Vi lukker nu ned for livebloggen.
Tusind tak, fordi I læste med.
Du kan følge mere med i opløsningen af Bandidos på alle DR's platforme.
Vi lukker nu ned for livebloggen.
Tusind tak, fordi I læste med.
Du kan følge mere med i opløsningen af Bandidos på alle DR's platforme.
For justitsminister Peter Hummelgaard (S) er dagens dom en kærkommen nyhed.
- Dommen er et væsentligt bidrag til at bekæmpe rocker- og bandegrupperinger og organiseret kriminalitet i Danmark, lyder det fra Peter Hummelgaard.
En af de personer, som er med i Bandidos, og som er mødt op i retten, er Claus Palermo.
TV2's journalist spørger ham, om man kunne finde på at luge lidt ud internt i rækkerne for at fremstå pænere.
- Det vil være at lyve at sige, at vi ikke havde folk, der havde begået strafbare forhold. Dem har vi flere af. Vi tiltrækker nok flere af dem, som samfundet har opgivet.
- Er du en god bror og overholder du klubbens regler, så er du velkommen. Vi skal ikke ud og dømme på samfundets vegne.
- Har du udstået din straf, så er du tilbage igen. Bandidos er en motorcykelklub, lyder det fra Claus Palermo.
Han fortæller til min kollega Frederik Hagemann, at han er overrasket over dommens udfald.
- Det sidste stykke tid har vi været helt sikre på, at vi vandt sagen i dag. Der var så mange ting, som viste, at vi var en motorcykelklub, siger han.
Claus Palermo fortæller, at han har været en del af Bandidos i 20 år.
- Det er hele mit voksenliv.
- Det er et vemodigt, og det ændrer en masse ting. Men det seneste år har vi jo været gjort midlertidigt forbudt.
- Men jeg havde da håbet i dag, at vi kunne komme tilbage til at køre motorcykel og få vores klubhus.
Min kollega Frederik Hagemann spørger anklagerne, om der nu er andre foreninger, der skal være nervøse for, at de skal være forbydes.
- Det er jo ikke vores job alene at vurdere. Men jeg kan sige, at NSK (National enhed for Særlig Kriminalitet, red.) løbende kigger på, om der kan være andre foreninger, hvor man kan bruge opløsningsværktøjet imod. Altså rocker- og bandegrupperinger, siger specialanklager i NSK, Halit Sert.
Anklagemyndigheden forstår godt, at Michael Juul Eriksen på vegne af Bandidos har anket sagen til landsretten.
- Det er helt naturligt, at juraen skal prøves ved en højere retsinstans.
Min kollega Frederik Hagemann har talt med to af anklagerne i sagen. Og der er meget tilfredse med dagens afgørelse.
- Den her dom signalerer, at vi som samfund tager afstand fra foreninger, som står bag så omfattende, og så samfundskadelig kriminalitet, som Bandidos gør, og de har gjort gennem 30 år.
- Grundlovens beskyttelse af foreninger har aldrig været tiltænkt at beskytte foreninger som denne her, lyder det fra Melissa Fernandez.
- Det er meget sjældent, at vi ser sager som denne her, hvor vi griber ind i borgernes ret til at lave foreninger.
Retten slog fast, at det midltertidige forbud, der blev nedlagt i maj 2024, var lovligt.
Justitsminister Peter Hummelgaard er glad for dagens dom. Han har netop skrevet om det, han kalder "en fremragende nyhed" på det sociale medie X.
Han mener, at dommen er "endnu et vigtigt skridt i den lange kamp mod bander, rockere og organiseret kriminalitet".
- Foreningsfriheden er ikke skabt for at beskytte kriminelle bander. Derfor mener jeg også, at der skal arbejdes aktivt på at få opløst andre kriminelle bander, hvis myndighederne vurderer, der er grundlag for det, skriver han.
Det er advokat Michael Juul Eriksen, der har ført sagen for Bandidos under de 30 retsmøder, der har været i Retten i Helsingør.
Kort efter at byrettens dom blev læst op, så oplyste Michael Juul Eriksen, at man ankede sagens afgørelse.
Derfor skal sagen en tur i landsretten.
Efter retsmødet fangede min kollega, Trine Maria Ilsøe, der er retskorrespondent, Michael Juul Eriksen.
- Det var ikke det resultat, som vi satsede på.
- Vi var oppe mod 30 års fordomme og negativ presseomtale. Vi havde prøvet at tegne et billede af Bandidos som meget mere end det.
Han er dog tilfreds med, at Bandidos som også forening har et lovligt øjemed noget af tiden.
- Men vi er ikke enige i den endelige afgørelse, og derfor har vi anket sagen på stedet.
Retten i Helsingør har netop offentliggjort dommens præmisser på deres hjemmeside.
Dommen er på mere end 500 sider, og derfor er det ikke hele afgørelsen, der er lagt ud.
For ganske kort tid siden faldt der dom i sagen, hvor Bandidos blev opløst.
Allerede nu har rockergruppens advokat sagt, at man anker afgørelsen til Østre Landsret.
Der kan godt gå lang tid før, at sagen derfor er endeligt afsluttet, det vurderer DR's retskorrespondent, Trine Maria Ilsøe.
- Der kan godt gå en rum tid nu. Sagen skal til landsretten, og mon ikke, at der også er nogle, der vil forsøge at få den til Højesteret. Så der kan gå lang tid endnu, før det hele er afsluttet, lyder det fra hende.
Her bliver dommen læst op i Retten i Helsingør.