DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager, er forsigtigt optimistisk over nyheden.
- Indtil videre har det jo været meget ukonkret, hvad USA vil med Grønland. Vil de eje Grønland, eller er det bare dele af det, de kan få til militære formål?
- Det her tyder på, at man har et militært sigte, og hvis den ambition kan blive tilfredsstillet med bare tre nye områder, så er det gode nyheder, siger han.
Det fremgår ikke af høringen, hvor i Grønland USA vil etablere de nye forsvarsområder.
Ud af de områder, der er til rådighed for Danmark og Grønland, er der dog kun et tilbage, der ikke er i brug, fortæller DR's forsvarskorrespondent, Mads Korsager.
- Det ligger ved Pittufik Space Base. Det, der i gamle dage var kendt som Thulebasen, fortæller han om den amerikanske base, der ligger i det nordvestlige Grønland.
USA og Danmark forhandler i disse uger om at give USA adgang til tre yderligere forsvarsområder i Grønland.
Det fortalte den øverstkommanderende general, Gregory Guillot, i en høring i senatet den 19. marts. Det skriver Berlingske.
Her kaldte han Danmark "meget samarbejdsvillige" og gjorde det klart, at alle USA's ønsker bliver imødekommet og kan løses inden for den nuværende forsvarsaftale mellem de to lande, skriver avisen.
Min kollega har fanget Greta Thunberg for at høre, hvorfor hun valgte at komme ind på Grønland i sin tale.
- Klimaet og kolonisering går hånd i hånd. Vi kan ikke tale om det ene uden at nævne det andet. Udnyttelse af mennesker og naturen er noget, som hører sammen. Vi må kæmpe mod alle de systemer, som undertrykker, siger hun.
Min kollega spørger, hvad det er, hun mener, den danske stat ikke har gjort godt nok i forhold til Grønland.
Det vil hun dog ikke svare på.
- Jeg tror ikke, jeg skal tale. Jeg tror, det er bedst at spørge grønlænderne, siger hun.
I dag er tusindvis af mennesker samlet til klimamarch i København. Her kiggede en af klimakampens helt store frontpersoner frem, nemlig svenske Greta Thunberg.
Hun havde dog meget mere end klima og miljø på dagsordenen, da hun for kort tid siden gik på scenen foran Christiansborg.
Hun stemplede også ind i Danmarks forhold til Grønland.
- Danmarks kolonialistiske arv og handlinger, udnyttelse og diskrimination af det indfødte grønlandske folk og deres naturressourcer har ledt til ingen retfærdighed, lød det efterfulgt af et stort bifald.
Generelt havde aktivisten ikke meget godt at sige om Danmark, som hun flere gange kaldte en kolonialistisk stat.
- Danmark er en kolonialistisk stat, der stadig fejler på at leve op til sine internationale forpligtelser, international lov og menneskerettigheder og er stadig medskyldig i folkemord og økomord, sagde hun.
Nu vinker også formanden for Grønlands parlament, Kim Kielsen, farvel til Siumut.
Det oplyser han ifølge KNR.
- Jeg er fuldstændig enig med Vivian Motzfeldt i, at beslutningen om, at Siumut i fredags trådte ud af naalakkersuisut-samarbejdet, var forkert og baseret på et uforståeligt og utilstrækkeligt grundlag, lyder det.
Tidligere minister for udenrigsanliggender i Grønland Vivian Motzfeldt forlader Siumut, efter at partiet forlod regeringen.
Det skriver KNR og Sermitsiaq.
Beslutningen kommer, efter at Siumut i fredags trådte ud af den grønlandske regering.
Vivian Motzfeldt siger, at Siumut nu sætter sig selv uden for politisk indflydelse, og det har haft betydning for hendes beslutning.
- Partiet udelukker sig selv, og det kan jeg ikke være med til. Jeg arbejder med politik for at arbejde for indflydelse, og give af mig selv til samfundet.
- Jeg kan ikke se nogen mening med at fortsætte med den linje, siger Vivian Motzfeldt til Sermitsiaq.
Min kollega Maria Andersen har fanget Mette Frederiksen til en kommentar - på dansk - efter pressemødet i Oslo om sikkerheden i Arktis.
Her roser statsministeren sine kolleger for den fulde opbakning til Kongeriget Danmark, og så uddyber hun, hvad der ligger i den aftale, som Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland og Canada har indgået med hinanden om et tættere militært samarbejde:
Det fælles pressemøde om sikkerheden i Arktis med lederne af Norge, Island, Danmark, Sverige, Finland og Canada er nu slut, og her får du lige et lille overblik:
Det mest konkrete, der kom ud af pressemødet, var, at de seks lande har indgået en aftale om at samarbejde tættere om militærindustriel produktion.
En beslutning, der med statsminister Mette Frederiksens ord er "vigtig".
De fem andre lande på pressemødet gentog deres uforbeholdne solidaritet med Danmark og Grønland i konflikten med USA.
Alle er de klar til at stå op for principperne om suverænitet og territoriel integritet.
Lederne af de seks lande har aftalt at følge op på dagens møde med et nyt af slagsen for at konkretisere deres fælles indsats for at opretholde sikkerheden i Arktis.
Det fortalte den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, på pressemødet.
Min kollega Maria Andersen spørger på pressemødet, om Canada - og de fire andre nordiske lande udover Danmark - er klar til at bidrage til at forsvare Grønland i tilfælde af en invasion fra et andet Nato-medlemsland.
- Vi står fuldt og helt bag principperne om suverænitet og territoriel integritet. Det er op til grønlænderne og Danmark at beslutte deres fremtider, lyder svaret blandt andet fra den canadiske premierminister, Mark Carney.
- Vi vil støtte op om det med nødvendige tiltag som en partner.
Både den norske, svenske og finske statsminister stemmer i.
(Klippet er på engelsk og er ikke tekstet)