainske hovedstad, Kyiv, er dagen i dag blevet markeret, fortæller DR's korrespondent i byen, Matilde Kimer. 

- Folk lægger minder op fra invasionsdagen og lægger billeder op af dem, de har mistet. Så det er en sorgens mindedag i dag, fortæller Matilde Kimer. 

Se mere i klippet her: 

EU´s energikommissær, Dan Jørgensen, har fået et ekstra job. Ikke alene skal han som EU´s energikommissær arbejde for at få sænket energipriserne i Europa og sikre en øget europæisk grøn energiproduktion. 

Ved et møde i Ukraines hovedstad, Kyiv, blev det på fireårsdagen besluttet, at Ukraine og EU indleder et nyt og udbygget samarbejde som skal sikre Ukraines energiforsyning i fremtiden.

Rusland har systematisk bombet Ukraines energiinfrastruktur. Alene i 2025 var der flere end 4.500 angreb og det har ført til en situation, hvor hundredetusinder af ukrainere har været uden varme, vand og el på et tidspunkt, hvor der har været 25 minusgrader i Europa.

Den situation må ikke opstå igen. Og derfor indleder Ukraine og EU nu et samarbejde som skal sikre, at der er den nødvendige energi-infrastruktur opbakning, når vinteren igen står for døren.

Med Dan Jørgensen for bordenden skal EU og Ukraine i fællesskab sikre, at der er generatorer, turbiner og andet materiel som næste vinter skal sikre, at Rusland ikke endnu engang kan udsætte det ukrainske folk for endnu en isvinter. 

Siden tirsdag aften har 100 ukrainske sanitetssoldater, læger og sygeplejersker været på rehabilitering her i Danmark.

Af sikkerhedsmæssighed årsager kan vi ikke afsløre præcis, hvor de er, udover, at det har fundet sted på Midtsjælland.

Opholdet er sat i værk af NGO'en Repower Denmark, som står for opholdet. Det er fjerde gang, at de inviterer ukrainerne til Danmark og opholdet har til formål at tage det ukrainske sundhedspersonale væk fra krigens frontlinje og støtte deres mentale og fysiske helbred, bl.a. med psykologiske sessioner og fysiske rehabiliteringsaktiviteter.

En af de ukrainere, der er i rehabiliteringer Taras Shulzhuk, som er kamp-sanitetssoldat og yder akut, livreddende førstehjælp ved frontlinjen ved Mariupol, hvor mange af hans kammerater er blevet taget til fange.

Og han er taknemmelig for at kunne komme væk fra frontlinjen for en stund

- Det giver mig mulighed for at komme lidt væk fra krigen og for at slappe af. Jeg kan meditere og rejse lidt rundt i Danmark og se nogle søer, siger Taras Shulzhuk.

I dag har Taras Shulzhuk og de 99 andre ukrainere haft besøg af 20-30 danske sanitetssoldater, militærlæger og repræsentanter fra Forsvaret.

De kom forbi for at erfaringsudveksle med ukrainerne og for at lære om, hvad det er for nogle krigsskader, som de ser, fortæller Klaus Gabriel Sørensen der er chef for sundheds- og sanitetsuddannelserne i Forsvarets Sanitetskommando.

- Deres erfaringer er jo fra en moderne krig. De arbejder med det, som vi uddanner os til. De har masser af erfaringer derudefra fra fronten. Det gør et kæmpe indtryk, men det gør også, at vi bliver klogere på, hvad vi kan gøre anderledes, fortæller Klaus Gabriel Sørensen.

På fredag, forlader de 100 ukrainske militære sundhedspersonale Danmark og drager direkte tilbage til frontlinjen. 

Repower Denmark har en ambition om at afholde 4-6 lignende rehabiliteringscamps om året

 Den danske EU-kommissær for energi og boliger, Dan Jørgensen, er i dag også i Kyiv i forbindelse med fireårsdagen for Ruslands fuldskala-invasion. 

Her har han blandt andet været til en række møder om den stærkt kritiske energisituation i Ukraine, hvor energiinfrastrukturen er blevet ramt af tusindevis af russiske angreb. 

Det har blandt andet resulteret i, at mange ukrainere i store perioder har været uden strøm og varme i de kolde vintermåneder. 

Og da DR i dag talte med Dan Jørgensen, der kunne han fortælle, at han har fået en ekstra arbejdsopgave. 

Han skal nemlig være til at stå i spidsen for at hjælpe Ukraine på energifronten. 

- Det handler om, at vi skal ikke kun skaffe penge, for det har vi i vid udstrækning gjort nu. Vi skal også finde ud af, hvordan kan vi faktisk få det forskellige materiel, der skal til. Det er generatorer, det er pumper, det er ekspertise og det er samarbejde mellem de lande, der bidrager. Det har måske ikke været helt godt nok indtil videre, og det er det, vi nu skal have bedre styr på, siger Dan Jørgensen. 

