DR har hele dagen forsøgt at få en kommentar fra den fungerende justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Socialdemokratiet er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. 

- Det er en skandale. Det må ikke finde sted i et retssamfund, det vi får dokumenteret her.

Sådan lyder reaktionen fra Venstres mangeårige retsordfører Preben Bang Henriksen ovenpå Rigsrevisionens undersøgelse af politiet i dag. 

- For det første er det en skandale, at alvorlig kriminalitet overhovedet ikke bliver efterforsket. Det er også en skandale, at de politikere, der har søgt indsigt i det her, har fået at vide af politiets ledelse, at der ikke var problemer. Det er jeg dybt skuffet over, siger han.

Dermed istemmer Preben Bang Henriksen sin kollega fra De Konservative Mai Mercado, som også var ude efter politiets ledelse tidligere i dag. Også hun mener, at politiet ikke har været ærlige nok om problemerne, når politikerne har forsøgt at få svar. 

Nu bliver det en bunden opgave for en kommende justitsminister at få gjort noget ved de problemer, undersøgelsen afdækker, siger Preben Bang Henriksen. 

Hos Fyns Politi er stabschef Lise Vibe-Pedersen "utrolig ked af" kritikken fra Rigsrevisionen. 

Fyns Politi er en af de politikredse, der har fået særlig hård kritik i dag for sin håndtering af voldtægtssager. Politikredsen er suverænt den politikreds, hvor flest voldtægtssager er oprettet som såkaldte undersøgelsessager. 

Det kan ifølge Rigsrevisionen være et problem, blandt andet fordi der ikke er de samme tidsfrister for undersøgelsessager som for såkaldte skarpe sager. Derfor risikerer undersøgelsessager "at blive nedprioriteret og ligge så længe, at det fx er for sent at indhente videoovervågning eller analysere de tekniske beviser", skriver Rigsrevisionen. 

Kritikken har fået Fyns Politi til selv at undersøge sine sager.

- Vi kan se i sagerne - uanset om de er undersøgt på undersøgelsesnumre eller skarpe numre - så er der foretaget relevante efterforskningsskridt, siger stabschefen. 

Hun forsikrer om, at Fyns Politi nu vil stramme op på brugen af undersøgelsessager.

Rigsrevisionens undersøgelse fik statsrevisor for Moderaterne, Monika Rubin, til at udtale, at hun hellere "ville voldtages i København end på Fyn". 

- Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen kvinder, der ønsker sig at blive voldtaget. Det er dybt, dybt krænkende, og hvis man henvender sig til Fyns Politi som voldtægtsoffer, så vil man også blive taget meget alvorligt, siger Lise Vibe-Pedersen.

Hvis du har lyst til at dykke længere ned i de problemer i politiet, som i dag fik Statsrevisorerne til at udtale "skarp kritik", så kan du høre podcasten 'Politiets beskidte hemmelighed' i DR Lyd. 

Her kan du høre, hvordan problemerne bliver afsløret, fordi 40 nuværende og tidligere betjente fortæller om, hvordan man i politiet lukker sager og får dem til at forsvinde:

En af de politikredse, der fik hård kritik på pressemødet tidligere i dag, var Midt- og Vestsjællands Politi. 

Mine kollegaer på P4 Sjælland har nu haft fat i Jørgen Bergen Skov, politidirektør hos Midt- og Vestsjællands Politi, for at høre, hvad han siger til kritikken. 

Politikredsen har ifølge Rigsrevisionens undersøgelse haft en instruks, der har kunnet "tilskynde" til at begrænse efterforskning af blandt andet sager om overgreb på børn. I instruksen står der, at sagsbehandling af den slags sager "skal ske under hensyntagen til politikredsens budgetregler". 

Jørgen Bergen Skov understreger, at det altid er en faglig vurdering, der afgør, om et spor eksempelvis skal sendes til yderligere undersøgelse. Ifølge ham har instruksen kun været til ledere og ikke medarbejdere.

-  Vi har fjernet den passus, for der skal ikke være nogen risiko for, at nogen kan misforstå det, siger han. 

- Men der er ikke noget i udviklingen af vores udgifter til undersøgelser, der tyder på, at der er nogen, der har misforstået den her passus. 

De Konservatives retsordfører, Mai Mercado, er glad for, at omfanget af problemerne i politiet nu kommer frem med Rigsrevisionens undersøgelse. 

- Nu har vi sort på hvidt, at der pågår "vask" af sager, og det er en kæmpe skandale. Og det er en trist, trist dag for den danske retssikkerhed. 

Undersøgelsen er blevet lavet, efter at DR sidste år kunne fortælle en række historier om betjente, der efter eget udsagn "vaskede" sager på ordre fra deres ledelser. 

At vaske en sag betyder, at man undlader at efterforske for hurtigere at kunne lukke sagen.

I undersøgelsen, der blev offentliggjort tidligere i dag, svarer syv procent af betjentene blandt andet, at "de har undladt at gennemføre åbenlyse efterforskningsskridt", så en sag om personfarlig kriminalitet nemmere kunne lukkes. 

