Tak for i dag

Måske de stadigvæk drikker fadøl i Fælledparken og rundt omkring i landet - men livebloggen lukker ned for i dag. 

Det blev en 1. maj som bød på en række klassikere: 

Røde faner, kolde fadøl og skåltaler - afbrudt af protester, tågehorn og utilfredse demonstranter. 

Derudover har debatten om, hvornår vi i fremtiden skal kunne gå på folkepension også fyldt en del.

Tak for at have fulgt med her i løbet af dagen her på arbejdernes internationale kampdag.

Fortsat mennesker (og øl) i Fælledparken

Min kollega Simone Nielsen har netop sendt en lille liveopdatering hjem fra Fælledparken. 

Og her er der altså stadig gang i festen.

Om der stadig bliver debatteret pensionsalder og arbejdsvilkår med samme iver som tidligere, er dog svært at vurdere fra min stol.

Men øl bliver der i hvert fald solgt masser af, er meldingen.

'Jeg har svært ved at forstille mig overhovedet at komme på pension'

Christine Ravn Lund er 29 år gammel. Og hvis hun følger fremskrivningen af,  hvornår hun kan gå på folkepension, så kan hun det som 74 årig.

-Jeg har en idé om, at det bare bliver for evigt. At jeg skal være på arbejdsmarkedet altid, siger hun.

Som formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) repræsenterer Christine Ravn Lund omkring 600.000 unge medlemmer - primært under 30 år.

- Pension fylder i stigende grad, fordi det betyder noget for, hvilke uddannelsesvalg man tager. Men vi ser sådan set også en stigende bekymring: Har jeg råd til det liv, jeg skal leve? Hvor meget skal jeg arbejde for at sikre mig hele vejen ud? Det fylder meget på tværs af unge på forskellige måder, siger hun.

Læs hele artiklen nedenfor.

55, 67 eller 90? Hør tre bud på, hvornår man skal kunne gå på pension

Rundt omkring i landet bliver der afholdt adskillige 1. maj arrangementer. 

Også i Horsens, hvor der er disket op med livemusik og gratis mad. 

Her har min kollega spurgt tre unge gutter ind til, hvor gammel de mener, man skal være, for at kunne modtage folkepension.

De tre er alle sammen studerende og hedder Victor Trentelbosch,Viktor Jørgensen og Felix Lyngsø Mielec.

Statsministeren holder 1. maj langt væk fra Fælledparken

Hvis vi lige kigger på statsminister Mette Frederiksens (S) 1. maj-planer, så har de én ting til fælles. 

De bliver alle sammen holdt langt væk fra Fælledparken. 

For mens hun startede dagen i Odense, så bevægede hun sig videre syd på til Aabenraa, hvor det lokale hjemmeværnsfolk blev hyldet.

Derefter har hun besøgt Gerlev Idrætshøjskole i Østjylland til debat og sang. 

Sidst Mette Frederiksen var i Fælledparken og holde tale var i 2019. Her blev hun nødt til at afbryde sin tale, der der opstod voldsom tumult plant publikum.

Langt fra første gang med uro i Fælledparken

Lige så sikkert det er, at der er røde faner, pølser og fadøl til 1. maj i Fælledparken - lige så sikkert er det også, at der opstår uro.

Så det er langt fra første gang, at der møder utilfredse borgere op i Fælledparken, der blandt andet har udløst afbrudte taler. 

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) blev også mødt af propalæstinensiske demonstranter sidste år, hvilket ifølge nogle skabte en 'utryg' stemning.

Nedenfor kan du finde et par videoer fra tidligere eksempler på optøjer.

Ringberg: 100 vilde heste kunne ikke trække Mette Frederiksen i Fælledparken

Vi bevæger os tilbage til Fælledparken, der tidligere i dag var centrum for heftige optøjer under justitsminister Peter Hummelgaards tale. 

For de vilde scener er lige præcis årsagen til, at statsminister Mette Frederiksen under ingen omstændigheder ønsker at holde tale til 1. maj i Fælledparken, siger DR's politiske analytiker, Jens Ringberg. 

- 100 vilde heste vil ikke kunne trække statsminister Mette Frederiksen ud i Fælledparken. 

- Hun og mange andre i Socialdemokratiet anser Fælledparken som tabt.

Hør analysen i klippet nedenfor.

Støjberg langer ud efter Mette Frederiksens pensionsplaner

Vi rykker nu fra solen i Fælledparken ind på Christiansborg, hvor de blå partier har inviteret til 1. maj. 

Og her er det altså statsminister Mette Frederiksen, der er i skudlinjen.

- Jeg synes, det er uansvarligt at have en statsminister, der kommer med nogle udtalelser, for så ikke at ville diskutere det færdigt, lyder det fra Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg.

- Jeg synes, at danskerne har et krav på at vide, hvornår de kan gå på pension. 

Hvad er grænsen for Danmarksdemokraterne? 

- Hvis man er nedslidt, skal man ikke være på arbejdsmarkedet. Men nogle af os halvstuderet røvere, vi kan jo godt være her nogle flere år på arbejdsmarkedet, fordi vi er ikke nedslidte.

Støjberg vil dog ikke sige klart, hvor hun mener, grænsen skal gå. Hør hele hendes svar herunder.

Hvornår må vi gå på pension? Partier er splittede

Der er ingen tvivl om, at spørgsmål om pensionsalder i den grad har fyldt dagen igennem.

Inden længe skal Folketinget nemlig stemme om at hæve pensionsalderen til 70 år i 2040. 

Og partierne bag velfærdsforliget stiller sig meget forskelligt. Det kan du læse om her.