Denne liveblog lukker, nu hvor strømmen er tilbage hos alle kunder.
Læs mange flere nyheder fra ind- og udland på dr.dk.
Denne liveblog lukker, nu hvor strømmen er tilbage hos alle kunder.
Læs mange flere nyheder fra ind- og udland på dr.dk.
P4 trafik får stadig meldinger om, at der visse steder fortsat er trafiklys, som er ude af drift.
Hvorvidt det er på grund af strømnedbruddet, vides ikke med sikkerhed.
Bilister opfordres til at overholde vigepligten og passe særligt på i trafikken, hvor lysreguleringen stadig ikke virker.
Alle kunder hos Radius, der var berørt af nedbruddet, har fået strøm igen.
Det oplyser forsyningsselskabet Radius til DR.
Samlet set mistede omkring 102.000 kunder strømmen i København, på Frederiksberg og andre kommuner i hovedstadsområdet.
En gruppe på 11.000 kunder omkring Ejby var de sidste til at få strømmen tilbage.
Radius har oplyst, at nedbruddet skete kort efter klokken 10 på grund af en fejl på en transformatorstation.
Også Frederiksberg Hospital blev ramt af strømnedbruddet.
Man måtte sætte nødgeneratorerne i gang.
Ingen patienter blev påvirket af strømsvigtet, oplyser hospitalet til TV 2 Kosmopol.
Det er stadig uvist, hvornår alle kunder har strømmen tilbage, oplyser Radius til DR.
Men langt de fleste - omkring 90.000 - har strøm igen.
Radius driver det elnet, som forsyner en million hjem og virksomheder i hovedstadsområdet, i Nordsjælland og på dele af Midtsjælland.
Ifølge Radius skyldes nedbruddet en fejl i en transformatorstation. Fejlen opstod kort efter klokken 10.00.
Langt de fleste kunder har fået strøm igen, oplyser Radius. Tidligere var over 100.000 kunder ramt.
Er du et af stederne uden strøm, for eksempel fra et af de sorte trafiklys, så send gerne dine billeder til os på 1212@dr.dk
I shoppingcenteret Rødovre Centrum har der også været strømnedbrud, skriver TV2 Kosmopol.
Jacob Birkbøll, administrerede direktør i Rødovre Centrum, fortæller til TV 2 Kosmopol, at der har været et strømnedbrud på omkring ti minutter.
- Det er foregået stille og roligt. Alle har lige måttet vente, til strømmen var tilbage, siger han.
Også Frederiksberg Centeret oplevede kortvarigt strømnedbrud