Forsker: Macrons besøg gav Grønland 'den stærkest mulige opbakning fra EU's stærkeste magt'

Macrons besøg gav Grønland, lige hvad man havde bedt om - nemlig den stærkest mulige opbakning fra EU's stærkeste magt.

Det fortæller Ulrik Pram Gad, forsker med fokus på blandt andet rigsfællesskabet ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

- Oveni fik man så nyheden om et fransk konsulat som vil udvide den diplomatiske scene i Nuuk, som Selvstyret spiller på.

Den danske statsminister fik også demonstreret europæisk opbakning til dansk suverænitet, lyder det fra forskeren.

- På den måde fik Macron demonstreret for andre små lande, at hans projekt for europæisk selvstændighed også kan være til deres fordel.

Nu venter den amerikanske præsident, Donald Trumps, reaktion på det franske besøg i Grønland:

- På kort sigt bliver det spændende at se, om Trump vælger at reagere på alle de hjertelige billeder - som grønlænderne jo nægtede hans vicepræsident at lave.

- På længere sigt, om al denne europæiske opbakning kan omsættes til de investeringer, Grønland efterspørger, i de mineraler, EU efterspørger.

Ringberg: 'En stærk solidaritetserklæring'

Den franske præsident leverede en "stærk solidaritetserklæring" til både Grønland og Danmark under pressemødet.

Det forklarer Jens Ringberg, DR's politiske analytiker.

Hør mere her:

Så er pressemødet slut

Det var det.

Pressemødet er forbi. De tre regeringsledere krammer hinanden foran pressen.

Macron vinker til journalisterne og de fremmødte.

USA er stadig en allieret, siger Macron

Macron bliver spurgt, om USA er en ægte allieret til Frankrig.

Det er de stadig, understreger præsidenten.

USA's metoder er forkert, siger Macron

Det er forkert, når USA bliver ved med at ytre ønske om at overtage Grønland.

Det siger Macron efter spørgsmål fra TV 2.

Tid til spørgsmål

Så er pressemødet slut, og det er tid til spørgsmål.

Macron bliver spurgt til hans forhold til Trump efter besøget i Nuuk.

- Jeg har informeret Trump om besøget, siger Macron.

Han fortæller, at han vil tale entusiastisk om Grønland. 

- Jeg er optimistisk, lyder det.

- Vi kan bygge en bedre fremtid med samarbejde end ved at modarbejde hinanden.

Vi vil gerne styrke sikkerheden

Danmark er klar til at tale med USA, og Danmark er også interesseret i at skabe sikkerhed i området omkring Grønland.

Men det skal foregå på en ordentlig måde, siger den danske statsminister.

Der er meget usikkerhed, siger Frederiksen

Al den usikkerhed, der er i verden, kræver handling.

Det siger Mette Frederiksen, der nævner, at dagen i dag også har handlet om at tale om sikkerhed i området.

Mette Frederiksen har ordet

Så er det Frederiksens tur. 
Hun lægger ud med at takke Jens-Frederik Nielsen og Macron.

- Tak for at være her side om side med os, siger hun til Macron.

'Leve Grønland, leve Danmark, leve vores venskab'

- Leve Grønland, leve Danmark, leve vores venskab, leve Europa.

Sådan slutter Macron af på pressemødet. Han takker igen for muligheden for at besøge det 'smukke' Grønland.