“I går aftes fortalte en betjent en lokal familie, at hvide ekstremister og Ku Klux Klan-medlemmer fra Lexington, NC, planlægger angreb fra nu og indtil indsættelsen. De planlægger at ramme sorte - især sorte kvinder, for i deres øjne er vi nemme mål!”

Sådan lyder påstanden i et af flere Facebook-opslag, der siden har spredt sig til de sociale medier Threads og Instagram, skriver AFP. Opslaget cirkulerede 1. november og fortsatte indtil valgdagen. Ifølge opslaget har vedkommende informationen fra “en ven af en ven, der arbejder i Gwinnett County Sherriff’s Office”. Gwinnett County ligger i svingstaten Georgia. 

Men påstanden er ubegrundet, skriver AFP. 

Gwinnett County Sherriff’s Office har i et opslag på Facebook forholdt sig til rygterne: 

“Gwinnett County Sherriff’s Office er blevet gjort opmærksom på, at der cirkulerer en tekst, der taler om potentielle angreb på afroamerikanske kvinder. Vi har ikke modtaget nogen information, der indikerer, at der er trusler imod nogle grupper hverken på eller efter valgdagen.” 

Gwinnett County Sherriff’s Office skriver videre, at rygter som disse handler om at skabe frygt i lokalområdet og forstyrre valghandlingen, og de vil holde øje med enhver suspekt eller truende adfærd. 

Joe Biden vandt Gwinnett County ved valget i 2020.  

På valgdagen i år blev Georgia også ramt af bombetrusler, som FBI kobler til Rusland. 

“FBI anbefaler i samarbejde med Undervisningsministeriet, at skoler holder lukket frem til den 11. november”. 

Sådan lyder det i et opslag på X, som suppleres med en video (arkiveret her). Videoen, som skal ligne en kampagnefilm, beskriver, hvordan der i forbindelse med præsidentvalget er en øget risiko for voldelige handlinger mod skoler, og at de derfor anbefaler online undervisning frem til den 11. november. 

Videoen har et vandmærke i øverste højre hjørne, som er magen til FBI’s. 

Men hverken FBI eller Udenrigsministeriet har udsendt en advarsel, der anbefaler skoler at holde lukket. Det skriver LeadStories.  

Den 5. november udsendte FBI en pressemeddelelse, som deklarerede, at videoen er falsk, og er produceret for at vildlede og skræmme befolkningen og derved skabe mistro til det demokratiske system. 

Videoen er højest sandsynligt produceret under den russiske desinformationskampagne, Storm-1516, som blev beskrevet i en rapport af forskere ved Clemson University i oktober 2024. 

Et af kendetegnene ved den russiske kampagne er opslag med en QR-kode. I dette tilfælde er det en blå QR-kode med det franske ord for verificeret, ‘vérifié’, under og en forfalsket udgave af det logo, der anvendes på officielle franske regeringssider, i højre hjørne. VIGINUM er Frankrigs cybersikkerhedsagentur, som bekæmper "udenlandsk digital indblanding". QR-koden bruges altså for at få opslagene til at fremstå ægte. 

En ny meningsmåling viser, at Kamala Harris i øjeblikket står til at vinde i delstaten Texas.

Sådan lyder påstanden i et viralt opslag på X (arkiveret her) af profilen “The Older Millennial”, der har 4,6 millioner visninger i skrivende stund.

Opslaget viser et screenshot - angiveligt fra CNN - hvor der vises en skærm med en meningsmåling. Ifølge målingen har demokraten Kamala Harris en føring på 51,8 procent i Texas, mens republikaneren Donald Trump har 45,7 procent.

Men det såkaldte billede med den opsigtsvækkende meningsmåling er “fabrikeret og manipuleret” og er aldrig blevet vist nogen steder på CNN, lyder det i en udtalelse fra CNN som reaktion på opslaget. 

Ifølge de amerikanske faktatjekmedier Lead Stories og Snopes er der ingen beviser for den udbredte påstand.

Et vægtet gennemsnit af meningsmålinger fra Silver Bulletin og FiveThirtyEight viser, at Donald Trump fører over Kamala Harris i Texas.

Historisk set er Texas også en stat, hvor en præsidentkandidat fra Det Republikanske Parti har trukket sig sejrrigt ud af valget flest gange.

Den sidste demokratiske præsidentkandidat, der malede Texas blå, var Jimmy Carter i 1976, hvor han vandt over den siddende præsident Gerald Ford.

I weekenden gik en video viralt, hvor en haitiansk migrant hævder, at han angiveligt har stemt flere gange på demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris i den amerikanske delstat Georgia. 

