Og med Putins exit fra skrivebordet lukker vi også ned for livebloggen i dag. 

Vi nåede ikke rekordlængde (sat i 2013 på fire timer og 47 minutter), men det var tæt på. 

Grafikken i tv-studiet hos Kanal 1 vister fire timer og 31 minutter, hvor den russiske præsident svarede på spørgsmål - eller han talte i hvert fald, for det kan nok diskuteres, hvor mange reelle svar der faktisk blev givet. 

Under alle omstændigheder er seancen overstået for i år, og hvis du vil vide mere om, hvordan det bliver modtaget i eksempelvis Ukraine, kan du lytte med hos mine kolleger på P1 Orientering, der fra klokken 16.30 har meget mere om "Året der gik ifølge præsidenten". 

Tak fordi I fulgte med! 

Et af de sidste spørgsmål tilfaldt BBC Ruslands-korrespondent, Steve Rosenberg, som er en af de få vestlige journalister, der stadig arbejder i landet og tidligere har interviewet blandt andet udenrigsminister Sergej Lavrov. 

Med store tab i den russiske hær, ukrainske tropper i Kursk og en udvidet Nato-alliance spurgte han Putin, om han havde indfriet de mål, han havde sat. 

Præsidenten svarede, at Rusland har bevæget sig væk fra afgrunden, og at landet under hans ledelse er blevet en suveræn, uafhængig stat, der handler ud fra sine egne interesser.  

Fire og en halv time blev det til med spørgsmål til præsident Putin, inden han for kort tid siden takkede af, efter at have svaret på jeg ved ikke hvor mange forskellige spørgsmål. 

Det er ikke småting, man kan nå på over fire timer, hvor økonomien fyldte, der kom en del spørgsmål omhandlende krigen i Ukraine, og så blev Ruslands plads i verden og forholdet til allierede naturligvis også vendt. Ligesom Putin fik mulighed for at joke lidt med sin talsmand, værterne og strø om sig med det, vi vist kan kalde lidt særlige historiske referencer. 

Vi nærmer os med hastige skridt femte time af Putins december "spørg-mig-om-alt" - konference, en årlig tilbagevendende og veltilrettelagt begivenhed, hvor både presse og russiske borgere kan stille deres spørgsmål til præsidenten. 

Noget, der også lige er blevet bemærket af præsidentens talsmand, Dmitrij Peskov, og man kan mærke, at folk er ivrige for at stille det, der måske kan blive de sidste spørgsmål. 

- Rolig, rolig, lyder det fra præsidenten, der virker til at tage det stille og roligt. 

Vi har været vidt omkring, alt fra telefonscammere, Youtube, lav fødselsrate, krigen i Ukraine og Kursk, Syrien, forholdet til Kina , Trump, Biden og ikke mindst den russiske økonomi er blevet vendt. 

Så her er nogle af de vigtigste nedslag:

• Putin er blevet spurgt om, han ville ændre noget, hvis han kunne gå tilbage til februar 2022 og svarede, at Rusland skulle have truffet beslutningen noget før og forberedt sig mere. 

• Den russiske inflation er alarmerende, men økonomien i det store hele er stabil, lyder det fra Putin, der dog medgiver, at prisen på helt basale fødevarer som mel og smør samt benzin er steget. Smør med op til 33-34 procent.
• Krigen i Ukraine udvikler sig hastigt og ifølge Putin tager russerne "kvadratkilometer" ved frontlinjen. Han vil dog ikke svare på, hvornår russere bosiddende i regionen Kursk kan forvente at vende hjem. 
• Putin afviser at have talt med Donald Trump, men siger, at han er klar til at møde ham.
• Han hævder, at han endnu ikke har mødt Syriens væltede præsident, Bashar al-Assad, der har fået asyl i Moskva.
• Youtube og Google er politiske platforme og skal følge russisk lovgivning, hvis de skal være tilgængelige i Rusland. 

Der kommer flere spørgsmål nu om Ruslands krig i Ukraine. En journalist for kinesisk tv spørger præsidnten, om Kreml er klar til at indstille krigshandlingerne i Ukraine.

