Vi har samlet dagens udvikling i sagen mod Marius Borg Høiby, der nu er tiltalt i 32 forhold.
Det kan du læse i artiklen her.
Vi har samlet dagens udvikling i sagen mod Marius Borg Høiby, der nu er tiltalt i 32 forhold.
Det kan du læse i artiklen her.
Efter pressemødet i dag kommenterer Høibys forsvarer sagen til NRK.
- Det er en meget alvorlig tiltale. Det anerkender han også selv. Han ønsker nu, som tidligere, at samarbejde ved at afgive sin forklaring for at belyse sagen bedst muligt.
Det siger advokat Petar Sekulic, som er en af Høibys to forsvarere, skriver NRK.
Medforsvarer Ellen Holager Andenæs oplyser, at Høiby erkender sig skyldig i de samme forhold, som han tidligere har indrømmet.
Det drejer sig om vold mod en tidligere samlever bosat i Oslobydelen Frogner, samt at han har ødelagt genstande i kvindens lejlighed.
- Men ellers nægter han sig skyldig i samtlige øvrige forhold, mere eller mindre, siger Andenæs.
De fire voldtægter, som anklagemyndigheden mener at kunne bevise, er ifølge statsadvokaten begået mod fire forskellige kvinder og omtales som sovevoldtægter.
Den første skulle være sket i 2018, en i 2023 og to i 2024, skriver NTB ifølge Ritzau.
Der findes film og billeder af alle hændelserne, siger anklagerne.
I alle tilfælde havde Høiby først haft frivilligt samleje med kvinderne, før han ifølge politiet forgreb sig på dem, mens de sov.
Tilbage i juni sagde forsvarer Ellen Holager Andenæs, at Høiby nægtede sig skyldig i det, som dengang var sigtelser for tre tilfælde af voldtægt, skriver Ritzau.
Marius Borg Høiby bliver ikke anholdt af politiet på nuværende tidspunkt.
Betingelserne for en varetægtsfængsling er ikke til stede, siger statsadvokat Sturla Henriksbø, skriver NRK.
Tal fra sidste år viser, at opbakningen til det norske kongehus dalede i samme periode, som sager mod den 28-årige Marius Borg Høiby kom frem.
Det viste en meningsmåling foretaget af Norstat for NRK.
I 2017 var 81 procent af den norske befolkning for kongehuset. I maj sidste år støttede 73 procent kongehuset, men bare fire måneder senere - i september - var opbakningen rekordlav.
Her sagde blot 62 procent, at de støttede op om det norske kongehus.
Sagerne mod den Høiby begyndte 4. august sidste år, da han blev anholdt og sigtet for vold mod sin daværende kæreste og for hærværk.
Der er lagt op til et stormvejr for det norske kongehus, mener journalist ved det norske medie NRK Joakim Reigstad.
Der er afsat seks uger til at behandle sagen, som forventes at starte i januar næste år.
Det norske kongehus har givet en kort kommentar til det norske medie NRK.
- Det er op til domstolene at behandle sagen og træffe en afgørelse. Vi har ikke noget at tilføje ud over dette, lyder det fra kongehuset i en kommentar.
Retssagen mod Høiby bliver sandsynligvis i midten af januar næste år.
Sagerne om Marius Borg Høiby rammer også selve kongehuset, selvom Marius Borg Høiby ikke er søn af den kommende norske konge.
Det fortæller Thomas Larsen, der er kongehusekspert for DR.
Han siger, at kongefamilier skal være en slags rollemodeller.
- De skal sætte det gode eksempel - og her ser vi en kortslutning, siger Thomas Larsen.
DR's retsanalytiker, Louise Dalsgaard, var overrasket over detaljegraden, da statsadvokaten listede tiltalepunkterne op for offentligheden.
Her beskrev han blandt andet de fire voldtægter, som Marius Borg Høiby er tiltalt for.
- Det er ikke noget, man ville have gjort, hvis det var i en dansk retssag, siger hun.
Den norske kronprinsessesøn Marius Borg Høiby tiltales for: