Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede under valgkampen, at danskerne stadig ville have råd til spaghetti kødsovs.

Men prisen på hakket oksekød er kun gået én vej siden. Opad. Som så meget andet.

Det mærkes blandt andet i Kvickly i Valby, hvor Andreas Bendixen nu kigger mere efter pesto end oksekød til sin pasta, mens Emma Bjergbakke har skruet ned for de søde sager.

Statsministeren understreger, at man, som lovet, ikke har indført en afgift på oksekød, men at det er nogle ændringer på verdensmarkedet, som hun ikke bestemmer over, som er skyld i prisstigningerne på visse varer.

Hun fortæller også, at man vil tage en snak med dem, der bliver rigere på fødevareproduktionen, og at regeringen derefter vil gå i konkrete overvejelser om at sætte nogle afgifter ned.

Selvom Mette Frederiksen undrer sig over fødevarepriserne og spørger sig selv, om nogen "skummer fløden", så er det ikke realistisk, at man finder en "unormal" høj profit nogen steder i fødevarekæden.

Det siger Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

- Det er fint, at man løbende tjekker, om konkurrencen fungerer, og om der er flaskehalse eller steder med manglende konkurrence. Jeg tror bare ikke, man finder noget specielt kritisabelt, siger han.

Det samme vurderer Ann Lehmann Erichsen, som er forbrugerøkonom hos Sydbank.

- Mange forbrugere tror, at butikkerne har brugt de stigende priser generelt til at skrue op, men det er der ikke noget, der tyder på, siger hun. 

Folketingsvalg vindes ikke på udenrigspolitik. Kommunalvalg gør slet ikke. De politiske ledere skal også levere klare svar på hjemlige spørgsmål om velfærd, sundhed og leveomkostninger.

Dé betingelser gælder også for statsminister Mette Frederiksen, Socialdemokratiets partiformand. 

Ud over at hun politisk mener, at det skal være muligt at leve et almindeligt familieliv for en almindelig løn - så har hun  også behov for at vise, at hun ikke kun kigger ud i verden - men også ned i den nationale køledisk. Den samme interesse har de to andre regeringspartier.

Derfor kommer der afgiftslettelser på udvalgte fødevarer i regeringens forslag til finanslov, der præsenteres i slutningen af august. Og derfor skal det nu kulegraves, hvorfor en række fødevarer oplever eksploderende priser.

Men forventningens glæde risikerer at blive den største for forbrugerne.  

De lavere afgifter kommer kun på visse varer - eksempelvis er chokoladeafgiften i søgelyset. Det er langtfra sikkert, at en afgiftslettelse slår 100 procent igennem på slutprisen. 

Og så er Danmark bare ikke et land, hvor politikerne i sidste ende bestemmer, hvad et stykke chokolade koster i kiosken... eller hvilken rente, banken kan tage for lånet til den nye bil. 

Udenrigsminister Lars Løkke Ramussen (M) er positiv over for aftenens møde mellem Trump og Putin, da han lige nu oplever, at amerikanerne lytter, når Europas ledere fraråder dem i at lave aftaler udenom Europa.  

- Jeg vil helt åbent sige, at jeg holder da vejret. Der har været skiftende amerikanske signaler, siger Løkke.

- Men på det seneste har der været amerikansk lydhørhed, så hvis Trump vælger at bruge dette møde til at kigge Putin direkte i øjnene og sige, "det er dig, der er skurken, og vi skal have en våbenhvile, og der starter vi," så kan det blive et godt møde.

- Og alt muligt om, hvor skal grænser drages, det må komme bagefter.

Tror du, han gør det?

- Jeg håber, han gør det. Europa har med én stemme sagt, hvad der op og ned i denne sag. Vi kan ikke på nogen måde acceptere, at Rusland og USA er dem, der sætter sig ned og slutter denne her krig henover hovedet på Europa. 

- Jeg håber, det sætter sig i måden, Trump holder mødet på. 

Der blev også mulighed for, at DR's analytiker Jens Ringberg kunne spørge statsminister Mette Frederiksen ind til aftenens topmøde, hvor USA's præsident Donald Trump efter planen mødes med Ruslands præsident Vladimir Putin for at tale om krigen i Ukraine.

Og selvom hun glæder sig over, at man forsøger at finde en fredelig løsning, kommer hun også med en advarsel. 

- Jeg tror ikke, at vi kan stole på Putin. Og selv med en våbenhvile i Ukraine, vil risikoen for andre angreb ind i  Europa være tilstede. Så er det med tilbageholdt åndedræt, jeg ser på, hvad der foregår senere i dag, siger Mette Frederiksen og tilføjer: 

- Jeg kan ikke se, at Putin og Rusland udviser nogen form for tegn på, at vi skal kunne stole på dem og ej heller, at de ønsker fred i Europa. Derfor skal man virkelig være varsom med, hvad man laver aftaler med Putin om. 

- I mine øjne kan vi stå i en situation om få timer, hvor behovet for egen oprustning som Danmark og som Europa kun er blevet større, siger hun. 

