Stemte ikke ved de seneste to valg

Den 22-årige mistænkte afgav ikke nogen stemme ved de to seneste valg, viser vælgerregistreringer ifølge CNN. 

Fra Utahs guvernør på pressemødet her til eftermiddag dansk tid lød det dog, at Tyler Robinson - som er den mistænkte i sagen om skuddrabet på den konservative aktivist og Trump-støtte Charlie Kirk -ifølge sin familie var blevet mere og mere politisk engageret de seneste år.

OVERBLIK Det ved vi om den mistænkte efter pressemødet

Her kommer et overblik, efter der for kort tid siden blev holdt pressemøde i forbindelse med onsdagens skuddrab på aktivist og Trump-støtten Charlie Kirk. 

På mødet deltog FBI og guvernør i Utah, Spencer Cox. 

Her er, hvad der kom frem om den mistænkte: 

  • Politiet har - efter en jagt på gerningsmanden - nu en mistænkt gerningsmand i sin varetægt. Han hedder Tyler Robinson og er 22 år.
  •  Han levede med sin familie i Utah - altså delstaten, hvor skuddrabet fandt sted. 
  • Han var ikke elev på Utah University. Det var den skole, hvor hændelsen fandt sted. 
  • Tyler Robinson vil blive sigtet. 
  • Han blev anholdt torsdag, efter et familiemedlem fik mistanke om, at han havde begået drabet, og politiet blev kontaktet via en ven af familien, skriver Ritzau. 
  • Den mistænkte er ifølge sin familie blevet mere og mere politisk engageret de seneste år, fortalte guvernør i Utah Spencer Cox også på pressemødet.
  • Tyler Robinson skulle ifølge et familiemedlem have talt negativt om Charlie Kirk inden skyderiet.
  • Den 22-årige havde desuden haft nævnt overfor sin familie - forud for debatmødet på Utah Valley University, at Charlie Kirk skulle deltage. 

Andet: 

  • Efterforskningen fortsætter. Pt er der ikke udsigt til, at andre skal anholdes. 
Overblik på vej

Fortsæt endelig med at have livebloggen på sidelinjen, jeg begynder at samle lidt op nu, så der ligger et overblik inden længe. 

Slut

Så er pressemødet slut. 

Boet med familien

Den mistænkte gerningsmand har boet sammen med sin familie. 

Ikke udsigt til flere anholdelser

På pressemødet har gurvernøren også sagt, at de ikke har  informationer, der kan føre til yderligere anholdelser.

Enden eller begyndelsen?

Er det her enden på et mørkt kapitel i vores historie eller begyndelsen? Det spørgsmål stiller Utahs gurvernør.

Spørgsmål fra journalister

Så er der spørgsmål fra salen. 

Jeg skal nok lige følge op med et lidt med udførligt overblik over pressemødet snart i bloggen. 

Gurvenør: Vil blive sigtet

Guvernøren siger, at den mistænkte snart vil blive sigtet.

Blanke øjne

Det er tydeligvis en påvirket  Spencer Cox, med blanke øjne, der taler. Det er ham, der er guvernør i Utah.