Se billeder fra salen i dag

Der var 173 medlemmer af de 179 medlemmer i Folketingssalen i dag. 

Solen skinner i København. Så meget, at der var genskær i formand Søren Gades (V) papirer. 

Tre tidligere moderater og nu løsgænger. Fra venstre: Mike Fonseca, Jeppe Søe og Jon Stephensen. Både Mike Fonseca og Jeppe Søe stemte for mistillid til deres tidligere partikollega Lars Aagaard. 

En af dagens hovedpersoner var Sjúrður Skaale (JF), der sammen med to andre nordatlantiske mandater stemte sammen med regeringen. 

Afstemningen ente 85 for mistillid. 86 imod. 1 hverken for eller imod. Det grønlandske medlem Aki-Matilda Høegh-Dam undlod at stemme, selvom hun var i salen, har hun sagt til Ritzau.

Der var støttende klap på skulderen til Aagaard, da det stod klart, at han overlever. 

Se afstemningen her

Der er store smil at spore hos flere af regeringens ministre efter Folketingets formand, Søren Gade (V), kan konstatere, at "forslaget er forkastet" og Aagaard dermed overlever:

'Et flertal er et flertal'

Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, er glad for, at Aagaard overlevede dagens afstemning.

- Jeg er blevet bekræftet i, at vi har en klimaminister, som har et flertal bag sig i Folketinget. Det synes jeg er rigtig vigtigt for regeringen og den grønne omstilling.

Du siger, han har et flertal bag sig. Der er ét mandats flertal. Det er vel ikke helt prangende? 

- I politik er et flertal et flertal. Og en stemmes flertal er per definition et flertal. Der er et flertal bag klimaministeren. Det vidste vi godt i forvejen. Og det har vi fået bekræftet.

- Derfor har vi en klimaminister, som sidder trygt i stolen, og som kan sætte sig spidsen for at videreudvikle den grønne omstilling i Danmark.

Han er overbevist om, at opposition vil arbejde konstruktivt sammen med Aagaard, når "bølgerne har lagt sig". 

Hør et længere klip med Frandsen her:  

Oppositionen ser det ikke som et nederlag: 'Ministeren er i den grad blevet udstillet'

Leila Stockmarr (EL) mener, at det er et demokratisk problem, at Aagaard kan blive siddende som minister, selvom han har et indenrigspolitisk flertal imod sig.

Derfor forstår hun heller ikke, at nogen kan opfatte dagens afstemning som et nederlag til oppositionen.

- Klimaministeren er i den grad blevet udstillet i den her sag.

Hvad skulle de nordatlantiske mandater have gjort?

- De er i deres gode ret til at gøre, hvad de vil. Men vi må konstatere, at der er blevet brudt med en praksis. Normalt blander de sig ikke i indenrigspolitik. 

- Man kan kun gisne om, hvad der har været på spil. Det skal jeg ikke spekulere i, eller gøre mig til kritiker af de nordatlantiske mandater.

- Men jeg synes, det er tankevækkende, at regeringen har følt sig nødsaget til at mobilisere for at redde en minister.  

Nu har ministeren noget reparationsarbejde foran sig for at genoprette tilliden, siger hun. 

'Det udstiller regeringen'

Det var to stemmer i regeringens favør, der reddede Aagaard.

Og det er tankevækkende, siger Leila Stockmarr fra Enhedslisten.

- Afstemningen viser, at klimaministeren har et indenrigspolitisk flertal imod sig og et flertal imod sig i sit eget udvalg.

- Det udstiller regeringens udfordringer i den her sag, at man er nødt til at bruge de nordatlantiske mandater for at sikre, at ministeren kan fortsætte, siger hun.

Hun og oppositionen havde gerne set, at Aagaard havde trukket sig. 

Nu ser Aagaard fremad

Klimaminister Lars Aagaard (M) havde kun en ganske kort kommentar, da han kom ud fra Folketingssalen med sit ministerliv i behold. 

- Jeg har fokus på at lave resultater for danskerne i den grønne omstilling. 

- Vi skal i næste uge arbejde med at gøre det bedre og mere trygt at være elkunde i Danmark. Og så skal vi videre med havvind. Det glæder jeg mig rigtig meget til, siger han. 

Aagaard kan puste ud

Ritzau Scanpixs fotograf Mads Claus Rasmussen fangede dette billede af klimaminister Lars Aagaard umiddelbart efter, der blev stemt om hans fremtid som minister. 

Medlemmerne forlader salen igen

Mødet i Folketingssalen fortsætter, men en hel del forlader salen efter afstemningen om Aagard.

Nu er der ikke længere brug for alle mand på dæk. 

Klimaministeren overlever mistillidsafstemning med snævert flertal

Det blev 85 for mistillid til Aagaard, 86 imod og 1 hverken for eller imod. 

Se hvordan det gik for sig i videoen her.

Nu stemmes der

Vi er kommet til punkt fire på dagsordenen: Tilliden til klimaminister Lars Aagaard (M). 

Afstemning er startet.