Under valgkampen lovede Mette Frederiksen danskerne, at de stadig ville have råd til spaghetti bolognese. 

- En enlig mor med tre børn, som alle sammen går til fodbold, hun laver en gang imellem spaghetti-kødsovs, eller også så gør hun det rigtig tit, som jeg gjorde, da mine børn var mindre, sagde hun dengang.

Har du leveret det, du har lovet børnefamilierne? 

- Jeg sagde i valgkampen, vi ikke ville lave en afgift i køleboksen på oksekød, og det har vi ikke gjort, siger hun.  

Det er blevet dyrere alligevel?

- Ja, men det er ikke noget, vi har gjort. Det er fordi, der er nogle ændringer på verdensmarkedet, jeg ikke bestemmer over. Men vi har ikke indført en afgift. Som en del af den grønne trepart, vil der komme en stigning om fem år på et meget lille beløb, og det forklarer ikke de stigninger, vi ser på oksekød. 

Hvordan kan du love, at når I kommer med en pakke i til finansloven, at den kan mærkes af dem, der køber varerne?

- Jeg står ikke og lover, at vi løser det her problem fra den ene dag til den anden, for meget af det her handler også om krigen i Ukraine og forandringer på verdensmarkedet.

- Vi bliver nødt til at gøre flere ting på en og samme tid. At sikre, at danskerne har en god økonomi. Nu zoomer vi ind på noget af det mere konkrete i forhold til - i hvert fald nogle - fødevarepriser.

Det forlyder, der er planer om at gøre chokolade og kaffe billigere. Er det ikke bedre at gøre bananer og agurker billigere?

- Du har ret i, nogle varer af steget mere end andre, og det er blandt andet chokoladen og kaffe, og det er også fordi, der sker noget i Afrika og i Syd- og Mellemamerika. Vi kan ikke gøre så meget ved kakaohøsten, men det kan være, der er nogle afgifter, vi kan kigge ind i.

- Alvoren er der. Det er blevet træls at fylde indkøbskurven op som almindelig, dansk familie. Men det er rigtigt at tage en snak med producenterne, med supermarkederne om, hvad vi kan gøre. Så overvejer vi, hvad vi kan gøre.

Hvad kan man bruge sådan en undersøgelse til, når priserne i butikkerne stiger nu og her? spørger DR's analytiker Jens Ringberg Mette Frederiksen. 

- Vi har gjort meget i Danmark for at sikre, at folk har flere penge mellem hænderne, siger hun og nævner blandt andet overenskomster, skattelettelser, lønløft i det offentlige. 

- Selvom vi har fået styr på inflationen, så kan alle se, det er svært at fylde indkøbskurven, siger statsministeren. 

Dem, der mangler penge nu, kan vel ikke bruge en undersøgelse til noget? 

- Der må være nogen, der bliver rigere på den fødevareproduktion, der er, så vi kommer til at snakke med dem, og så går vi i konkrete overvejelser i regeringen om at sætte nogle afgifter ned. 

Hvad mistænker som årsagen til, at priserne skrues op? 

- Jeg konstaterer bare, at der er nogle fødevarer, der er steget mere i Danmark end andre lande. Tingene er komplekse. Vi skal have skilt ad, hvad vi kan gøre i Danmark. 

- Som alle andre, er jeg også irriteret over, at priserne er steget så meget. 

Hos Alternativet ønsker man at sænke momsen på frugt og grønt, så danskerne har adgang til sunde madvarer.

- Det er måske lidt vigtigere end chokolade. Vi elsker alle sammen chokolade, men det er måske en luksusvare. Det er vigtigere for os at sikre en billig og sund fødevaresupplering til danskerne, siger Torsten Gejl, der er politisk ordfører for Alternativet.

Derudover bakker han op om, at statsministeren ønsker at granske, om nogen tjener for meget. 

- Det er efterhånden sådan, at lavindkomstfamilierne i det her land knap nok har råd til mad. Hvis der er nogen, som udnytter den situation til at tjene kassen, så synes jeg, at det er meget, meget fint, hvis statsministeren adresserer det. 

I Coop mener man, at det er positivt, at der nu er politisk vilje til at undersøge årsagerne til de høje fødevarepriser. Det siger Pernille Skipper, der er bestyrelsesformand for ejerforeningen Coop Amba. 

Hun påpeger, at både klimaforandringer, produktionen og hele værdikæden spiller en rolle for de høje priser, men at det ikke er butikkerne, som ’skummer fløden’.

- Det, vi bare kan se som dagligvareforretning, er, at det er ikke her, vi tjener mere på den enkelte dagligvare. 

Hun foreslår, at man i kampen mod de høje priser starter med at sænke momsen på frugt og grønt.

- Det virker at sænke prisen på frugt og grønt. Så flytter forbruget sig i en sundere og grønnere retning, og så får vi lidt flere gulerødder og lidt mere squash i vores kødsovs. Det betyder meget for danskernes sundhed på sigt, siger hun.