Anklager: 'Tilfreds'

Specialanklager Maria Cingari giver nu også et interview til pressen. 

- Jeg kan ikke være andet end tilfreds med dagens resultat. 

- I princippet synes jeg, at det er en ulykkelig sag, at en person der har været så kendt, og som har formået at få det bedste ud af livet, selvom man ikke har haft en god start, ender sådan her, siger hun. 

- Men man må ikke være i besiddelse af børnepornografisk materiale uanset motivet, siger hun. 

Hun bliver ligeledes spurgt ind til, hvordan de forholder sig til, at han ikke bliver dømt for dukken. 

- Der er ikke noget fordækt over det her. Jeg tror, at vi er rigtige ærgerlige over den her fejl. 

- Men jeg er tilfreds med, at man har idømt Sass Larsen fire måneders fængsel. 

Hun vil nu overveje sammen med Statsadvokaten, om sagen skal ankes. 

- Jeg synes, at billedet ikke ligner en almindelig dukke - og så havde jeg to politividner, som forklarede. Det havde jeg vurderet var nok til at få ham dømt, siger hun. 

- Men alle vil selvfølgelig gerne have haft den her dukke, så man kunne have undersøgt den yderligere. 

Hun er dog tilfreds med, at retten har tilsidesat Henrik Sass Larsens forklaring som utroværdig. 

Forsvarsadvokat: 'Det er en meget voldsom dag'

Forsvarsadvokat Berit Ernst stiller lige nu op til et interview med pressen. 

- Det er en meget voldsom dag. Det er det, uanset hvad dommen siger. 

- Vi er glade for at få mulighed for at sætte et punktum. Så må vi se, om det bliver det sidste, siger hun. 

Hun fortæller, at hun på forhånd havde aftalt med Henrik Sass Larsen, at man ville læse dommens præmisser og tage betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes. 

Det skyldes også Henrik Sass Larsens personlige forhold, siger hun. 

- Jeg er dog glad for, at retten er enige med mig i, at han skulle frifindes for forholdet om dukken. 

Inden retten trak sig tilbage, kom Henrik Sass Larsen med en længere undskyldning.

- Han ville gerne fortælle omverdenen, at der er andre, der er berørt i denne her sag, siger hun. 

Alle forlader nu retslokalet. 

Om ganske kort tid, så vil forsvarer og anklager kommer ud. 

Jeg opdaterer livebloggen med kommentarer fra dem. 

Henrik Sass Larsen fortrak ikke en mine da dommen blev afsagt

Henrik Sass Larsen havde brillerne mellem sine hænder i minutterne op til domsafsigelsen. Hvor de blev åbnet og klappet sammen. Gentagne gange. 

Selve afgørelsen modtages stående. Hvor alle i retten står op. 

Henrik Sass Larsen stod med hænderne foldet. Og fortrak ikke en mine. 

Da begrundelsen blev læst højt sad Henrik Sass Larsen uroligt på stolen. Let vuggende. 

Samtidig med at dommeren læste begrundelsen højt - også for frifindelsen af dukken - kunne man med høj lyd høre en kvindestemme i en højtaler udenfor råbe at Henrik Sass Larsen var idømt fire måneders fængsel.

Straks dommeren havde forladt retssalen, tog Henrik Sass Larsen en rygsæk på og forlod retten af en bagdør.  

Beder om betænkningstid

Dommeren siger til Henrik Sass Larsen, at dommen kan ankes. 

Forsvarsadvokat Berit Ernst siger, at man vil tage betænkningstid i forhold til anke af sagen. 

'Meget materiale'

Dommeren lægger vægt på, at grunden til, at man er kommet frem til de fire måneder, det er fordi, at der er fundet meget materiale. 

Og at meget af materialet er i den grove kategori. 

Der er fundet i alt  6.245 billeder og 2.247 filmsekvenser hos Henrik Sass. 

De fordeler sig således. 

Kategori 1:     1.750 billeder og 654 filmsekvenser

Kategorier 2:     4.243 billeder og 1.395 filmsekvenser

Kategori 3:     252 billeder og 198 filmsekvenser

Frifundet for dukke

Dommeren mener ikke, at hans forklaring er troværdig. Den er tilsidesat, når det gælder forholdene omkring overgrebsmateriale. 

Han vender dig nu mod det forhold, som omhandler dukken, og hvor Henrik Sass Larsen er blevet frifundet. 

- Vi har lagt vægt på, at der ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan siges, at der er tale om en sexdukke. 

- Det havde været rart at have dukken. Det har man ikke. 

- Vi kan ikke på baggrund af vidneforklaringerne lægge til grund, at der er tale om en sexdukke. 

Fire måneders fængsel

 Retsformanden og de to domsmænd kommer nu ind i lokalet. 

Alle rejser sig op. 

- Thi kendes for ret, Henrik Martin Sass Larsen straffes med fængsel i fire måneder. 

- Jeg kan oplyse, at det er en enig domsmandsret. 

- Du er dømt i forhold et og tre og frifundet i forholdet to - altså dukken. 

Der går lige yderligere 10 minutter, fortæller en retsbetjent. 

Henrik Sass Larsen er tilbage i retten

Henrik Sass Larsen kommer nu ind i retslokalet sammen med forsvarer Berit Ernst.