Så lukker vi ned for livedækningen her på dr.dk.

Enhedslisten har altså vedtaget en ny forsvars- og sikkerhedspolitik.

Det betyder blandt andet, at partiet nu går ind for at styrke forsvaret af Danmarks grænser. Og partiet er klar til at betale for det, hvis det kræver investeringer.

Jeg kan også lige få med, at Pelle Dragsted garanterer, at velfærden ikke må lide under, hvis der skal bruges flere penge på forsvaret. Så er der nemlig en særlig gruppe, der skal til lommerne.

- Hvis der mangler penge, skal de komme fra en øverste elite i vores samfund, der gennem årtier har fået store skattelettelser, siger han.

Enhedslisten har altså nu en politik, hvor territorialforsvaret af Danmark skal styrkes. Men Pelle Dragsted kan ikke sige, hvad det kommer til at koste.

Hvorfor kan du ikke bare sætte et tal på, hvor meget I er klar til at betale for det her?

- Det ville jeg også gerne, hvis jeg havde det tal. Problemet er, at regeringen har sjoflet den måske allervigtigste opgave, nemlig at fremlægge en samlet plan for, hvordan vi genopbygger det danske forsvar.

- Jeg tror, det på kort sigt kommer til at koste noget at genopbygge forsvaret, fordi Anders Fogh Rasmussen desværre tog den vanvittige beslutning at nedlægge vores territorialforsvar for at bruge alle pengene på at føre krig i Irak og Afghanistan. 

Går Enhedslisten ind for oprustning nu?

- Vi går ind for en oprustning, der alene har til formål at opbygge vores eget forsvar. Jeg vil måske nærmere sige, at vi først og fremmest går ind for omrustning. At vi omruster vores forsvar den angrebsstyrke, det har været i mange år, til et egentligt forsvar, der handler om at forsvare vores eget land.

- Så jeg tror, vi kommer til at se, at man er nødt til at bruge penge på kort sigt for at få et forsvar, der fungerer. Men at forestille sig, at vi fra nu af og til solen brænder ud, skal bruge fem procent af vores BNP, er fuldstændig uansvarligt.

Men 3 procent?

- Det tror jeg heller ikke, vi kommer til at bruge. I øvrigt synes jeg slet ikke, vi skal tage udgangspunkt i en andel af BNP. Verden ændrer sig rundt om. Vi skal ændre vores forsvar efter, hvad der er behov for og ikke en eller andet arbitrær procentdel af vores BNP, siger Pelle Dragsted.

Jeg har lige talt med politisk ordfører Pelle Dragsted. Han er godt tilfreds med, at cirka 70 procent af de delegerede bakkede op om partitoppens forslag.

- Jeg synes, der var klar opbakning. Det er meget vigtigt for mig at understrege, at balancerne er der. Vi siger ja - v i skal have et forsvar, der fungerer, men vi slår også ring om vores velfærdssamfund. Det må aldrig nogensinde være vores velfærd, der kommer til at betale for det her, siger Pelle Dragsted.

Han mener også, at forslaget langt hen ad vejen tager hensyn til den interne bekymring, der har været .

- Jeg tror, mange er bekymrede for, at Enhedslisten bliver et parti, der lige som næsten alle andre partier tilsidesætter alle andre hensyn og farer ud over stepperne med en hovedløs oprustning. Det parti bliver Enhedslisten aldrig. Vi er meget klare på, at vi ikke synes, Trump skal diktere, at vi skal bruge fem procent af vores samlede velstand på krudt og kugler.

- Vi er meget klare på, at samtidig med, vi bygger et samfund op, så skal vi også have et andet ben, der handler om at opbygge fred og dialog i verden. Så Enhedslisten vil stadig være et parti, der står et andet sted end den meget store gruppe af partier, der næsten ikke kan tale om andet end krudt og kugler og oprustning, siger Pelle Dragsted.

I den konkrete politik på Christiansborg får det næppe den store betydning, at Enhedslisten nu har foretaget en historisk ændring af sin forsvarspolitik.

Enhedslisten har ingen planer om at træde ind i det forsvarsforlig, hvor de fleste politiske beslutninger om investeringer til forsvaret træffes. 

Ligesom partiet nok støtter oprustning af det danske territorialforsvar, men ikke et forventet fremtidigt Nato krav om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet på forsvar i bred forstand. 

Dog vil Enhedslisten i den kommende tid stemme for forsvarsinvesteringer for mange milliarder, når de skal igennem Folketingets finansudvalg. 

Og  i den politiske debat får Enhedslisten det lettere, fordi partiet nu har svar, som et flertal i partiet har vurderet passer bedre til en ændret verden og en ny sikkerhedspolitisk realitet. 

Den mest markante ændring i Enhedslistens politik er denne sætning:

"At kunne stå på egne ben, forudsætter, at vi styrker vores defensive forsvarsevne med et effektivt territorialforsvar, der skal kunne håndhæve Danmarks og Rigsfællesskabets suverænitet og beskytte befolkningen og vores infrastruktur. "

Det er den del, der bliver betragtet som en mulig oprustning, da Pelle Dragsted siger, det kan indebære øgede udgifter i en periode.

Derudover har den nye politik disse hovedpunkter:

• Danmark skal arbejde for en styrket global retsorden med et stærkt FN, fuld respekt for international lov, afvisning af angrebskrige og forsøg på at annektere andre lande.
• Danmark skal føre en uafhængig sikkerheds- og udenrigspolitik med fokus på selvforsvar, internationalisme, fredelig konfliktløsning, global afspænding og gensidig nedrustning. 
• Danmark skal være i stand til at tage del i fredsbevarende indsatser og FN-styrker, og skal kunne hjælpe stater der udsættes for folkeretsstridige angreb.
• Danmark skal arbejde for at fremme fred, diplomati og afspænding og styrke aktivismen i fredsbevægelsen. Det er afgørende, at Danmark ikke bidrager til en oprustningsspiral, som kan gøre verden mere usikker og trækker enorme ressourcer væk fra andre afgørende opgaver. 

Afstemningen er slut, forslaget er vedtaget. Enhedslisten får altså en ny forsvars- og sikkerhedspolitik.

250 stemte for at vedtage forslaget, mens 101 stemte imod.

Igen, en sejr for partitoppen, men der er store dele af partiet, der er skeptisk over for den nye linje.

Der er flertal for partitoppens forslag.

260 stemmer for ledelsens forslag, det er 71,4 procent. 104 for det alternative forslag, der hed 'Freds- og sikkerhedspolitik uden imperialisme og oprustning'. Så det er et stort mindretal, der er imod ledelsens forslag.

Nu stemmer de delegerede så om, hvorvidt de kan vedtage ledelsens forslag. Det er en lidt omstændig proces.

Nu er afstemningen i gang. Det er en længere proces. 

Debatten er slut, og vi har lige nu gang i en lang række afstemninger om ændringsforslag.

Når alle ændringsforslag er afgjort, skal der være en samlet afstemning om det endelige forslag.