Og det er nu et tæt samarbejde der går i gang mellem Dan Jørgensens folk i EU og det ukrainske energiministerium, lyder det fra den danske EU-kommissær. 

- Vi kommer til at sidde nu i meget tæt samarbejde med Energiministeriet i Ukraine og koordinerer indsatsen og mødes jævnligt med relevante ministre fra de lande, der er involveret. Vi har eksperter i EU-Kommissionen, der kan hjælpe, og vi kan lægge pres på lande, vi måske synes godt kan hjælpe lidt mere og den slags ting, fortæller Dan Jørgensen. 

Fire år efter Ruslands invasion af Ukraine er den europæiske opbakning til den ukrainske frihedskamp større end nogensinde.

Da Rusland invaderede i 2022 var den europæiske reaktion at støtte Ukraine med ikke-dræbende udstyr som f.eks. hjelme og skudsikre veste. 

I dag - fire år senere - har europæerne doneret F16 kampfly, kampvogne og luftforsvar for næsten 70 milliarder euro og donationerne fortsætter.

Ruslands præsident Putin havde nok håbet, at opbakningen til Ukraine ville falde fra hinanden da Donald Trump indtog Det Hvide Hus i januar sidste år og stoppede den amerikanske økonomiske hjælp til Ukraine.

Men det amerikanske stop for økonomisk hjælp til Ukraine har kun fået Europa til at øge hjælpen. Og selv om der er interne uenigheder i EU-samarbejdet om støtten til Ukraine, så er et lån på 90 milliarder euro på vej, som kan holde den ukrainske økonomi flydende i de kommende år.

Da Putin invaderede Ukraine troede nogen, at det ville tage Rusland tre dage at få kontrol over Ukraine. Nu er der gået fire år og den europæiske støtte til Ukraines frihedskamp er større end nogensinde før. 

Ukraines amabssadør til USA, Olga Stefanishyna, taler lige nu i Kyiv. 

Her siger hun, at Ukraine ikke føler sig sig efterladt af den amerikanske regering. 

Hun siger desuden, at hun forventer at høre budskaber om at få krigen afsluttet under Trumps State of the Union-tale, som finder sted i nat klokken 03, dansk tid. 

Den ukrainske statsejede olie- og gasvirksomhed Naftogaz siger her til aften, at driften af en gasproduktionsfacilitet i Kharkiv-regionen er blevet indstillet efter et russisk angreb. 

- Russiske tropper angriber igen gasproduktionsinfrastrukturen hos Naftogaz Group, lyder det fra selskabet.

Ifølge Naftogaz er anlægget det største i hele Ukraine. 

Angrebet sker samme dag som verdensledere er på besøg i Kyiv for at markere fireårsdagen for Ruslands fuldskalainvasion i Ukraine. 

Selvom Mette Frederiksen forsøger at tale et stærkere Europa op, så modarbejder Ungarns linje planerne. 

Aktuelt har Ungarn med premierminister Viktor Orbán i spidsen blandt andet blokeret for et nyt milliardlån fra EU til Ukraine. 

Og det er stort promblem, at Orbán kører en helt anden linje, mener Mette Frederiksen. Hun mener, at EU skal finde løsninger uden om Ungarn. 

- Vi kan ikke lade Europas fremtid diktere af Victor Orbán. Han er pro-russisk og anti-europæisk i sin opførsel, holdninger og handlinger. 

-Europa kan ikke defineres af en mand, der ikke vil Europa det bedste længere, siger Mette Frederiksen. 

- Hvis der er lande, der blokerer for, at vi kan gøre det, der skal til for, at vi kan passe på os selv, så bliver vi nødt til og sætte dem ud på siden. Det er reelt det, vi gør i koalitionen af de villige, siger statsministeren. 

Ungarn fastholder også landets modstand mod den 20. sanktionspakke mod Rusland, som EU har arbejdet på at få vedtaget. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) benytter også besøget i Ukraine til at fastslå, at det nu er Europa, som betaler for, at ukrainerne kan kæmpe. 

Støtten til Ukraine er ikke den samme fra USA som tidligere, fastslår hun. 

- Det er reelt Europa, der finansierer krigen nu og ikke som tidligere med et stort bidrag fra amerikanerne. Brikkerne på spillepladerne har forandret sig, og der er en stærk bevidsthed om, at forsvaret for Ukraine reelt er forsvaret for Europa, siger hun. 

Statsminister Mette Frederiksen (S) er dog "optimistisk" omkring, at andre lande uden for Europa støtter kampen mod Rusland, siger hun. 

- Canada knytter sig tættere til Europa, og Japan, Sydkorea og New Zealand viser samme signaler, siger hun. 

Det var dejligt, dengang vi kunne bruge pengene på "alt muligt andet", siger statsministeren.

- Men den tid er slut nu, konstaterer hun.