Dagens retsmøde er nu slut. 

Tak, fordi I læste med. 

Vil ikke anke

Dommeren kommer nu med begrundelsen. 

Den tiltalte er fundet skyldig i drab. 

- Vi har fundet det overvejende sandsynligt, at du vidste, at han ville dø, siger dommeren. 

Dommeren fortæller, at det er en enig domsmandsret. 

Derudover skal tiltalte betale erstatning til afdødes tre børn og hans samlever. Broren får dog ikke erstatning. 

Dommeren spørger forsvarsadvokaten, om han ønsker at anke sagen. 

Karoline Normann kigger på sin klient. 

- Jeg har ikke brug for at gøre mere. Det er fint med mig, siger tiltalte stille. 

Dommeren og de to domsmænd kommer nu ind. 

- Thi kendes for ret. Tiltalte anbringes i psykiatrisk afdeling uden længste tid.

DR Nyheder bringer ikke mandens navn. Det skyldes, at han var sindssyg i gerningsøjeblikket, og han er idømt en anbringelsesdom. 

Dommeren siger nu, at nu vil man trække sig tilbage for at votere. 

Det vil tage mellem en halv til en hel time. 

Tiltalte får det sidste ord

Den tiltalte får nu det sidste ord. 

- Jeg vil gerne sige mange gange undskyld til hans familie. Jeg er så pisseked af det, jeg har gjort. 

- Jeg ville ønske, at jeg kunne lave det hele om. Det har aldrig været min mening at såre nogen. 

- Jeg håber, at I kan tilgive mig en dag. 

Enig i anbringelsesdom

Nu tager forsvarsadvokaten over. Karoline Normann siger, at hun også vil tale om forsæt. 

- Problemstillingen er, at den sædvanlige vurdering, hvad der er forventeligt bliver sat lidt ud af kontekst, når man er utilregnelig. Om man så har haft det samme forsæt. 

Hun lægger også vægt på, om man som gerningsmand tænker på, at nogle kan dø, hvis de bliver stukket med en lille skalpel. 

Hun mener, at der er tale om en meget lille kniv. 

- Når man ser hele det her forløb, hvor min klient har efterspurgt hjælp og har haft vrangforestillinger, så er det en anden situation. 

Hun begynder nu at gøre retten opmærksom på, at der måske kan være en situation omkring grov vold med døden til følge - altså straffelovens paragraf 246 - og ikke 237, som er drab, og som der er rejst tiltale for. 

Hun nævner to eksempler på domme. 

- Det ændrer dog ikke på sanktionsvalget, siger Karoline Normann. 

Hun mener, at den tiltalte skal idømmes en anbringelsesdom. 

- Og uden længste tid. Det er min konklusion herfra. 

- Han er dybt ulykkelig over, at hans skæbne nu er blevet sådan. 

Dermed er hendes procedure slut. 

'Voldsom sag'

Nu skal specialanklageren og forsvarsadvokaten procedere. 

Det er anklager Rune Rydik, der begynder. 

- Det her er en meget voldsom sag i sin natur. Men omvendt er den meget simpel juridisk, siger han. 

- Der er ingen tvivl om, hvem gerningsmanden er. Det var ham, der stak afdøde en gang i halsen i den her Flextrafik-bus.  

- Det ved vi, fordi tiltaltes egen mor har afgivet forklaring om det. Tiltalte har forklaret, hvad der er sket nogle timer senere i grundlovsforhør. 

- Det var ham, der dræbte forurettede. Vi ved, at tiltalte var sindssyg i gerningsøjeblikket. 

Han går videre og taler om, at tiltalte har direkte forsæt til at begå drab. 

- Det er børnelærdom, at halsen er et sårbart sted. 

- Hvis det ikke var for at dræbe, så kunne han have stukket ham andre steder. Det er halsen, derudover måske hjertet, der er det mest sårbare på kroppen. 

Han mener, at hvis der ikke er direkte forsæt, så må der være det, der kaldes et sandsynlighedsforsæt.

Han mener derudover, at tiltaltes skal anbringes uden længste tid.

Dermed er proceduren slut. Det tog fem minutter.

Kræver erstatning

Retsmødet er nu i gang. 

Det næste, der skal ske, det er fremlæggelsen af erstatningskrav. 

Der er tre forskellige bistandsadvokater i den forbindelse. 

Den ene bistandsadvokat er beskikket for dræbtes samlever og deres fælles barn. Afdødes yngste. 

Han mener, at der er tale om en godtgørelse på mellem 100-150.000 kroner. 

- I forbindelse med Yamens død, så forsvandt deres opholdsgrundlag også. Det er fortsat ikke afklaret, hvad der skal ske i den forbindelse. 

Derudover er der også et krav på forsørgertabserstatning til barnet på 331.821 kroner og til hustruen på over en million kroner. 

Afdødes bror har også nedlagt et erstatningskrav på 578.957 kroner. Det er ikke normalt, at søskende er omfattet af den personkreds, som normal kan få erstatning. 

- Der er nogle særlige omstændigheder ved denne her sag. De var hinandens livsvidner. Både som brødre, men også arbejdsmæssigt, siger brorens beskikkede forsvarsadvokat. 

Derudover har han også et krav på over 300.000, fordi det vognsmandsfirma, som han ejede, og som afdøde arbejdede for, har haft problemer efterfølgende. 

Der er til sidst og et krav fra to yderligere børn, som afdøde havde. 

Forsvarer Karoline Normann har enkelte bemærkninger til kravene fra børnene og samleveren. Det er primært beløbenes størrelse. 

Hun bestrider dog kravet fra den dræbtes bror. 

- Det, der skal til, hvis søskende skal have erstatning, er, at de samboende, hvis vi kigger på praksis. Uanset hvor påvirket man er af det her, så er det et andet regi, hvor man skal hente erstatning, siger hun. 

Så er vi ved at være tilbage i retslokalet. 

Tiltalte har sat sig ved siden af sin forsvarsadvokat. 

Nu mangler kun dommeren og de to domsmænd.