Halvanden times debat om det danske forsvarsforbehold mellem partilederne. Det er, hvad aftenen har budt på på DR1 og her på dr.dk.

Hvis du ikke nåede at følge med, så har du her et overblik over det, som fyldte mest. 

•  For de partier, der vil afskaffe forsvarsforbeholdet, var det vigtigt at understrege, at det handler om at sidde med ved bordet, når der træffes beslutninger. Desuden mener de også, at det handler om, at vi skal have muligheden for at sige ja eller nej, i stedet for at vi med forbeholdet altid svarer nej, når det handler om forsvarssamarbejde i EU. 

• Partierne, som vil bevare forsvarsforbeholdet, er bange for, at vi afgiver for meget suverænitet. Altså at vi ender med ikke selv at kunne beslutte, hvad vi har lyst til at være en del af. 

• NB og DF, der vil bevare forbeholdet, er også bange for, at det ender med at svække vores bidrag til og indflydelse i Nato. 

• Særligt DF's Morten Messerschmidt frygter, at vi ender med en 'EU-hær'. Men det argument er flere gange blevet afmonteret af eksperter, og desuden gjorde statsminister Mette Frederiksen det meget klart, at vi ikke skal have en såkaldt EU-hær. 

• Partierne, som ønsker at bevare forbeholdet, understregede adskillige gange, at vi er de eneste i EU, som også er medlem af Nato, som har et forsvarsforbehold. 

Du kan følge DR's dækning af folkeafstemningen op til 1. juni i temaet, der er linket til herunder. 

Inden debatten fortalte tilhørende Astrid Fribo, der er pensionist, at hun håbede, det stod krystalklart, hvad det handlede om, når debatten var slut. 

Det føler hun stadig ikke, det gør. Men én ting har hun forstået: 

- Det står meget klart for mig, at det for ja-partierne handler meget om signalværdi. 

Og så kommer hun med en opfordring til politikerne: 

- Vær lidt mere saglige. 

... Spørger Kåre Quist Nye Borgerliges leder, efter Frederik Waages konstatering. 

- Nej, det er jeg ikke, siger hun. 

Frederik Waage, der er professor i forfatningsret ved SDU er nu trådt ind mellem podierne. 

Han forklarer, at det ikke kan lade sig gøre, at EU kan beslutte på Danmarks vegne, at danske soldater skal sendes ud på missioner, uden vi afholder en folkeafstemning.  

Pia Olsen Dyhr (SF) mener, at Danmark får mere suverænitet, hvis vi afskaffer det danske forsvarsforbehold, fordi vi kommer til at få indflydelse på forsvarssamarbejdet i EU. Vi får endda medbestemmelse, siger hun. 

- Europa er da nødt til at passe bedre på sig selv, vi kan ikke bare sætte vores lid til det transatlantiske samarbejde, siger Lars Løkke Rasmussen, der lige nu formelt er løsgænger i Folketinget. 

- Vi er det eneste land i EU, som også er med i Nato, der har et forsvarsforbehold, siger han. 

For Pernille Vermund (NB) handler det om at bevare det værn, som vi har med forsvarsforbeholdet. 

- Hvad er det for et værn? Spørger Søren Pape Poulsen (K). 

Han siger, at selvom forsvarsforbeholdet afskaffes, så er det stadig det danske Folketing, som skal beslutte, om danske soldater skal sendes ud på missioner. 

I en nymeningsmåling, som Epinion har lavet for DR, svarer 38 procent af vælgerne, at de gerne vil afskaffe forbeholdet. 27 procent vil bevare det.

Selv om det ligner en sikker ja-føring, er der et stort men. Mange danskere er fortsat i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds den 1. juni.

I den nye måling siger 28 procent af vælgerne, at de er i tvivl om, hvad de skal mene om forsvarsforbeholdet.

En del af diskussionen om forsvarsforbeholdet går på, om det vil svække vores position i Nato, hvis vi også skal bidrage til sikkerhedspolitisk samarbejde i Nato. 

Det mener Dansk Folkeparti, det vil gøre. Venstre Jakob Ellemann-Jensen mener ikke at det ene udelukker det andet.