Så nåede vi nogenlunde også omkring det hele.

Tak, fordi du læste med.

Her kommer et oprids af de seks indsatsområder, som Jeppe Bruus præsenterede på pressemødet:

1. Bedre muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder
2. Frivillige ulveværnsgrupper skal skræmme ulve væk fra byer
3. Styrket information til borgere i områder med ulve
4. Bedre muligheder for at regulere ulve, der angriber husdyr bag ulvesikre hegn
5. Minitrepart skal rådgive om bedre beskyttelse af husdyr mod ulveangreb
6. Bedre juridiske rammer for regulering af ulvebestanden

I studiet sætter Christine Cordsen, DR's politiske korrespondent, ord på den kritik, der også er kommet fra flere parter.

- Det har været for besværligt at få godkendt hegn som ulvehegn, forklarer Cordsen.

Hun tilføjer, at det er noget af det, som Jeppe Bruus også har været opmærksom på. 

- Han sagde i starten af pressemødet, at myndighederne ikke havde været gearet til ulvesituationen, og at forvaltningen havde været for rigid.

- Det er i ministersprog  et rimelig klart budskab til den styrelse og de embedsmænd, der sidder med det her. 

Problemet har været meget firkantede regler for, hvornår et hegn kunne godkendes som et ulvesikret hegn.

- Det er noget af det, man vil være mindre rigid omkring.

Ud fra en faglig vurdering så Peter Sunde, professor ved institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, gerne, at vi stoppede med at tale om "problemulve".

- Fordi det ikke er det, der er problemet, siger han.

Han nævner eksempelvis i forhold til husdyrangreb.

- Vi har haft ét husdyrangreb bag et ulvesikret hegn. Det er tre måneder siden. Det vil sige, der ikke har været nogen gentagelse.

- Hvis vi rent teknisk havde været ude og finde den ulv og skyde den, så havde vi fjernet én ulv. Det havde ikke flyttet noget i forhold til de husdyrangreb, der har været ind til nu i Danmark.

- I forhold til problemernes reelle omfang, mener jeg ikke, at det er "problemulve", som det bliver italesat her,  der egentlig er problemet.

- Vi bruger vores energi forkert. 

- Det er vigtigt at sige, at ulven ikke er beviseligt farligt for mennesker , siger Jeppe Bruus til min kollega, der er til stede i Oksbøl.

Men han forstår godt den utryghed, det skaber, siger han. 

- Derfor er det også en opgave at sørge for, at den ikke løber ind tæt på, hvor mennesker bor.

Og her skal man altså være jæger, siger Jeppe Bruus.

- Og det skal ikke foregå inde i byen eller i nærheden af, hvor man går.

Han nævner også forslaget om at kunne skyde ulvene med paintball-pistoler.

- Og det ser jeg ikke lige for mig, tilføjer ministeren.

Konkret skal der kigges til den svenske model, hvor man politisk fastsætter, hvor stor ulvebestanden må være.

Når bestanden overstiger det fastsatte antal, sætter man en kvote for, hvor mange af dyrene, der må reguleres.

Får man lov til at regulere ulven betyder det i praksis, at man må skyde det pågældende dyr.

Dyrenes Beskyttelses foreslog at lade vagtværn med paintball-våben skræmme ulve væk.

Men det afviste Jeppe Bruus på pressemødet.

- Ulven skal have lov til at være, hvor den er og leve i fred. Hvis den skal reguleres, så skal det foregå på en måde, der er forsvarlig og ordentlig, siger Jeppe Bruus.

Jeg er lidt bagud i sendingen - men bare rolig, vi følger op i studiet, hvor Christine Cordsen opsummerer hovedpunkterne fra pressemødet.

Og hvor lang tid tager det at definere en problemulv? Måneder? Dage?

- Det er tættere på dage, svarer Jeppe Bruus.

Ministeren forklarer, at opsat lys blandt andet skal være med til at holde ulven på afstand.

- Hvis der så bliver ved med at komme ulve ind, så skal der gives en tilladelse, og er skal være nogle jægere, som kan varetage den opgave, og det skal gå relativt hurtigt. 

- Nej, svarer Bruus.

Der er ikke nogen vidnesbyrd om, at det er farligt for mennesker.