Brad Raffensperger, som er indenrigsminister i Georgia, stemplede hurtigt videoen som falsk, og efterretningstjenesten har siden fastslået, at videoen er fremstillet af russere som en del af deres propagandakampagne. 

Personen i videoen fremviser flere kørekort, han angiveligt har brugt til at kunne stemme mere end én gang. 

Men valgmyndighederne har studeret kørekortene i videoen og siger, kørekortene er forfalskede og ikke kan findes i de officielle valglister. 

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og AP i faktatjek.   

Virksomheden Dominion Voting Systems, der producerer og sælger optællingsmaskiner, har flere gange været omdrejningspunkt for spekulationer om valgfusk efter valget i 2020, hvor nogle mente, at stemmer var gået tabt eller blev “byttet” om. 

Men også under den verserende valgkamp har virksomheden været genstand for påstande om valgsvindel.

Blandt andet har der på X og Facebook floreret et billede af, at Dominion Voting Systems skulle have skiftet deres logo og slogan. Det “nye” logo skulle hentyde til, at de vil ændre i stemmerne fra røde - Republikanernes farve - til blå - Demokraternes farve - og derved frarøve Donald Trump valgsejren. 

Ifølge et faktatjek fra det britiske telegrambureau Reuters florerede samme billede ved valgkampen i 2020. Dengang sagde Dominions vicepræsident for offentlige anliggender, Kay Stimson,til faktatjekmediet CheckYourFact, at ‘det er et manipuleret billede af virksomhedens logo. Det påståede slogan er også falsk og er aldrig blevet brugt af virksomheden.’ 

Hele Reuters faktatjek kan læses her.

“Illegale ‘vælgere’ springer over i køen igen!”

Sådan lyder påstanden i et viralt opslag på X af profilen Ann Vandersteel, der er massivt delt og er blevet set 6,4 millioner gange. Teksten ledsager en video, der viser amerikanere i Pennsylvania - såkaldte “early voters” - stå i kø for at afgive deres stemmer før selve valgdagen. En gruppe mennesker, der netop er ankommet, bevæger sig forbi køen og stopper foran valgkontoret. 

Men påstanden om, at det er illegale vælgere, og at de springer køen over, er falsk, skriver AFP. Man skal være amerikansk statsborger for at kunne stemme i Pennsylvania, og vælgere, der vil stemme før valgdagen, skal være registrerede, inden de ankommer til valgkontoret. Ved valgkontoret får de udleveret en brevstemmeseddel, der skal udfyldes på stedet. 

I en udtalelse fra Allegheny County - hvor episoden fandt sted - bliver situationen forklaret, og det bliver understreget, at vælgere kun fik udleveret stemmesedler, hvis de allerede var registrerede. Derudover beskriver udtalelsen, hvem den konkrete gruppe mennesker var, og hvordan de blev instrueret i, hvad de skulle gøre: 

“Vælgerne gik tilbage til køen, ældre og handicappede fik lov til at sidde og vente på deres tur, og dem, der havde brug for assistance fra en oversætter, fik mulighed for at bruge deres oversætter til at hjælpe dem gennem processen.”

Gruppen, der ankommer til valgkontoret i videoen, hører til det Nepalesiske og Bhutanesiske samfund i området, og de ankom sammen med deres oversættere, skriver AFP.  

Ann Vandersteel bliver beskrevet som højreekstrem, og hun har før promoveret konspirationsteorier som Pizzagate og QAnon. 

Webmediet ‘Patriot Voice’ publicerede den 30. Oktober en artikel med overskriften “Harris og Emhoff modtog 500.000 dollars for at tippe Sean ‘Diddy’ Combs om kommende politirazziaer tilbage i marts 2024”. 

Den demokratiske præsidentkandidat Kamala Harris og hendes mand, Doug Emhoff, skulle altså ifølge mediet have samarbejdet med musikeren Sean ‘Diddy’ Combs, som lige nu sidder varetægtsfængslet i en omfattende sag om blandt andet overgreb og sexhandel. 

Påstanden har siden floreret på både X og Instagram. 

Men påstanden er falsk ifølge PoltiFact, som har faktatjekket påstanden.

PatriotVoiceNews.com er oprettet den 5. august 2024, præcis tre måneder inden den store valgaften. Artiklerne på siden har ingen byline, og PolitiFact finder ingen kontaktoplysninger på siden eller anden information om mediet. 

Artiklen indeholder desuden en video, som skulle være bevis for påstanden. Her ser man en mand sidde i en bil med sløret ansigt og følgende tekst henover videoen: “En advokat fra New York, som kendte Emhoff, delte detaljer om aftalen”. 