Uden rigtigt at svare gør Putin opmærksom på, at en våbenhvile kan gøre det muligt for Ukraine at træne flere soldater og udstyre deres styrker med flere våben. 

- Vi har ikke brug for våbenhvile, vi har brug for fred, lyder det. 

Tidligere har både Ukraines præsident Zelenskyj og andre vestlige ledere pointeret, at  en våbenhvile eller en fastfrysning af den nuværende frontlinje udelukkende vil gøre det muligt for Rusland at styrke sit militær, opruste og forberede et nyt angreb. 

Putin bliver nu spurgt om, om han ville ændre sin beslutning, hvis det var muligt at gå tilbage til februar 2022, hvor Rusland invaderede Ukraine. 

- Hvis det var muligt at gå tilbage i tiden, så skulle vi have truffet beslutningen før og forberedt os, lyder det fra præsidenten. 

Som så mange gange før fastholder han, at Rusland blev tvunget ud i angrebet på Ukraine, fordi alle russiske bekymringer over overtrædelserne af Minsk-aftalerne ifølge præsidenten blev ignoreret. 

Aftalerne var et forsøg på at opretholde våbenhvile mellem Ukraine og  de russisk-støttede separatiststyrker i Donbas-regionen. Ukraine har også anklaget Rusland for ikke at overholde aftalen, mens Putin også tidligere har hævdet, at aftalerne slet ikke blev implementeret.

Korrespondent fra den russiske store avis, Kommersant, spørger Putin til, hvad han synes om Joe Bidens benådning af sønnen Hunter Biden. 

Og ikke så overraskende bliver der igen hevet historiske referencer frem. Putin fremhæver ingen ringere end Josef Stalin og påpeger, hvordan Sovjetlederens søn blev taget til fange  af tyskerne under Anden Verdenskrig, men at Stalin nægtede at lade sønnen udveksle med en tysk feltmarskal. 

- Hvad angår Biden, han er politiker. Og det vigtigste er at finde ud af, hvad du er mest, politiker eller privatperson. Og det viser sig, at Biden primært er privatperson, lyder det fra Putin. 

Der her været adskillige spørgsmål om krigen i Ukraine og i sagens natur har flere af dem handlet ikke bare om krigens gang, men især også hvad staten tilbyder både soldaterne og ikke mindst pårørende til de russiske soldater. 

Et af spørgsmålene har handlet om informationen - eller nærmere manglen på samme - til de pårørende, der ikke kan få  besked om, hvorvidt deres familiemedlem er endt som krigsfange eller blevet dræbt. 

Putin henviste til landets forsvarsministerium og gjorde opmærksom på, at regeringen er opmærksom på problemet. Måske en form for økonomisk kompensation eller andet kan komme på tale, sagde præsidenten. 

I efteråret indførte Rusland nye regler for kompensation for sårede soldater, hvilket betød en nedskrivning af nogle af kompensationerne afhængig af skaderne. 

Så var der endnu et kendt ansigt blandt dem, der er blevet nøje udvalgt til at stille spørgsmål til præsident Putin. 

Denne gang er det den kendte journalist og tidligere præsidentkandidat Ksenija Sobtjak, der har fået mikrofonen. 

I en ikke så fjern fortid stillede hun op mod Putin ved valget i 2018, men hvor hun af nogen blev præsenteret som en decideret modkandidat, var flere eksperters vurdering, at hun sådan set blot tjente det formål at skulle trække stemmeprocenten op og dermed udgøre en form for formalia-opposition for at legitimere valget af Putin. 

Hendes spørgsmål handler mest om støtte og hjælp til de indbyggere, der bor nær regionerne, der er berørt af krigen i Ukraine - noget Putin vil tænke over, lyder det. 

Vlad Bumaga, også kendt som Vlad A4, er en af Ruslands populære bloggere med over 70 millioner alene på Youtube.

Noget, der også blev anerkendt af Vladimir Putin: 

-  Et publikum på 80 millioner er resultatet af dit kreative arbejde, tillykke med det, lød det fra præsidenten. 

På spørgsmålet om, hvilke værdier præsidenten ville fremhæve for de unge mennesker, rådede præsidenten at gøre det, man brænder for.