Vi lukker ned igen - tak fror nu

Vermund og Vanopslagh er nu gået til gruppemøde, og vi lukker bloggen ned igen.

Tak for at du fulgte med!

Vi følger naturligvis både Pernille Vermunds partihop til Liberal Alliance i løbet af dagen, så følg med her på dr.dk. 

Pia Glud: Hun er blevet det, hun ikke ville være

Sådan lyder analysen fra DR's politiske analytiker Pia Glud Munksgaard. 

- Hun (Vermund, red.) lyder lidt som det, hun ikke ville være, da hun kom ind i politik. En helt almindelig levebrødspolitiker, siger hun. 

- Hun ville noget andet. Ikke sagde, hun ikke sidde på Christianborg i mange, mange år. Det var måske bare en valgperiode, fordi der var et problem med udlændinge, hun ville gøre op med.  

- Nu lyder hun som alle andre. En politiker. Hun er dygtig, bruger politikersprog og snor sig uden om kritiske spørgsmål.

- Hun er hoppet ind i et andet parti og siger, det er for at skabe et stærkere borgerligt Danmark. Det handler nok også om hendes egne personlige muligheder.

- Det er jo derfor lidt paradoksalt og i nogens øjne lidt hyklerisk, at hun netop ender dér, som en af de politikere, hun ikke ville være, siger hun. 

Vermund på første gruppemøde

Nu skal Vanopslagh og Vermund til gruppemøde, hvor Vermund skal møde sin nye folketingsgruppe.

Dér bliver døren lukket, så det kan vi ikke følge. Men efter Vermund er kommet med på vognen har Liberal Alliance nu 15 mandater i Folketinget - samme antal som SF og Moderaterne.

LA har ikke længere et grotesk forhold til internationale konventioner

En journalist spørger, hvordan det er at blive medlem af et parti, der har et grotesk forhold til internationale konventioner? Han henviser til, at Vermund tidligere har udtalt, at alle andre partier har netop det.

Men inden hun når at svare, bliver hun forsvaret af sin nye formand.

- Pernille har igennem et år i streg sagt, at hun har været ked af, at hun har været alt for firkantet og unuanceret. Det har man da som journalist pligt til at tage ind, at en politiker har den selverkendelse, inden man kommer med år gamle citater, siger Alex Vanopslagh.

- Det er rigtigt. Noget af det, jeg har været ked af er, at det blev så sort-hvidt. Så kompromisløst og konfrontatorisk. Derfor har jeg det sidste år sagt, at der er behov for flere nuancer og kommer af med ultimative krav. Jeg har udviklet mig, og jeg er modnet, siger Pernille Vermund.

Er du blevet levebrødspolitiker?

Er Pernille Vermund blevet levebrødspolitiker? Et prædikat hun flere gange har været sig kritisk over for.

- Det må danskerne vurdere. Min beslutning er mere vidtgående end bare at gå fra et parti til et andet. Hvis der er færre borgerlige partier ved næste valg, så minimerer vi risikoen for stemmespild.

- Jeg er med på, det kommer med en pris. Jeg må så gøre det, jeg kan for at genvinde tilliden fra dem, der mener, det er mærkeligt.

Hun bliver spurgt, om hun ikke burde nedlægge sit mandat, som hun har udtalt, at en anden partihopper skulle have gjort.

- Hvis jeg bare hoppede fra ét parti til et andet, så jo. Men målet er at samle det borgerlige Danmark og samle os i færre partier. 

Skal temperaturen stadig 'op og skatten ned'?

I sommer kom Vermund i modvind, da hun skrev på Instagram, at hun gerne ville have højere temperaturer. 

 - De fleste af os vil gerne have bedre sommervejr. Mange vil gerne have bedre luft i økonomien. Alligevel fastholder et flertal, at temperaturen skal ned og skatten skal op. Mærkelig tid vi lever i, skrev hun. 

Og efterfølgende uddybende hun over for DR: 

- Jeg mener ikke, at man skal gøre alt for at bremse den globale temperaturstigning, siger hun. 

Det bliver hun nu spurgt ind til, om hun stadig mener. 

- Det var skrevet med et glimt i øjet. Det var koldt og vådt, det var naturligt for mig at sige, vi gerne ville have det varmere, siger hun.

- Det betyder ikke, jeg synes, den globale opvarmning skal buldre derudaf, siger hun. 

Journalisten vil vide, om hun mener, man skal gøre alt for at stoppe den globale opvarmning. 

Så kommer der et udenomssvar.

- Jeg synes, man skal være præcis med sproget. Hvis du spørger, skal vi gøre alt, hvad mener du så? Skal det koste menneskeliv? Der er jeg glad for at være i et borgerligt parti, hvor vi mener, at der er teknologier, der er i bragende udvikling. 

- Atomkraft som eksempel. Liberal Alliance er den eneste, der har kæmpet kampen sammen med mig, siger hun med henvisning til, at de er fortalere for atomkraft i Danmark. 

"Gentag efter mig", lød det fra journalist

En journalist spørger, om Pernille Vermund vil gentage udsagnet: 

'Muslimer er velkomne, hvis de vil arbejde i Danmark'. Han henviser til, at Nye Borgerlige har sagt, at udenlandsk arbejdskraft er velkommen i Danmark - bare ikke hvis det var muslimer.

Det vil hun gerne: 

- Muslimer er velkomne, hvis de vil arbejde i Danmark, siger hun. 

- Det er ikke noget nyt heller ikke for Nye Borgerlige, siger hun. 

- Men det er også ligegyldigt, for det er Liberal Alliances politik, afbryder Alex Vanopslagh. 

Intet problem med udlændingepolitikken

Pernille Vermund mener ikke, det er et problem, at hun i Nye Borgerlige har haft en helt anderledes udlændingepolitik end Liberal Alliance. 

- Det ville være tudetosset, hvis jeg forventede, at Liberal Alliance melder sig ind i mig, jeg melder mig ind i Liberal Alliance, siger hun med henvisning til, at hun bakker om LA's politik.

Hun siger, at Liberal Alliance har masser af god politik på udlændingeområdet. 

- De har sagt i mange år, at vi skal have et nyt asylsystem, så der er områder, vi mener det samme.

Hun er selv blevet mindre katagorisk, siger hun. 

- Retorikken har fra min side været en anden, men det har jeg sagt klart, at det kan jeg ikke se mig selv i.

- Har du opgivet et krav om at Danmark ikke nødvendigvis skal bakke om internationale konventioner? spørger en journalist.

- Ja, det gør det.

Løj ikke sidste uge

En journalist vil vide, om Pernille Vermund løj, da hun sagde ved annonceringen af, at hun forlod Nye Borgerlige, at hun ikke vidste, hvilket parti hun skulle hen til. 

Men det gjorde hun ikke, siger hun.

- Jeg løj ikke. Det var vigtigt for mig, at jeg tog det i den rigtige rækkefølge. Den følelse jeg havde om Liberal Alliance også var der, når jeg var landet på den anden side af det, siger hun.  

EU-spørgsmålet er blevet diskuteret

Pernille Vermund har tidligere i Nye Borgerlige været EU-modstander, men det har nu flyttet sig, siger hun. Allerede inden hun meldte sig ind i LA, havde de diskuteret det i Nye Borgerlige.

- Især EU-spørgsmålet har vi talt om. Vi har drøftet, om vi kan flytte os (i Nye Borgerlige). Situationen i verden er jo en anden i dag, end den var før.

- I en mindre fredelig tid, må vi stå sammen med dem, vi har værdifællesskab med, og det er jo de vestlige samfund, siger hun.