Mai Mercado mener, at rapportens konklusioner er udtryk for en dårlig ledelseskultur i politiet. 

- Den skal der simpelthen gøres op med. 

- Jeg tror, det er en blanding af at have pressede ressourcer og så en ledelseskultur, der har fået lov til at udvikle sig uhensigtsmæssigt, siger hun. 

Politiet mangler ressourcer, og det får betjente til at henlægge sager, der kunne efterforskes og måske opklares. Det handler ikke om, at betjentene ikke gerne vil gøre et godt stykke arbejde. 

Det siger Politiforbundets formand, Heino Kegel, efter dagens skarpe kritik af politiet fra Statsrevisorerne.

- Den er kras den her kritik. Meget af det overrasker mig ikke, men selve kritikken er voldsom, synes jeg. Det kan jeg godt blive lidt ærgerlig over på vegne af mine medlemmer, som til dagligt går på arbejde for at gøre et godt stykke arbejde, og det gør de altså også. 

Han mener, at rammerne for politiet er for dårlige. 

- Pilen peger på politikerne. Vi er kommet hertil, fordi dansk politi i rigtig mange år ikke er blevet prioriteret, siger han. 

Samtidig er nogle former for kriminalitet "eksplosivt vokset", mens den geopolitiske situation også trækker ekstra veksler på politiet.

-  Det er den perfekte storm, siger han.

- Politiet er nødt til at prioritere, siger Heino Kegel. 

Du kan dykke ned i de mest opsigtsvækkende konklusioner fra rapporten her: 

En af de ting, der fyldte meget på pressemødet og fik Monika Robin (M) til at sige, at hun hellere "vil voldtages i København end på Fyn", er politiets brug af undersøgelsessager. 

På Fyn er der ekstraordinært mange voldtægtssager, der oprettes som undersøgelsessager.

Men hvad er problemet egentlig ved det?  

Rigsrevisionen forklarer i sin undersøgelse, at der ikke er de samme tidsfrister for undersøgelsessager som for såkaldte skarpe sager. Derudover indgår undersøgelsessagerne ikke i politiets statistikker - det gælder blandt andet for statistikken over uopklarede sager. 

- Når undersøgelsessagerne ikke er underlagt de samme interne tidsfrister, risikerer de at blive nedprioriteret og ligge så længe, at det fx er for sent at indhente videoovervågning eller analysere de tekniske beviser, skriver Rigsrevisionen. 

Politiet må kun "helt undtagelsesvist" oprette voldtægtssager som undersøgelsessager. Alligevel er 25 procent af voldtægtssagerne hos eksempelvis Fyns Politi oprettet som undersøgelsessager i perioden fra 2019 til og med første halvår af 2025. Fyns Politi er den absolutte højdespringer i den statistik.

DR Nyheders retsreporter, Louise Dalsgaard, har både læst Rigsrevisionens rapport og fulgt pressemødet. 

- Det er en pinsom dag for politiet, fordi vi med de to rapporter fra Rigsrevisionen igen taler offentligt om, hvorvidt vi kan have tillid til dansk politi og deres praksis, siger hun. 

- Det er alvorligt for dansk politi, fordi Statsrevisorerne taler om tillidsbrud, bekymring for retssikkerheden og om at behandle borgere på tværs af Danmark uens. 

Hun lægger vægt på, at det må gøre ondt på de mange tusinde betjente, der hver dag går på arbejde for at opklare kriminalitet. 

- Man må også internt i politiet følge nøje med i, hvad ledelserne på tværs af landet politikredse kommer til at gøre, siger hun.

På pressemødet kom det frem, at Rigsrevisionen kaldte undersøgelsen for særdeles grundig. 

Den analyse er Louise Dalsgaard enig i. 

- Det her er en tilbundsgående undersøgelse med analyser af politiets sager og svar fra over 4000 af landets godt 10.000 betjente, hvor betjente også selv råber op om, hvordan sagsbunker afvikles og sager henlægges uden efterforskning og uden for retningslinjerne.

- Derfor er det også min forventning, at en kommende justitsminister er nødt til at tage mere end bare en alvorssnak med Rigspolitichefen og politiets ledelse, når en ny minister er på plads. 

- Særligt fordi sagen om politivask ikke er første sag med kritik af kulturen i dansk politi.

Nogle af de personer, som har fulgt pressemødet, er Helle og Kim Larsen. 

De er pårørende til en ældre person, som er blevet svindlet for 183.000 kroner. Politiet lukkede sagen indenfor 24 timer. 

Ægteparret mener, at "det er fuldt berettiget" med kritikken fra Rigsrevisionen. 

- Jeg synes bestemt ikke, at det er i orden, at vores ældre mennesker bliver udsat for sådan noget, og at det ikke bliver efterforsket, siger Helle Larsen og tilføjer, "at det ikke er rimeligt". 

- Det er ikke godt for retssikkerheden, tilføjer Kim Larsen. 

Helle og Kim Larsen begyndte selv at efterforske sagen. Du kan læse mere om det her: