... Så bare rolig, du kan læse den hele på kongehusets hjemmeside.
Med festmiddagen sætter kong Frederik og dronning Mary punktum for deres første dag på Færøerne. Besøget løber frem til fredag aften, hvor sidste punkt på programmet er middag på Kongeskibet Dannebrog, hvor kongeparret er værter.
Men inden vi når så langt, skal kongeparret rundt til andre dele af Færøerne. I morgen besøger de flere bygder på Suðuroy, der er Færøernes sydligste ø. Her skal de også besøge en plantage, et naturområde og et par lokale virksomheder. De skal også besøge et ældrehjem og en børnehave. Besøget på Suðuroy afsluttes med en festmiddag.
Fredag skal de blandt andet mødes med den færøske billedkunstner Sigrun Gunnarsdóttir.
Festmiddagen fortsætter på Hotel Føroyar, og når alle er færdige med at spise, inviteres kongeparret op til den traditionsrige, færøske kædedans.
Her kan I se, hvordan det har taget sig ud gennem tiden, når de kongelige har danset kædedans.
- Må båndet mellem vores lande forblive stærkt, siger kongen afslutningsvist og udtaler så sit kongeord: 'Forbundne, Forpligtet, for Kongeriget Danmark'.
Netop 'Kongeriget Danmark' understreger, at kong Frederik virkelig ser sig selv som konge af hele rigsfællesskabet. Kongeriget Danmark omfatter nemlig ikke blot Danmark, men også Færøerne og Grønland.
Det er tydeligt, at den færøske natur har en særlig plads og betydning for kong Frederik.
- Man føler sig let ret lille i så store omgivelser.
Kongen indleder sin tale ved at fortælle om sit første besøg på Færøerne tilbage i 1978, da han besøgte landet med sine forældre og bror. Her blev ankomsten forsinket en smule, da der var storm.
- Vi lå underdrejede i 36 timer. Men som ung dreng oplevede man det hele så spændende, så jeg oplevede slet ikke søsygen.
- Færøerne sætter spor i én. Det samme gør færingerne.
Her kan du høre et udsnit fra talen:
Det kan godt være, at Færøerne og Australien størrelsesmæssigt er ret forskellige.
Men der er også lighedspunkter, siger lagmanden i sin tale - nu henvendt til dronning Mary.
- Vi er ø-folk. Formet af havet og af den særlige samhørighed, der kan opstå, når man bor langt fra alting, men tæt på hinanden siger Aksel V. Johannesen
- I Tasmanien kan man opleve fire årstider på samme dag. Det kan jeg personligt skrive under på, at det kan vi også her på Færøerne.
Men mens Tasmanien altså har varme somre og solrige dage, ser det noget anderledes ud på Færøerne.
- Her betragter vi 15 grader og tørvejr som en form for varmebølge, siger lagmanden efterfulgt at adspredt latter fra salen.
Aksel V. Johannesen fortæller, at kong Frederik og dronning Mary har stor opbakning i det færøske folk og henviser til en undersøgelse fra sidste år. Her svarede 7 ud af 10, at de opfatter kong Frederik som deres konge.
- Vi har mærket deres blik for det nære, siger lagmanden til dronning Mary og henviser til dronningens store engagement børns vilkår og kampen mod ensomhed.
- Deres værdier taler direkte til vores samfund.
Lagmanden åbner festmiddagen med sin tale. Her byder han kongeparret velkommen på deres første besøg som kongepar:
- Det er en ny begyndelse på et gammelt venskab, siger han med henvisning til, at kongeparret har besøgt øerne flere gange som kronprinspar.
I talen deler lagmanden også flere anekdoter om kong Frederiks besøg gennem årene. Fra hans første besøg som 10-årig i 1978 til et besøg i 2018. Her går fisketure igen som en fællesnævner.