Manjeet Rege, som er direktør på Center for Anvendt Kunstig Intelligens på universitetet i St. Thomas, siger, at videoen højest sandsynligt er en såkaldt ‘cheapfake’, som er en video manipuleret ved brug af teknologiske værktøjer. Det fortæller han til PolitiFact. 

FBI har også kommenteret artiklen og videoen med den kulørte påstand. Ifølge FBI er artiklen forbundet med Ruslands forsøg på at præge den amerikanske valgkamp.

På sociale medier florerer videoer og billeder af store menneskemængder, der angiveligt støtter enten Donald Trump eller Kamala Harris.

Men videoerne og billederne stammer i virkeligheden fra begivenheder, der intet har med de to præsidentkandidater at gøre. Det skriver faktatjekmedierne Reuters og Check Your Fact. 

Check Your Fact har gransket en video fra en koncert-arena, der ifølge et opslag på det sociale medie X viser tusindvis af deltagere til et Kamala Harris-vælgermøde i North Carolina. Opslaget har 285.000 visninger.

Videoen er godt nok optaget i North Carolina, men den stammer i virkeligheden fra en koncert på Bank of America Stadium den 26. oktober til ære for ofrene for orkanen Helene. Det skriver Check Your Fact og påpeger, at Kamala Harris samme dag var på vælgerturné i Michigan.

Der florerer også billeder, som forsøger at skønmale opbakningen til Donald Trump. 

Reuters har faktatjekket et billede af en stor menneskemængde, som angiveligt er dukket op for at vise deres støtte til Donald Trump ved et vælgermøde i Madison Square Garden i New York den 27. oktober.

Billedet er deltflere steder på sociale medier, blandt andet i et opslag på X, der er vist 1,3 millioner gange.

Men ifølge Reuters er billedet 13 år gammelt og taget i Irland i forbindelse med den daværende amerikanske præsident, Barack Obamas, besøg i landets hovedstad, Dublin.

Også faktatjekmediet USA Today har gransket billedet og konkluderet, at det stammer fra Barack Obamas besøg for mere end 11 år siden. 

Det vakte opsigt, da USA’s vicepræsident og demokraternes præsidentkandidat, Kamala Harris, midt i oktober fremsatte en række forslag, der skal forbedre de økonomiske muligheder for sorte amerikanske mænd.

Forslagene skal angiveligt gøre Kamala Harris til en mere attraktiv kandidat for netop sorte vælgere, hvor hendes opbakning ikke er helt så stor, som det demokratiske parti kunne ønske sig.

Derfor har det også vakt opsigt, at Kamala Harris angiveligt skulle have betalt sig til at blive interviewet netop om sit nye forslag af mediet The Shade Room, der særligt henvender sig til sorte amerikanere.

Rygtet er blevet spredt i et viralt opslag på Instagram, hvor det lyder, at “Kamala Harris ifølge et læk er blevet taget i at betale det populære The Shade Room for at opnå støtte blandt sorte vælgere.”

Men stifteren af The Shade Room, Angie Nwandu, afviser over for det amerikanske faktatjekmedie Politifact, at betaling skulle have fundet sted i forbindelse med interviewet og kalder rygtet “falsk”.

Politifact har også undersøgt, om de kunne finde det læk, der angiveligt skulle dokumentere, at Kamala Harris har betalt sig til interviewet. Men det er ikke lykkedes.

Et større udbrud af E. coli-bakterier har fundet sted på McDonald’s, efter Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, deltog i et mediestunt på en af fastfoodkædens restauranter.

Sådan kan man læse i et opslag på det sociale medie Threads, som flere end 10.000 brugere har syntes godt om.

Men Donald Trump er ikke årsag til E. coli-udbruddet, skriver det amerikanske faktatjekmedie Lead Stories.

Der har rigtignok været et større E. coli-udbrud på flere af McDonald’s restauranter, men ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder kan udbruddet spores tilbage til 27. september. Donald Trumps besøg på en McDonald's-restaurant i Pennsylvania fandt først sted 20. oktober.

Ifølge Lead Stories mistænker de amerikanske sundhedsmyndigheder, at E. coli-udbruddet skyldes et parti dårlige løg. Udbruddet er indberettet i 13 stater, men Pennsylvania, som Donald Trump altså besøgte, er ikke en af dem.

Donald Trumps besøg på McDonald’s-restauranten i Pennsylvania 20. oktober skete under stor mediebevågenhed. I løbet af sin “vagt” langede præsidentkandidaten blandt andet burgere ud til sultne drive-thru-gæster, der dog i forvejen var screenet af Secret Service. Restauranten var samtidig lukket for offentligheden.